Hvordan blogger man, når man ikke har tid?

For et par uger siden var jeg ude pÃ¥ mit gamle arbejde, Patent- og Varemærkestyrelsen, og snakke lidt om deres blog med udgangspunkt i mit speciale, som jo netop er en analyse af styrelsens blog. Et af de problemer, der gÃ¥r igen derude, og som sandsynligvis gÃ¥r igen i de fleste organisationer, der har en blog, er at bloggen sjældent kommer først i kampen om medarbejdernes tid. Det betyder, at det bliver svært at finde tid til at blogge, og at det er noget, man som regel skyder til “nÃ¥r man fÃ¥r bedre tid”.

Problemet er, at man aldrig fÃ¥r bedre tid. Og det er ogsÃ¥ mit indtryk, at det at blogge godt kan virke som en større opgave, end det tit behÃ¥ver at være – mÃ¥ske fordi det er anderledes end bloggernes øvrige arbejde eller fordi det kan være lidt skræmmende at lægge navn til noget, der ligger sÃ¥ tilgængeligt for alle “derude pÃ¥ Internettet”.

Vi snakkede lidt om, hvordan ma nkan arbejde med den problemstilling som blogger. Og jeg tror at et muligt svar både kan gælde for tilgangen til det at blogge og til den konkrete planlægning. Eksempelvis:

Når man falder over noget, der er interessant, og dermed måske et blogindlæg værd, skal man ikke lægge det til side til man får bedre tid til at sætte sig ind i det, så man kan formidle alle facetterne af emnet. Prøv i stedet at sætte ex 20 minutter af og beslut på forhånd, at det, man har skrevet efter de 20 minutter enten skal lægges direkte på bloggen eller sendes videre til en anden skribent eller en anden, der kan arbejde videre med det.

(man kan jo for eksempelvis bruge den ganske fine 5min.dk, der altså også kan indstiles til ex 20 min.!)

Man kan ogsÃ¥ for at gøre det lettere rent faktisk at fÃ¥ skrevet noget hurtigt og i et tilgængeligt sprog prøve at skrive det, som man alligevel ville fortælle det til en kollega over frokosten nede i kantinen. Talesprog pÃ¥ skrift passer faktisk fint til bloggenren, og man kan ellers let komme til at gÃ¥ for meget op i formidling og i at bruge de korrekte og præcise udtryk i stedet for at fortælle, hvad der var det interessante. Man fortæller ogsÃ¥ tit tingene i en anden rækkefølge p Ã¥den her mÃ¥de, end hvis man tænkte i at skrive en mere klassisk “redegørelse” – i den mundtlige form kommer der noget fortælling med, som – selv om det bare er nogle “og sÃ¥ … og sÃ¥ …” – faktisk virker rigtigt godt.

Det handler altså i virkeligheden tit om at ændre sine egne forventninger som skribent til, hvad der kræves af et godt blogindlæg. Bare man sætter sig lidt ind i noget, ved man tit mere om det end de, der kommer til at læse ens blogindlæg. Og så er det jo ingen skam at lede læserne videre til nogen andre, der ved endnu mere!

Og hvis man slet ikke har tid, kan man jo altid mikroblogge i stedet. Twitter er jo det nye sort – og sort er jo virkelig oppe i tiden…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *