Må netaviserne godt stjæle hinandens historier?
aug 6, 2008
Jeg er lige faldet over denne artikel på Politikens hjemmeside. Lige efter faldt jeg sjovt nok over den igen – denne gang blot på Informations hjemmeside. Og det viser sig, at den også ligger på business.dk.
Det er oprindeligt Informations historie. Derefter er den altså havnet på de to andre netaviser. Det eneste, der er anderledes, er stort set at de begge har skåret lidt i manchetten og tilføjet et “skriver Information” til et af de første afsnit, og føjet et billede til historien. Resten af de næsten 900 ord er mere eller mindre identisk med originalen.
Derudover er der på business.dk-versionen rettet lidt i mellemrubrikkerne og tilføjet et “Kilde: Information” nederst. I Politiken-versionen er der til gengæld føjet lidt flere mellemrubrikker til.
Kan det virkelig være rigtigt, at både Politiken og Business-dk bare sådan tager en historie, bruger 3 minutter på at ændre lidt mellemrubrikker og i øvrigt føjer et enkelt eller to “skriver Information” ind, og så uden videre lægger den på deres egen side? Er der en hemmelig aftale mellem aviserne, jeg ikke kender til?
Døm selv: Her er en PDF med de tre artikler stillet op ved siden af hinanden og ændringerne fra originalen fremhævet. (som jeg gerne fjerner igen, hvis journalisten mener, det ikke er i orden at jeg lægger teksterne ud her på min egen hjemmeside)
Lignende indlæg på granns.net:
På vej hjem fra London for et par måneder siden kønte jeg the Daily Telegraph, og læste en eller anden åndssvag artikel om et eller andet. Dagen efter stod den i BT som en tophistorie. Direkte oversat. Grov beskyldning som jeg ikke kan dokumentere her, men det er altså sandt.
“Købte”
Ja, og det er netop den direkte brug af samme ordlyd (oversat eller ej), som jeg synes er for meget – det er jo direkte plagiering. Anlæg dog jeres egen vinkel på stoffet, mand…
Jeps – det er fandme tyndt!! Jeg tror desværre ikke at det er så unormalt i branchen. Hvis du prøver at trawle gratisaviserne igennem, så vil du også finde ud af at de stort set kun indeholder nyhedsrullerne fra to eller tre nyhedshuse og en lille smule selvstændigt krymmel på toppen.
På en eller anden måde er det vel også gratis aviserne de rigtige avisers net-versioner skal konkurrere imod.
Men hvis man tror at vi har en sund og selvstændig presse her i DK, så er man mere blåøjet end godt er! Der er jo stort set kun to firmaer tilbage (hvoraf det ene er på norske hænder), og så et par islandske gratister som ikke rigtigt har andet end en masse genbrugspapir at byde på. Alligevel bugner bladkioskerne med forskellige titler.
Mest sjovt bliver det når EB, POL eller JP “driller”, og skriver grimt om hinanden – de æder jo de samme sild og grimmer sig i den samme snaps til julefrokosten! Det er rent spil for galleriet!
Kan du plante en bare nogenlunde plausibel and hos Ritzaus på det rigtige tidspunkt, så er du garanteret pressedækning i samtlige aviser, uden at nogen vil stille et eneste spørgsmål til dig! :-(
Tragisk, men sådan ser mediebilledet altså ud i DK anno 2008.
Hans – du stiller det skarpt op, men jeg er nogenlunde enig.
Det, der dog gør dette tilfælde særligt interessant er i mine øjne, at der ikke er tale om at flere aviser gengiver den samme ritzau-historie, men at to aviser fuldstændig ordret kopierer en tredje. Det må da bryde nogle ophavsretsmæssige principper, skulle man tro…
Det er tilladt at citere andre avisers artikler – og i branchen (både den elektroniske presse og den trykte presse) er der tradition for, at sådan et ‘citat’ kan være meget lig med den ‘citeredes’ originale historie. For ligesom at bløde lidt op, så vælger man at tilføje f.eks. ‘Skriver Politiken.dk’ eller Kilde: Information.
Ophavsretsloven taler om sådan en tilladelse til citater og der står ikke i loven hvor meget et citat er. Men der har gennem tiderne været forskellige retsager, der har afgrænset det lidt – f.eks. når et ugeblad ‘stjæler’ en hel artikel og derefter udgiver den som sin egen exklusive – eller når politiken trykker Ritts bog som et særtillæg og kalder det et ‘citat’ – I begge tilfælde fandt domstolene at det var overtrædelse af ophavsretten.
Men fordi alle citerer hinanden – så tillader alle også disse ‘lidt lange’ citater. Den ene dag citeres Ekstrabladet i information (omend sjældent *G*) og den anden dag citerer Ekstra Bladet så information (måske egentlig endnu sjældnere) – I stedet for konstant at anlægge retsager mod hinanden, så ‘bytter’ man citater -hvis man kan kalde det sådan.
Det sker hver eneste dag – flere gange om dagen i alle nyhedsmedier – radio, tv, gammeldags papiraviser og internet aviser.
Ja OK. Det er bare første gang, jeg falder over det, så. I hvert fald i den her grad.
Men altså – prøv lige at kigge på PDF-filen. Der er altså stort set bare tilføjet et “skriver Information” til de over 800 ord. Det er sgu da tyndt.
[...] ingen hemmelighed, at journalister ikke skammer sig over at bruge copy/paste-funktionen, hvilket jeg også tidligere har skrevet om. Og således har Ditte, der har skrevet Set i Byen-blogindlægget også mere eller mindre kopieret [...]