granns.net

I det kvarter hvor jeg voksede op, var der et suttetræ. Det var ikke et træ, man suttede på, ja, faktisk var det ikke en gang et træ, men nærmere en busk. Men det var et sted, hvor forældre kunne gå hen med deres børn og hænge sutterne – helt bogstaveligt – når ungen var blevet stor nok til at ikke at bruge sut længere. En slags rituel overgang til den næste fase i livet (eller måske bare en skinmanøvre, der tjener til at gøre et pinefuldt øjeblik for barnet til en sjov leg?).

Det er åbenbart et kendt fænomen, der både kan slås op på Wikipedia og findes adskillige billeder af.

Så stod der sådan en busk og blomstrede med gennemtyggede sutter året rundt. Man kommer til at tænke på, hvem der startede?…

Nå, forleden observerede jeg starten på et nyt og lignende ritual. På Bryggebroen hang der nemlig to hængelåse hver med navnet på, hvad jeg formoder er et kærestepar. Således har både Emma & Flemming og Charlotte & Michael nu forkyndt deres kærlighed for verden med galvaniseret stål og forseglet den ved at smide nøglen i kanalen.

Det må det nye, urbane svar på at ridse i barken på et træ! Noget siger mig dog, at fænomenet alligevel ikke er helt nyt – jeg tror nok jeg har set det i – af alle steder – et rejseprogram om Kina med Troels Kløvedal, hvor man ligeledes skrev sine navne på en lås, som man låste fast på et rækværk ved en dyb kløft og derefter kastede nøglen ned i kløften.

Måske man skulle ned og købe en lås og være med på den nye trend?

Der er ingen andre indlæg, der ligner det her!