Tak for i år, Roskilde

Et lidt sent “efter Roskilde”-indlæg, men jeg synes det er værd at fortælle at:

…Da man først fik gransket programmet manglede der ikke navne, jeg gerne vile bruge tid pÃ¥ at se. Der var knap sÃ¥ mange spilletidpunktssammenfald pÃ¥ min bandønskeliste som sidste Ã¥r, og jeg fik endda ogsÃ¥ et par indlagte pauser i programmet, men man skal jo spise!

…De “mindre” navne fyldte scenerne rigtigt godt ud, bÃ¥de hvad angÃ¥r kvalitet og publikum. Og det endda selv om der sÃ¥dan set manglede 8000 mennesker derude i forhold til, hvad der var planlagt fra festivalens side.

…Blandt andre skal fremhæves The Streets og især Kings of Leon, hvis seje rock stod perfekt til Orange Scene, og de danske bands, der var blevet opgraderet fra Odeon til Arena (Veto og Spleen United).

…Der som sædvanlig var gode overraskelser at hente, hvis man sÃ¥ et band, man ikke kendte. For mig blev Nicole Atkins & The Sea en sÃ¥dan rigtig god oplevelse.

De bedste koncerter:

1. Hot Chip. Absolut min bedste oplevelse. PÃ¥ plade bliver det let en smule for blip blop’et og finurligt, men med lidt mere bund live rykker det helt vildt. Eneste minus var at favoritnummeret “And I Was A Boy From School” blev pakket ind i et medley, til gengæld er der bonuspoints for lige at flette første vers af “Nothing Compares 2 U” ind i “In the Privacy of Our Love”

2. Spleen United. På trods af tekniske problemer fik bandet deres mørke musik til at blive til noget af en fest. Ikke sådan en med fællessang, men bare sådan en hvor alle står og hopper i takt. og de er altså også sjove, de fester.

3. Girl Talk. Det er sådan set bare nogle lydstumper fra andre sange, Greg Gillis står og mikser sammen. Og han gør det, så det lyder foruroligende magen til hans plade. Men det virker fandeme godt, og der var riiimeligt godt gang i teltet.

4. The Streets. Havde vist været nummer et hvis jeg havde set hele koncerten, hvis man skal dømme efter anmeldelserne (men jeg skulle se Spleen United, jo…).  Ligsom med Hot Chip blev det live til mere og bedre end det er pÃ¥ plade.

5. Sharon Jones & The Dap Kings. Satte fut under teltet søndag eftermiddag med funky soul som vor mor og James Brown lavede den. Meget behageligt og smittende, og især forsangerinden reddede dagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *