Sociale medier og kommunikationsarbejdet anno 2011

Jeg har for nyligt tygget mig igennem tre nyere hÃ¥ndbøger i sociale medier, nemlig Lyt til elefanterne, Groundswell og NQ. Det er god og givende læsning, fordi de er udtryk for et nyt og friskt syn pÃ¥ kommunikationsdisciplinen og – synes jeg – en fornyet respekt for forbrugerne, kunderne, offentligheden eller hvad man nu kalder det.

PÃ¥ mange mÃ¥der synes jeg kan man tale om en slags nyt paradigme for kommunikation, hvor man accepterer at man ikke kan kontrollere, spinne, styre alt, men ogsÃ¥ mÃ¥ være Ã¥ben for at “ride med” pÃ¥ justere efter de input, der kommer udefra – smÃ¥ som store. Og ogsÃ¥ at man betragter disse udefrakommende “forstyrrelser” mere som muligheder end som potentielle kriser.

Den her tankegang er efterhånden blevet bredt ud til at dække de fleste områder af professionel kommunikation. Det sker dog altid med udgangspunkt i de sociale medier. Det mangler endnu, at de sociale medier og den værktøjskasse, der hører med, bliver en fast del af de traditionelle kommunikationsdiscipliner som ex issues management, forandringskommunikation. Se bare på Lundbeck, der øjensynligt demonstrerede en manglende vilje (og evne?) til at håndtere de sociale medier, da det kom frem, at et af deres produkter skal bruges, når der skal forestås henrettelser i USA.

De sociale medier er til gengæld blevet brugt fantasifuldt til PR-, HR- og især kampagneindsatser. Og de er ogsÃ¥ i Danmark efterhÃ¥nden godt pÃ¥ vej til at blive en fast del af den politiske kommunikation – sÃ¥ mÃ¥ske er det pÃ¥ vej? MÃ¥ske skal den professionelle kommunikatør fremover ogsÃ¥ være en sociale medier-blæksprutte? Det er i hvert fald tilfældet, hvis man kigger pÃ¥ denne ganske fine liste over 20 ting, en god PR-mand (m/k) skal kunne i dag.

En anden ting, der slÃ¥r mig efter at have læst de tre bøger, er, at de alle tre tager udganspunkt i, ja nærmest har som grundpræmis, at “samtalen allerede findes derude”, og at man som virksomhed eller organisation lige sÃ¥ godt kan involvere sig i den. Men hvad nu hvis man er i en situation, hvor der ikke er nogen samtale, men man gerne vil skabe en? Det synes jeg er underbehandlet, dels fordi man altid videreformidler succeshistorier, men mÃ¥ske ogsÃ¥ fordi større eksempler som regel er bedre og mere kendte eksempler.

Man ender tit med konklusionen, at det kræver hÃ¥rdt arbejde – og sÃ¥ er det, at det mÃ¥ske godt kan betale sig at tænke en ekstra gang over, hvad det præcise formÃ¥l er med organisationens sociale medier-engagement, og om det er umagen værd. Præcis som Kim Elmose opfordrer til i et blogindlæg. Der er gode rÃ¥d i alle de tre bøger til at starte en indsats op fra scratch, men det bliver ikke nemmere, fordi konkurrencen om opmærksomhed ogsÃ¥ pÃ¥ de sociale medier bare bliver større og større, og det ikke længere er nyt, smart og interessant at interagere med kommercielle interesser pÃ¥ Facebook eller lignende.

Det var bare lige for kradse lidt i overfladen. Og dér lader vi den så stå for nu.

Du kan læse mere om de tre gode, men meget forskellige bøger på min bogblog:

Anna Ebbesen og Astrid Haug: Lyt til elefanterne
Charlene Li & Josh Bernoff: Groundswell – Winning in a world transformed by social technologies
Jacob Bøtter: NQ – Involvering med sociale medier

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *