granns.net

Icon

Kan du finde på en smart tagline, måske?…

Chok: 2008′s bedste cykelplade blev aldrig udgivet!

Jeg er skamløst sent på den med min årlige “årets plader”-liste (se 2007 og 2006), men når den nu har ligget i kladderne i næsten en måned og bare lige manglet det sidste, kan jeg lige så godt få den skudt af. Væk er denne gang skåret alt det ikke-essentielle, og der er nu kun selve cykelpladelisten, som fik sin debut sidste år, tilbage. Here goes:

1. Justice: (Rejected) Fabric Mix
Den franske duo skejer ud med gammel fransk disco, ny britisk rock, alt det indimellem og lidt til i et fedt mix lavet til Fabriclive-serien. Det er hektisk, men dog slet ikke så hektisk som meget af deres eget musik (hvilket er godt i min bog). Fabric afviste af en eller anden grund mixet, så de to gutter smed det i stedet ud på nettet. Det kan let findes ved at google “Justice Fabric mix”. God fornøjelse – til al slags cykling.
Næsten lige så godt alternativ: ikke noget

2. Quiet Village: Silent Movie
Jeg har skrevet om den tidligere, og jeg hører den stadig jævnligt, fordi det er en både fandens funky og bigtime behagelig skive. Den er lounge-lækker på den rigtige måde, men samtidig så tilpas hip hop’et og skæv at den ikke bliver kedelig. God til at cykle til arbejde til.
Næsten lige så godt alternativ: Gnarls Barkley: The Odd Couple (endnu bedre og absolut mere behagelig end debuten)

3. Cut Copy: In Ghost Colours
Cut Copy laver intelligent, udfordrende electro-rock-pop, der samtidig kan være glad og ikke mindst iørefaldende musik. Og det er sjældent. Rigtig god til at cykle på vej til byen fredag aften til.
Næsten lige så godt alternativ: Hot Chip: Made in the Dark (sjov og finurlig skive, der dog svinger lidt. Men der er store højdepunker på – også blandt de stille numre)

4. Girl Talk: Feed the Animals
Girl Talk vælger næsten konsekvent den løsning, der pleaser publikum, når han skal mashe numre sammen. Så der er en del hits og slagere blandt de flere hundrede numre, der er røget i blenderen til den her plade, men der er også sjove og overraskende momenter imellem. Rigtig god når man skal cykle stærkt!
Næsten lige så godt alternativ: Den Sorte Skole: Lektion#2 (som er mere helstøbt en Girl Talk, men sværere at cykle til…)

5. Al Green: Lay It Down
Jeg kender ikke meget til Al Green ud over fra Pulp Fiction-soundtracket. Men det skal være slut – for den her plade er rigtig god. Han har en fantastisk stemme, pladen er lækkert produceret af Questlove fra The Roots, og rigtig smukt bliver det på de numre hvor Anthony Hamilton også kigger forbi og synger kor. Bedst til at cykle til bageren søndag morgen.
Næsten lige så godt alternativ: Raphael Saadiq: The Way I See It (lyder på den gode måde som var den lavet sidst i 60′erne)

6. Kings of Leon: Only by the Night
Selv om sangene stadig vugger afsted, klæder det også Kings of Leon at være blevet lidt mere “alternative” og lidt mindre redneck-agtige. For det har samtidig sat mere fokus på de gode melodier. Det bedste er forsangerens smertefulde stemme, der virkelig lyder som om han krænger sig selv ud. Cykelsoundtracket til truende mørke skyer eller til når man skal lukke et strøg fuldt af juleshopperede ude.
Næsten lige så godt alternativ: Kings of Leon: Because of the Times (forløberen fra sidste år, som man kan vende tilbage til når man bliver træt af “Only by the Night”)

7. Spleen United: Neanderthal
Den dystre version af Cut Copy, kan man sige. Og absolut et album i international klasse. Jeg synes det er n god drejning, Spleen United har taget her – med lidt mere 90′er-lyd a la Chemical Brothers, men stadig med en tung, tung lyd. TIl at cykle gennem byen på vej fra et sted til et andet ved midnat i weekenden.
Næsten lige så godt alternativ: The Presets: Apocalypso (lidt mere kantet og energisk end Spleen United)

8. Sigur Ros: Me› su› í eyrum vi› spilum endalaust
Meget stemningsfuldt og særegent. Perfekt til at cykle hjem gennem byens tomme gader efter en lang nat om morgenen når solen er ved at stå op.
Næsten lige så godt alternativ: Isobel Campbell & Mark Lanegan: Sunday at Devil Dirt (Mark Lanegans stemme er fantastisk imponerende)

17 tips til indhold på en corporate blog

…er hvad Lois Kelly sammen med et par kolleger har fundet på. God ide – mange corporate blogs er enten lidt indholds-eller blodfattige. Hurtigt oversat er listen her – læs mere uddybende på Lois egen blog.

      • Konferencer: Kommentér på talere, interessante pointer – evt. i listeform.
      • Nye rapporter og analyser: Hvad er de tre-fem hovedpointer (Lois er glad for lister…)
      • Relevante YouTube-videoer: Godt indhold, der ikke nødvendigvis behøver mange ord med på vejen.
      • Boganbefalinger
      • Mails eller andte fra medarbejdere/kunder/patrnere, der er værd at dele.
      • Historier om mennesker. Kan give et billede af virksomhedens kultur.
      • Kommentér nyhedshistorier: Hvad er relevant for jer/læserne og hvorfor?
      • Møder med kunder: Hvad snakker de om og hvilket billed giver det af branchen?
      • Et gæsteinterview: Send tre spørgsmål pr. mail til en person i branchen eller ekspert på området, og læg det hele på bloggen. Værdifuldt og samtidig let genereret indhold.
      • Del virksomhedens best practices eller ledelsens staldtips, som andre kan lære af.
      • Jeres egne præsentationer fra konferencer og møder
      • “10 ting, der overraskede mig”… Igen: Lois er glad for lister, men de kan være en god og sjov måde at sige tingene på uden for meget omsvøb, og kan tit give plads til de lidt skævere vinkler. Hun foreslår ex ”10 ting, der overraskede mig i min første måned her i virksomheden”.
      • Vær storsindet: Skriv om andre virksomheders bedrifter.
      • Brug metaforer: Gør situationer vedkommende/forståelige for læseren ved at sammenligne med ex sport (en klassiker!)
      • Konstruktiv kritik til andre blogs, udtalelser I pressen (deltag i samtalen…)
      • Vælg side: Hvis der kører sager eller diskussioner I branchen, så fortæl hvor du/I står.
      • Historiske paralleller: ”Det kan vi lære af fortiden”/”Det her minder mig om”…

      Mange gode pointer, synes jeg. Ikke mindst når det gælder at få virksomheden lidt ud af de traditionelle korporate klæder, den har på i sine pressemeddelelser mm. Lister, anekdoter, kommentarer og “små hurtige” historier egner sig rigtig godt til blogformatet. Så skal man selvfølgelig bare have bloggerne med (det har Lois i øvrigt også skrevet om…).

      Lois kommer i øvrigt på Community Conference i København snart.

      Bliv “dus” med din Pc

      …Det er titlen på et kursus, jeg for nylig har modtaget materiale om. Jeg får allerede lidt kuldegysninger af “dus”‘et i gåseøjne og “Pc” med stort P og lille c, men det er introteksten i følgebrevet, der skræmmer mig allermest:

      “Hej Christoffer
      Efter aftale med din leder pr. telefon i dag vedr. e-læringskurset Bliv “dus” med din Pc, får du hermed, lidt mere information omkring vores tilbud.”

      Igen er det ikke den kreative kommatering eller den typiske sælger-agtige brug af “omkring” i stedet for bare “om”, der vækker opsigt. Nej, der står jo mere eller mindre direkte, at min chef mener, jeg skal blive bedre venner med min computer.

      OK, jeg giver det en chance og bladrer videre til selve kursusbeskrivelsen. Den starter således:

      Vil du gerne

      • Vide mere om internettet og kunne udnytte det i dagligdagen?
      • Arbejde med multimedier via de værktøjer, din Pc indeholder?
      • Kunne skrive breve, rapporter og anden tekst i Microsoft Word?
      • Kunne bruge Microsoft Excel til regnskaber, databehandling m.m.?
      • Blive bekendt med Microsoft Office grænsefladen og let kunne navigere i den?”

      På dette tidspunkt i læsningen sidder jeg næsten og ryster over hele kroppen. Måske er det tankerne om det ugelange kursus i Office-pakken (!!!), jeg allerede har været på, der nu vælder frem igen? Måske er det minder om dengang, man kunne tage et ”PC-kørekort” (du ved, dengang, hvor der ikke var nogen, der endnu havde tænkt på at versionsnummerere selve Internettet)?


      Nej, det er ikke mig på billedet.
      Men måske han kunne have brug for
      at blive mere “dus” med sin “Pc”?

      Kære chef, jeg tillader mig at takke høfligt nej. Ellers tak. Jeg har både lidt erfaring med at skrive tekst i Word, at navigere i Windows, og så ved jeg også en lille smule om Internettet (jo, man staver det med stort I) allerede. Og resten skal jeg nok fange hen ad vejen.

      Note to self: Husk at opdatere CV med alle de nye ting, jeg kan. Hvordan lyder “Kan skrive både breve og anden tekst i Word” eksempelvis?

      (i øvrigt er det vist slet ikke min chef, kursuskonsulenten har snakket med herinde. Men det er en anden sag – og gør det hele lidt mindre sjovt. Måske var det slet heller ikke mig, men andre herinde, der evt. skulle på kursus. Men det glemmer vi også lige i den her omgang…)

      Grann tager billeder

      Se flere på Flickr

      ...Og hører i øjeblikket

      • Dexter Gordon
      • Ryan Adams
      • De-Phazz
      • Zero 7
      • Billie Holiday
      • Erykah Badu
      • Robert Plant & Alison Krauss
      • Manic Street Preachers
      • Malou
      • The Four Tops
      • MGMT
      • The Roots

      Her er et tilfældigt billede

        Refresh siden for at se et nyt!

      Hvem er Grann?

      granns.net er Christoffer Granns personlige blog. Mere om ham.

      Grann twitter

        RSS Granns bogblog

        • 2011 bog-roundup
          Her en lidt sen status på sidste år. I 2011 læste jeg 15 bøger; jeg skrev desuden om en fotobog og et blad her på bloggen. De 15 fordeler sig på 6 gange skøn- og 9 gange faglitteratur – det ligner mig ikke! Tallet bærer præg af, at læsekadencen er blevet noget lavere siden der [...]
        • Malcolm Gladwell: The Tipping Point
          Tipping Point er så absolut en velskrevet, godt researchet populærvidenskabelig bog. Gladwell undersøger hvad det er, der får nogen ideer til at spredes, mens andre ikke spredes. Og hovedpointen er simpel: Små ting kan gøre en stor forskel. Han kortlægger tre faktorer, der spiller en rolle: De rigtige mennesker, mavens, salesmen og connectors; Den rigtige, [...]

        RSS Grann læser