Granns personlige årsrapport for 2016

Man kan jo ikke lave årsrapporter og så springe et år over. Så i stedet for at lave en årsrapport for det netop overståede 2017, kommer her en kort version af en personlig årsrapport for 2016 – gendigtet ud fra korte noter og skrevet på et minimum af tid. Bedre sent end aldrig!

I 2016 er der blandt andet sket det, at jeg har (ikke i prioriteret rækkefølge):

Sendt den første minister på Facebook og lanceret “PodKarsten”

…som i virkeligheden slet ikke er en podcast, men who cares med det geniale navn (hvem har dog mon fundet på det?).

Fået titel af chefkonsulent

Samme job, ny titel. Masser at lave. Stadig sjovt!

Forsøgt at finde tid til arbejde, familie, venner og mig selv og fejlet en lille smule hele vejen rundt

Jf. tidligere årsrapporter.

Holdt fem ugers sommerferie!

Det var vildt. Og tiltrængt. Det tager jo nærmest en uge eller to at geare ned, og en uge eller to at geare op henimod slutningen. Så hvis man virkelig skal rigtigt i ferie-mode, så kan fem uger altså anbefales.

Købt en racercykel

Ikke for at køre ræs eller lange ture, men for at give den gas hjem fra arbejde i sommerhalvåret. Det er fedt. Men det, at man køber en dyr cykel, betyder desværre ikke, at man begynder at gå op i at holde den ved lige og smøre kæden og alt sådan noget.

Designet en vinetiket mere

Det blev noget værre plattysk ordgejl. Men vinen er god.

Kigget på fliser

Wauw, når man først begynder at se på teracotta og cement og lavasten og mønstre og stilarter, så er det virkelig et sort hul, man aldrig kommer ud af… Det blev de grønne i cement, i øvrigt.

Haft håndværkere

…der er ikke noget som at bruge en ordentlig røvfuld penge på at få nye fuger på sit hus!


Her er billeder:

Det ligner sommer. Men vandet er nok minus 20 eller deromkring…

Et opslag delt af Bøvlekræmmeren (@bittendallas) den


Laver forstadsting #hestebønner

Et opslag delt af Bøvlekræmmeren (@bittendallas) den


Oplæring i essentielle ting v. Onkel Emil #jenner #campari

Et opslag delt af Bøvlekræmmeren (@bittendallas) den


When in Rome #rf16 #whitewine #arena #macdemarco

Et opslag delt af Bøvlekræmmeren (@bittendallas) den

Holdt en meget stilfærdig 10 års fødselsdag for min blog

Paradoksalt nok kun på Facebook?!? Hvad fanden tænkte jeg på?

Været fast gæst på autoværkstedet

Ahrmenaltså, se lige mig købe nyt bilbatteri og så tabe det fra min cykel lige inden jeg når hjem, så det lækker batterivæske, for så i øvrigt efterfølgende at finde ud af, at jeg slet ikke en gang har værktøjet (eller kræfterne) til at skruve bøjlerne omkring det batteri, der sad i bilen, løs. Ring til værkstedet. Og repeat så, når sidevinduet falder ned i døren, når bilen ikke vil låse, når [find selv på mere]…

Indset at der altid er noget, man kan “gøre selv” som husejer

Fuck, det her projekt slutter aldrig.

Sagt farvel til to ekstraordinære mænd samme dag

Jeg færdiggjorde (med indlagte lange pauser!) Mad Men i 2016. Samme dag blev jeg sjovt nok også færdig med sjette bind af “Min Kamp”. Tak for denne gang til Don Draper og Karl Ove Knausgård. Og i hvert fald også på gensyn til sidstnævnte.

Været fast gæst hos Mette Jacobsen

…Som er en cafe i Farum Svømmehal, hvor ungerne går til svømning. To dagens ret og tø børnetallerkener, tak.

Vundet noget for første gang siden jeg vandt et fjernstyret bil-ræs i Karrebæksminde i sommerferien 89

To billetter til Louisiana ved at skrive “#kiwifarvedekugler” i en kommentar på Instagram. Lykken står den kække bi :-)

Været på Roskilde igen!

Dejligt at være tilbage.

Drukket mere Campari

Også altid dejligt at være tilbage :-)

Her er flere billeder…

#jenner #biler #berlin

Et opslag delt af Bøvlekræmmeren (@bittendallas) den


Er gået i kælderen #workinprogress #murerarbejdsmand #forstad

Et opslag delt af Bøvlekræmmeren (@bittendallas) den


Så skulle den vist være klaret! #bilejer #gørdetselv

Et opslag delt af Bøvlekræmmeren (@bittendallas) den


#dødbrandmand #invasion

Et opslag delt af Bøvlekræmmeren (@bittendallas) den


Uuh – #specialedition #campari

Et opslag delt af Bøvlekræmmeren (@bittendallas) den


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *