granns.net

Icon

Kan du finde på en smart tagline, måske?…

Det frie fontvalg

Der er sket en meget lille, men alligevel forholdsvis synlig ændring på granns.net og lillebror, bogbloggen: Jeg har ændret den font, der bruges.

Det har jeg gjort ved hjælp af @font-face-css-reglen, som alle de store browsere nu understøtter. Det betyder kort sagt, at man kan bruge en font på sit site uden at brugeren skal have den installeret på sin computer. I stedet henviser man til en font-fil, som ligger på nettet et sted.

Med andre ord: Slut med kun at skulle vælge mellem Arial, Verdana, Baskerville og alle de andre usual suspects, som man kender lidt for godt fra Word.

Den font-fil, man skal henvise til, kan enten ligge på dit eget site eller et andet sted på nettet. Nu har jeg ikke lige licens til nogle fonte, så jeg har valgt det sidste. Det lyder meget teknisk, men det er det sådan set ikke – der er flere simple services, man kan bruge.

Jeg har brugt Typekit, som kommer både i en gratis version og i flere betalingsversioner, hvor man kan vælge mellem flere fonte. (“Prisen” for at bruge den gratis version er, at du får en lille Typekit-boks nederst til højre på din side, som jeg også har det nu – men den generer egentlig ikke, synes jeg)

Her opretter man en profil, sætter et lille stykke kode ind på sit site, vælger en font og peger på den i sin css. Sådan!

Jeg har valgt fonten Droid Serif, som jeg synes er meget fin. Sådan lidt legende og krummeluret, men også let at læse. Den er ikke helt god i overskrifterne, men det er alligevel meget bedre end før!

Allerhelst ville jeg have brugt fonten Tisa, som ex bliver brugt her hos Frank Chimero, men den er kun med i betalingsversionerne, så det bliver næste gang.

Lignende indlæg på granns.net:

Category: Blogging, Grann

Tagged:

4 Responses

  1. Katharina siger:

    Vi må simpelthen have haft sætninger/afsnit værre end dem du fremhæver her. Jeg husker projektet som overordentligt prætentiøst…

  2. Grann siger:

    Det har vi helt sikkert haft! Jeg synes det prætentiøse skinner meget godt igennem – hvor vil nogen ellers forestille sig at det er nødvendigt at diskutere det, der diskuteres i citatet. Men nej, det er samtidig overraskende forståeligt. Og der har vi helt sikkert haft værre.

    Jeg sad kun kort og klikkede mig lidt rundt i nogle gamle opgaver, men hvis jeg havde brugt lidt længere tid, kunne jeg ganske givet have fundet noget rigtigt frygteligt.

    Heldigvis blev sproget løbende lidt klarere og enklere, jo længere op i mit uddannelsesforløb, jeg kom :-)

    I øvrigt: Jeg tror du egentlig ville kommentere det andet indlæg http://granns.net/2010/05/19/studerende-er-de-nye-kancellister/. Men det siger vi ikke til nogen…

  3. cyclonebill siger:

    Christoffer, det er dumt at jeg ikke har kommenteret det her indlæg før, for jeg har været ret begejstret siden jeg læste det.

    Valg af font er helt, helt undervurderet – og som du også siger, noget som har været ret utaknemmeligt i forhold til web. Tillykke med ny lækker skrift og hurra for det frie fontvalg!!

  4. Grann siger:

    Tak for det. Jeg er også stadig superglad for den nye font.

    Nu er Google jo også lige kommet med noget font-API-noget, som jeg heller ikke forstår mig på, men som gør det samme som Typekit. Så det kan jo være, det kommer som en standardting i Blogger på et tidspunkt?…

Leave a Reply

Emner

Arkivet

Grann tager billeder

Se flere på Flickr

Hvem er Grann?

granns.net er Christoffer Granns personlige blog. Mere om ham.

Grann twitter

    RSS Granns bogblog

    • 2011 bog-roundup
      Her en lidt sen status på sidste år. I 2011 læste jeg 15 bøger; jeg skrev desuden om en fotobog og et blad her på bloggen. De 15 fordeler sig på 6 gange skøn- og 9 gange faglitteratur – det ligner mig ikke! Tallet bærer præg af, at læsekadencen er blevet noget lavere siden der [...]
    • Malcolm Gladwell: The Tipping Point
      Tipping Point er så absolut en velskrevet, godt researchet populærvidenskabelig bog. Gladwell undersøger hvad det er, der får nogen ideer til at spredes, mens andre ikke spredes. Og hovedpointen er simpel: Små ting kan gøre en stor forskel. Han kortlægger tre faktorer, der spiller en rolle: De rigtige mennesker, mavens, salesmen og connectors; Den rigtige, [...]

    RSS Grann læser