Hvor præcist er et løbebånd egentlig?

I forgårs løb jeg 10 km på et løbebånd. Tror jeg nok.

For jeg løb med min iPhone og en Nike+-sensor i skoen. Og de fortalte mig at jeg kun havde løbet 8,9 km. AltsÃ¥ mere end 10 procent forskel pÃ¥ de to mÃ¥lemetoder. Og man vil jo gerne have nogenlunde præcise data – det er i hvert fald en af grundene til at jeg bruger systemet.

Nike+-teknologien bygger på et 40 år gammelt pricip:

“the amount of time a runner’s foot is in contact with the ground is inversely proportional to how fast he’s running and unaffected by slope or stride length. That means if you know how long that contact lasts, you can make a pretty good guess as to how fast the runner is going.” (læs evt. hele artiklen i Wired)

Sensoren i min sko måler med andre ord hvor lang tid kontakten med løbebåndet varer, og burde ifølge Nike kun have en fem-procents fejlmargin. Det er også mit (fuldstændig udokumenterede ikke verificerede) indtryk at det er ret præcist, når jeg løber i det fri.

Så er det løbebåndet, der i virkeligheden er galt på den? Jeg er i hvert fald ikke den eneste, der har oplevet problemet. Der er mange steder på nettet, hvor man diskuterer hvor akkurate løbebånd overhovedet er. Og også steder hvor man diskuterer hvor akkurat, Nike+ er, selvfølgelig.

Et bud på, hvordan det kan være, at der er uoverensstemmelse mellem de to, kommer i denne debattråd, hvor spørgsmålet er:

“I ran on a different treadmill and my Nike+ distance was much less than the treadmill distance (by like .8). Can someone explain why this might be?”

Det elegante svar er kort sagt:

“Because Nike is an evil corporation, hell bent on destroying your body and turning you into a confused, atrophied, blob.”

Jeg er ikke sikker på det er tilfældet, men nu er jeg i hvert fald på vagt.

I mellemtiden tror jeg, jeg prøver Runkeeper, som ikke måler distancer via sko-sensoren, men i stedet via iPhones indbyggede GPS. Så kan jeg jo sammenligne resultaterne med dem, jeg har fra Nike+-systemet ved at løbe de samme ruter. Og løber man på løbebånd, kan man i Runkeeper manuelt indtaste sin distance (og må derfor stole på løbebåndet).

Men jeg er stadig forvirret…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *