Må netaviserne godt stjæle hinandens historier?

Jeg er lige faldet over denne artikel p̴ Politikens hjemmeside. Lige efter faldt jeg sjovt nok over den igen Рdenne gang blot p̴ Informations hjemmeside. Og det viser sig, at den ogs̴ ligger p̴ business.dk.

Det er oprindeligt Informations historie. Derefter er den altsÃ¥ havnet pÃ¥ de to andre netaviser. Det eneste, der er anderledes, er stort set at de begge har skÃ¥ret lidt i manchetten og tilføjet et “skriver Information” til et af de første afsnit, og føjet et billede til historien. Resten af de næsten 900 ord er mere eller mindre identisk med originalen.

Derudover er der pÃ¥ business.dk-versionen rettet lidt i mellemrubrikkerne og tilføjet et “Kilde: Information” nederst. I Politiken-versionen er der til gengæld føjet lidt flere mellemrubrikker til.

Kan det virkelig være rigtigt, at bÃ¥de Politiken og Business-dk bare sÃ¥dan tager en historie, bruger 3 minutter pÃ¥ at ændre lidt mellemrubrikker og i øvrigt føjer et enkelt eller to “skriver Information” ind, og sÃ¥ uden videre lægger den pÃ¥ deres egen side? Er der en hemmelig aftale mellem aviserne, jeg ikke kender til?

Døm selv: Her er en PDF med de tre artikler stillet op ved siden af hinanden og ændringerne fra originalen fremhævet. (som jeg gerne fjerner igen, hvis journalisten mener, det ikke er i orden at jeg lægger teksterne ud her på min egen hjemmeside)

Categories: Web

8 thoughts on “MÃ¥ netaviserne godt stjæle hinandens historier?

  1. På vej hjem fra London for et par måneder siden kønte jeg the Daily Telegraph, og læste en eller anden åndssvag artikel om et eller andet. Dagen efter stod den i BT som en tophistorie. Direkte oversat. Grov beskyldning som jeg ikke kan dokumentere her, men det er altså sandt.

  2. Ja, og det er netop den direkte brug af samme ordlyd (oversat eller ej), som jeg synes er for meget – det er jo direkte plagiering. Anlæg dog jeres egen vinkel pÃ¥ stoffet, mand…

  3. Jeps – det er fandme tyndt!! Jeg tror desværre ikke at det er sÃ¥ unormalt i branchen. Hvis du prøver at trawle gratisaviserne igennem, sÃ¥ vil du ogsÃ¥ finde ud af at de stort set kun indeholder nyhedsrullerne fra to eller tre nyhedshuse og en lille smule selvstændigt krymmel pÃ¥ toppen.

    På en eller anden måde er det vel også gratis aviserne de rigtige avisers net-versioner skal konkurrere imod.

    Men hvis man tror at vi har en sund og selvstændig presse her i DK, så er man mere blåøjet end godt er! Der er jo stort set kun to firmaer tilbage (hvoraf det ene er på norske hænder), og så et par islandske gratister som ikke rigtigt har andet end en masse genbrugspapir at byde på. Alligevel bugner bladkioskerne med forskellige titler.

    Mest sjovt bliver det nÃ¥r EB, POL eller JP “driller”, og skriver grimt om hinanden – de æder jo de samme sild og grimmer sig i den samme snaps til julefrokosten! Det er rent spil for galleriet!

    Kan du plante en bare nogenlunde plausibel and hos Ritzaus på det rigtige tidspunkt, så er du garanteret pressedækning i samtlige aviser, uden at nogen vil stille et eneste spørgsmål til dig! :-(

    Tragisk, men sådan ser mediebilledet altså ud i DK anno 2008.

  4. Hans – du stiller det skarpt op, men jeg er nogenlunde enig.

    Det, der dog gør dette tilfælde særligt interessant er i mine øjne, at der ikke er tale om at flere aviser gengiver den samme ritzau-historie, men at to aviser fuldstændig ordret kopierer en tredje. Det mÃ¥ da bryde nogle ophavsretsmæssige principper, skulle man tro…

  5. Det er tilladt at citere andre avisers artikler – og i branchen (bÃ¥de den elektroniske presse og den trykte presse) er der tradition for, at sÃ¥dan et ‘citat’ kan være meget lig med den ‘citeredes’ originale historie. For ligesom at bløde lidt op, sÃ¥ vælger man at tilføje f.eks. ‘Skriver Politiken.dk’ eller Kilde: Information.

    Ophavsretsloven taler om sÃ¥dan en tilladelse til citater og der stÃ¥r ikke i loven hvor meget et citat er. Men der har gennem tiderne været forskellige retsager, der har afgrænset det lidt – f.eks. nÃ¥r et ugeblad ’stjæler’ en hel artikel og derefter udgiver den som sin egen exklusive – eller nÃ¥r politiken trykker Ritts bog som et særtillæg og kalder det et ‘citat’ – I begge tilfælde fandt domstolene at det var overtrædelse af ophavsretten.

    Men fordi alle citerer hinanden – sÃ¥ tillader alle ogsÃ¥ disse ‘lidt lange’ citater. Den ene dag citeres Ekstrabladet i information (omend sjældent *G*) og den anden dag citerer Ekstra Bladet sÃ¥ information (mÃ¥ske egentlig endnu sjældnere) – I stedet for konstant at anlægge retsager mod hinanden, sÃ¥ ‘bytter’ man citater -hvis man kan kalde det sÃ¥dan.

    Det sker hver eneste dag – flere gange om dagen i alle nyhedsmedier – radio, tv, gammeldags papiraviser og internet aviser.

  6. Ja OK. Det er bare første gang, jeg falder over det, så. I hvert fald i den her grad.

    Men altsÃ¥ – prøv lige at kigge pÃ¥ PDF-filen. Der er altsÃ¥ stort set bare tilføjet et “skriver Information” til de over 800 ord. Det er sgu da tyndt.

Comments are closed.