Top og flop på Roskilde Festival
jul 6, 2009
Urinstøvet, der ellers har hængt tungt over Dyrskuepladsen, har efterhånden lagt sig (eller er blæst til Jylland), og jeg er hjemme igen efter endnu en god festival. Lad os lige samle op…
Bedste koncerter:
- Malk De Koijn – goes without saying
- Trentemøller – passede fint til Orange
- 2562 – fed eftermiddagsdubstep
- The Whitest Boy Alive – sikre vindere også 5. gang jeg så dem
…og Fleet Foxes, Kanye West, Gogol Bordello og Faith No More var også gode…
Bedste moments:
- At være backstage og opleve Mike Patton og resten af Faith No More på slap line fra halvtæt hold, især til sidst da hr. Patton var kommet i godt humør og lod som om han gik på line (!?!) på scenen mens bandet spillede lidt cirkustoner til. Herligt!
- Da Fleet Foxes-forsangeren ser den klassiske Alien+Ko-fane/figur i Arenateltet til bandets koncert og spontant udbryder “And that’s how cheese is made!”.
- Det tyske elektro-rap-band Deickkind, der består af en flok halvfede gutter i neontøj, der rapper sig igennem dårlig 90′er-dance med hoppeborge og trampoliner på scenen. Hold kæft der var gang i den! Her er de til en tidligere koncert:
Værste moments:
- Kanye Wests lidt for selvhøjtidelige/selvmedlidende attitude stak lidt en kæp i hjulet for en ellers ret fed koncert.
- Fem gamle røvhuller der synes de skulle lege lejrbål på medarbejdercamping stak lidt en kæp i hjulet for en ellers velfortjent nattesøvn fredag ud på morgenen.
- Esben Danielsen (talsmand for Roskilde Festival) på scenen for at overrække underskrifter til Connie Hedegaard og penge til Folkekirieks Nødhjælp. Esben, jeg ved du har travlt, men jeg anbefaler alligevel et engelskkursus hen over vinteren!
- Esben toppes alligevel af Connie Hedegaard, som endnu mere har brug for det kursus! At have en sådan kvinde til at repræsentere DK internationalt er decideret pinligt efter at man hørte hende føre sig frem med sin direkte barnlige udtale af de engelske gloser på Orange Scene. Kald mig bare pedantisk, men jeg synes nu bare ikke at “sank juu” sådan klinger rigtigt af hverken Rock’n'roll eller storpolitik.
- Ham fra Folkekirkens nødhjælp gjorde sig i øvrigt heller ikke så godt. Han havde ellers som modtager af alle de indsamlede pantmidler en oplagt mulighed for at tale til publikum, da hans job jo sådan set bestod i at takke for at de havde drukket så meget.
Men OK, det var vist også et svært publikum, de havde:
Lignende indlæg på granns.net:
Hvad så med en liste over de af bloggeren overværede koncerter med karakterer ud fra den famøse Grann-skala?
(sætning nu med uden komma)
Jeg hørte først om Connies optræden i dag over frokosten. Gad sgu godt have været der. Hun er sådan en dejlig elske-hade-figur. Ellers er jeg enig med dig i det hele – ud over, jeg ikke lige så Fleet Foxes og ikke var backstage med Mike Patton :)
Men Deichkind, det var sat’me sjow.
@Shevy: Ja, Deichkind var toppen! Og du lå også lige ved siden af de gamle røvhuller?
@Daniel: Tja, tjo, det er jo mange. Og næsten så mange, at jeg ikke lige på stående ford kan huske dem alle sammen. Men et par stykker, der ikke er nævnt herover:
Gang Gang Dance: 4/7
Petter: 4/6
Volbeat (backstage): 4/8
Grace Jones: 4/5
Eagles of Death Metal: 4/7
Oh No Ono (hørt med et halvt øre): 4/7
Tom Middleton (DJ): 4/9
Første tredjedel af Pet Shop Boys: 4/8
7 minutter af Ulf Lundell: 4/13
Gad vide hvad der foranledigede at Oh No Ono kun blev hørt med “et halvt øre” :o)
Du skulle vel ikke have hørt det japanske “alternative” jazzband SOIL & ”PIMP” SESSIONS?
Jeg faldt for nyligt over deres seneste album mens jeg formålsløst cruisede i-Tunes og der er nogle af numrene der er ren verdensklasse – især “GO NEXT” er et regulært los i røven. Fabelagtigt! Andre numre er dog for mig sådan lettere udmattende…
Jeg vil tjekke det ud. Hørte det desværre ikke dernede…
Også interessant, at det lige var stående på en bil, jeg ikke kunne huske alle koncerterne…