granns.net

Under den nyligt overståede ferie viste det sig, at vi ikke rigtigt havde noget musik med til at høre på de mange lange køreture (ingen cd’er med og min iPod-radio-dims gik ikke rigtigt igennem…). Og de lokale radiostationer gik ikke særligt godt igennem i det bjergfyldte landskab.

Heldigvis lå der i huset, vi havde lånt, en cd-mappe, som vi åbnede med stor forventning. Den indeholdt tre cd’er med klassisk musik (ikke lige køremusik i min bog!) og så en, der hed “Dansk Musik”. Så den blev det!

Og man finder hurtigt sine yndlige på sådan en skive. Derfor har vi hørt fire numre urimeligt mange gange i løbet af de sidste to uger:

• Henning Stærk: Small Town, Saturday Night
• Sko/Torp: On a Long Lonely Night
• Michael Learns to Rock: The Actor
• Gnags: Mr. Swing King

Og selvom man aner en socialrealistisk skildring af livet i provinsen hos Henning Stærk, selvom Søren Sko på en mærkelig facon både er sørgmodig, selvfed og lidt glad, og selvom Sasha Richters engelske udtale virkelig er en kunst i sig selv, så er det Mr. Swing King der er mest interessant på det lyriske plan. Det er virkelig fascinerende, hvad Peter A.G. har krænget ud af sig selv i en eller anden kurvandsrus.

Lad os prøve at kigge på første vers:

Der er afgjort et barndomstema på spil i de første tre linjer. Men man undres: Hvad er det for et hul, de faldt ned i? Derudover må “Fryden når vi ride ride ranke” være en af de mest mærkværdige åbningslinjer til en popsang. Derefter introduceres karrusel-temaet, som går igen i det absolut fængende omkvæd:

Karruselkongen – Mr. Swing King
Velkommen Mr. Swing King

Tanke har dog strejfet mig, om ikke “karruselkongen” blot er valgt fordi det i Peter A.G.’s mund rimer så smart på “velkommen”. I det hele taget stiger mistanken i løbet af sangen, om ikke teksten i virkeligheden består af småbidder, der hver for sig lyder fikse og finurlige, men sammen bare lyder rodet. Lad os derfor kigge på andet vers:

Når alting snerper sammen og blir cool og cash
Når alt bliver business og noget for noget
Så væk mig med jeg ved ikke hvad, kammerat, men vi finder på’et
Et steady blik i øjet når det flimrer ud
En hånd i tågen, når alting blir tåget
Væk mig med et nip af det som fugle får pip af og sådan noget

Efter lidt poetisk kritik af kapitalismen – det kommer man vist ikke uden om hos Gnags – går det op for lytteren, at Peter A.G. (eller måske bare “fortælleren”?) gerne vil vækkes – han sover eller drømmer åbenbart. Måske ligger det i forlængelse af barndomstemaet, men det er sikkert bare mit forsøg på at skabe sammenhæng. Under alle omstændigheder har det ikke meget med karruselkonger at gøre, tror jeg. Det er heller ikke til at sige, om det er kapitalismen, der får det til at flimre ud for Peter A.G. (ikke usandsynligt) eller karruselkongen, der er omtåget i anden del af verset. Det sidste lyder jo plausibelt, men betyder samtidig, at kapitalismen må være karrusellen, mens Peter A.G. er karruselkongen (som vel at mærke bliver omtåget og skal vækkes!).

Man bør dog ikke lægge sig fast på en bestemt fortolkning allerede. For efter endnu et omkvæd kommer det psykedeliske C-stykke, som vi skynder os at bringe:

Ta’ toget fra den dybe brønd
Elektrisk sporskift og bomme rejser sig og blinker
Lidt á la H.C. Andersen
Og papmachebjerge
Og underlige dværge
Står og vinker
Og selv de største mænd bli’r lisom børn igen…

Ja, man troede lige, man havde grejet den, og så melder der sig flere spørgsmål igen: Hvad er det for et tog, man kan tage nede i en brønd? Og hvordan kan bomme (og muligvis også elektriske sporskift) blinke “lidt á la H.C. Andersen”? Og hvad er det for noget papmachebjerge og underlige dværge (igen et fint, fikst rim i sig selv – det må man give ham!).

Er det drømmemotivet fra forrige vers, der fortsættes? Det passer ikke umiddelbart med kapitalismen som drømmetilstanden, vel? Næh, snarere må man formode at det er et helt andet tema (“vanvid”?), der introduceres, omend den sidste linje antyder, at vi skal trække tråde til de indledende barndomsbilleder.

Jeg tror aldrig helt, vi bliver kloge på den sang. I stedet slutter vi af med en video af netop Peter A.G., der er med i et kinesisk tv-program, hvor han får høretelefoner på og skal synge de kinesiske sange, han hører, hvorefter nogle kinesere skal gætte sangene (og her troede man kun det var Michael Learns to Rock og Pretty Maids, der slog igennem i Østen). Afslutningsvis mimes der til netop Mr. Swing King. Enjoy!

Relateret: Granns.net går tæt på DJ Alligators tekster

Også relateret: De 20 dårligste danske sange nogensinde

Nu hvor sommeren er forbi vil jeg ikke snyde læserne for en ny udgave af granns rejseguides. Tidligere har vi mestendels koncentreret os om storbyer, men denne gang går turen til Languedoc.

Mere præcist til området omkring det sted, hvor vejret fra Middelhavet og vejret fra Atlanterhavet mødes og i skøn forening skaber masser af skyer (og også en del regn). Lige præcis dér havde vi intetanende lånt et hus i en lille fransk bjergby.

Og der var i sandhed tale om et særligt mikroklima – en slags omvendt orkanens øje – der er blå himmel hele vejen udenom, men lige dér var der for det meste overskyet. Det var åbenbart lige det sted, hvor skyer af engelsk og italiensk herkomst mødtes for at hænge ud. I den anledning bringer vi lige et par billeder af de franske skyer i deres forskellige former.

Der blev dog også tid til at se og opleve lidt – og en del af det faktisk i solskin. Et par højdepunkter:

Gorges d’Heric er en fem km lang slugt, som for det første byder på en flot tur fra bunden og op – der er ca. 300 meters højdeforskel. For det andet løber der en kilde i slugten, som skaber en masse bassiner på hele turen, lige fra helt små til ret store. Man kan finde sin egen swimmingpool og ligge og dase på klipperne.

Her er et snapshot af slugten og et af mig, der hopper ud i et af bassinerne.

Caroux er en højslette ikke langt fra Gorges d’Heric (de rigtigt toughe kan klare begge dele på en dag på en lang vandretur). Man kører i bil op til 1000 meters højde til den lille by Douch, vandrer op gennem en skov og genem et lyngområde før man lige pludselig står med panoramaudsigt over Orb-dalen, der ligger 800 meter længere nede. Husk madpakken.

Her er lidt lyng-view og mig i karate kid-positur (spørg mig ikke hvorfor) på en af klipperne.

I Frankrig er det også en oplevelse i sig selv købe ind, både på markedet og i supermarkedet. Og det er fantastisk at kunne køre ind på en vingård og købe lokal vin. Hvad mange ikke vidste er at ELF-tanken i Faugeres faktisk har et godt udvalg af de rigtigt gode lokale vine – spørg efter vinen og du bliver lukket om i baglokalet til herlighederne. Jeg anbefaler Chateau des Estanilles – den var god (også i overskyet vejr)!

Jeg er lige faldet over denne artikel på Politikens hjemmeside. Lige efter faldt jeg sjovt nok over den igen – denne gang blot på Informations hjemmeside. Og det viser sig, at den også ligger på business.dk.

Det er oprindeligt Informations historie. Derefter er den altså havnet på de to andre netaviser. Det eneste, der er anderledes, er stort set at de begge har skåret lidt i manchetten og tilføjet et “skriver Information” til et af de første afsnit, og føjet et billede til historien. Resten af de næsten 900 ord er mere eller mindre identisk med originalen.

Derudover er der på business.dk-versionen rettet lidt i mellemrubrikkerne og tilføjet et “Kilde: Information” nederst. I Politiken-versionen er der til gengæld føjet lidt flere mellemrubrikker til.

Kan det virkelig være rigtigt, at både Politiken og Business-dk bare sådan tager en historie, bruger 3 minutter på at ændre lidt mellemrubrikker og i øvrigt føjer et enkelt eller to “skriver Information” ind, og så uden videre lægger den på deres egen side? Er der en hemmelig aftale mellem aviserne, jeg ikke kender til?

Døm selv: Her er en PDF med de tre artikler stillet op ved siden af hinanden og ændringerne fra originalen fremhævet. (som jeg gerne fjerner igen, hvis journalisten mener, det ikke er i orden at jeg lægger teksterne ud her på min egen hjemmeside)