To minutters stilhed på cykel

Selv om jeg bor pÃ¥ Amager og arbejder i City (eller “Midtbyen”, som man ville sige der hvor fire-toget kommer fra), er det sjældent, jeg rent faktisk har mulighed for at sige at “broen var oppe”, hvis jeg kommer lidt for sent. Jeg tror bropasserne har luret det der med, at der er mange, der skal møde lige pÃ¥ den anden side af broen klokken hel, eller mÃ¥ske er det en tilfældighed, men der er i hvert fald ikke noget skibstrafik underbroerne lige lidt i 8 og lidt i 9.

Men det er der til gengæld lidt over 9. Og det betyder, at når man endelig sandfærdigt kan sige, at broen var oppe, så er det en dag, hvor man allerede var forsinket.

Således også for mig i morges, hvor jeg lidt over ni ræser afsted med høj puls og høj rock i hovedtelefonerne i et forsøg på ikke at komme alt for sent. Og selvølgelig bliver ekstra stresset, da jeg oppe på det første stykke af broen så, at stopskiltet var nede.

Lige idet jeg sætter forden i jorden for at vente sammen med alle de andre cyklister, slutter det nummer, der kører pÃ¥ min iPod, og erstattes af Modest Mouse’s “Littel Motel”. SÃ¥ soundtracket til broklapperne, der Ã¥bner sig, og skibet, der langsomt glider igennem, er altsÃ¥ Isaac Brock, der afdæmpet og messende gentager, at “that’s what I’m waiting for“. Præcis, og sÃ¥ endda pÃ¥ et nummer fra en plade, der hedder “We were dead even before the ship sank“. Det gjorde det nu ikke…

Det var meget rammende til den her situation, en slags ufrivillig “frozen Langebro”. Hør selv, og forestil dig at du stÃ¥r pÃ¥ Langebro mens morgensolen kaster lange skygger, og du ikke kan gøre andet end at stÃ¥ stille og vente de næste par minutter:

[youtube]zqQTODR3kR8[/youtube]

…og sÃ¥ videre ud i byen med mere høj rock i ørerne.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *