Hvorfor ligger Operahuset ikke i Nordvestkvarteret?

Michelle Hviid er en frustreret Norvest-beboer. Hun skriver på sin blog:

Til sidst vil jeg ønske Islands Brygge tillykke med deres nye interaktive bænk til en million kroner. Den må være afsindigt sjovt at sidde på. Hvis ikke, så kan i jo hoppe en tur i Havnebadet, eller grille langs med Bryggen. Lege på en af legepladserne. Gå en tur på voldene. Tage en tur over cykel broen til Kalvebod Brygge og Diamanten.

Jeg vil også gerne lykønske Havnegade med deres nye forskønnelse og promenade. Hvor FEDT. Blomsterbede og bænke med udsigt til vandet og havnebusserne. Hvis man altså ikke lige orker Nyhavn, det nye skuespilhus eller Kongens Have den dag.

Og sÃ¥ er det, man kommer til at tænke pÃ¥, hvad det er for principper, der ligger bag den mÃ¥de, vi planlægger og forbedrer vores by(er). Er det for at opnÃ¥ det, man kalder en “Bilbao-effekt” – altsÃ¥ at tiltrække turister ved at bygge opsigtsvækkende nye storbyggerier (det kunne vist ogsÃ¥ have heddet Dubai-metoden”…)? Eller er det for at at gøre den bedre for dem, der bor i den?

Michelle fik lejlighed til at spørge daværende Miljø- og teknikborgmester, da hun i efteråret havde lejlighed til at vise ham rundt i sit kvarter:

På min tur rundt i kvarteret spurgte jeg Klaus Bondam hvorfor alle Københavns ”elendigheder” havner ude hos os. Han svarede befriende ærligt og temmelig nedslående, at kommunen jo ikke støder på så meget modstand fra beboerne herude. Dem som kæmper med fattigdom, misbrug, integration, sprogproblemer osv har en tendens til ikke at skrive lange velformulerede klagebreve til kommunen.

Det synes jeg som gammel Norvestbeboer er ærgerligt. Man er klar over, at pengene er knappe, og det er vel også velkendt, at man tit kan få sin vilje lidt hurtigere, hvis man er vedholdende i sine krav til damen fra kommunen i den anden ende af telefonen, men kommunen burde vel netop have et helhedsperspektiv på byens udvikling og på, hvor der er størst behov. Men noget tyder desværre på, at politikerne har mere øje for, hvor der er stemmer at hente ved næste valg.

Øv!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *