granns.net

Icon

Kan du finde på en smart tagline, måske?…

Ideer til fotoblogs, jeg nok aldrig får realiseret

Ikke alle lige originale, men hvad:

”Ord Delings Bloggen”aversions-dokumentation

”Butikker, jeg aldrig har set nogen gå ind i” – afdækning af mulige mafiapenge-hvidvasknings-lokationer og generel ”hvordan kan det sted overleve”-undren

”Mit skrivebord klokken 12” – kunne både være dagligt snapshot af mit fysiske skrivebord (men de ville nok blive søvndyssende ens) eller et screendump af, hvad jeg lige sad og arbejdede med på skærmen

”To do” – måske mere interessant end den forrige: Ting, jeg selv noterer at jeg skal have gjort. Jeg laver jævnligt lister på papir, og når de er blevet tilstrækkeligt overtegnede og nogle poster endda udført, laver jeg en ny, pæn liste, hvorefter mønsteret gentager sig. Disse kan dokumenteres i deres forskellige stadier.

”Broen var oppe” – jeg kører over Langebro hver dag til arbejde og husker som regel lige at kigge på København fra landsiden på vejen. Hvorfor ikke stoppe op og tage et billede? Kunne endda udvides med et eftermiddags-/aftenbillede fra Knippelsbro, som jeg kører over på hjemvejen.

Lignende indlæg på granns.net:

Category: Blogging, København, Tidsfordriv

Tagged:

6 Responses

  1. Daniel W. siger:

    Generelt kan jeg godt lide konceptet med at offentliggøre små idéer man får, men som man ved man alligevel aldrig vil få gjort noget ved.

    Jeg har f.eks. undret mig over at der ikke er reklamer på de dér vanddunke der sidder i vandkølere på stort set alle kontorer – det koncept må der være penge i, men jeg kommer jo aldrig længere med idéen…

  2. Grann siger:

    Det er jo genialt! Men det er selvfølgelig et problem, at der vil være tale om tredjepartsmarkedsføring. Hvad vil Microsoft sige til at få Apple-reklamer på deres watercoolers, for eksempel?

  3. Daniel W. siger:

    Nemlig – det er slet ikke gennemtænkt… dog ville man nok kunne komme uden om den problemstilling med lidt fiks segmentering og nogle målrettede markedsføringskampagner rettet mod enkelte udvalgte brancher, eksempelvis. Det ville dog være ret omstændeligt!

  4. Grann siger:

    Ja, men det må kunne løses. Ellers kan man sætte billeder af missing children (manglende børn!) på ligesom på mælkekartonerne.

  5. Malene siger:

    Vi finder også glæde i at falde over morsomme orddelinger. F.eks. følgende, som vi stødte på i sommer.

    http://ulrikkold.dk/hoeyerkold/2008/07/29/kedelig-fad%c3%b8l-i-s%c3%b8ndervig/

  6. Grann siger:

    Ja, den er jo afgjort en af de både meget forkerte men samtidig meget morsomme, fordi den i stedet for at haven ingen mening faktisk også giver mening som to ord. Bare ikke den mening, man havde tænkt sig…

Leave a Reply

Emner

Arkivet

Grann tager billeder

Se flere på Flickr

Hvem er Grann?

granns.net er Christoffer Granns personlige blog. Mere om ham.

Grann twitter

    RSS Granns bogblog

    • 2011 bog-roundup
      Her en lidt sen status på sidste år. I 2011 læste jeg 15 bøger; jeg skrev desuden om en fotobog og et blad her på bloggen. De 15 fordeler sig på 6 gange skøn- og 9 gange faglitteratur – det ligner mig ikke! Tallet bærer præg af, at læsekadencen er blevet noget lavere siden der [...]
    • Malcolm Gladwell: The Tipping Point
      Tipping Point er så absolut en velskrevet, godt researchet populærvidenskabelig bog. Gladwell undersøger hvad det er, der får nogen ideer til at spredes, mens andre ikke spredes. Og hovedpointen er simpel: Små ting kan gøre en stor forskel. Han kortlægger tre faktorer, der spiller en rolle: De rigtige mennesker, mavens, salesmen og connectors; Den rigtige, [...]

    RSS Grann læser