granns.net

Jeg har endelig – og efter meget lang tids researchen, tøven og tvivlen – investeret i et digitalt spejlreflekskamera. Ikke at jeg var utilfreds med mit almindelige kompaktkamera, et Minolta DiMAGE G500, for det tog faktisk rigtigt gode billeder og holdt solide 5 megapixel. Men jeg savnede bare selv at kunne skrue på knapper til fokus, blænde, lukketid osv.

Udgangspunktet var at det skulle være Nikon eller Canon – der går man ikke galt i bye, har jeg ladet mig fortælle. Det skulle ikke være noget dyrt og alt for avanceret, så jeg havde egentlig bestemt mig for Nikons D40, som skulle være endda rigtigt godt til prisen. Og der har alligevel været et stykke op til den billigste Canon-model (450D).

Jeg havde egentlig gået og været lidt betænkelig over, at Nikon-kameraet ikke havde indbygget fokusmotor, så man var begrænset til at købe bestemte (og sikkert også dyrere) objektiver med motor. Og selvom man får at vide at det ikke er så vigtigt, så lyder modellens 6 megapixel altså heller ikke af så meget i disse tider.

Derfor var det rigtigt heldigt at jeg faktisk lige den dag, jeg havde besluttet mig for at “nu skulle det være”, liige kiggede en ekstra gang for at sammenligne. Og så så jeg, at Canon netop var kommet med en ny model, 1000D, som i virkeligheden er en “450D-light” (ja, tallene snyder vist lidt…), og derfor heller ikke lige så dyr.

Jeg lod mig overbevise i butikken, da jeg stod med de to kameraer ved siden af hinanden, og de begge føltes lette og lækre, og den flinke ekspedient forsikrede mig at Canon var lige så nemt at finde rundt i som Nikon mht. menuer og brugervenlighed. Og det er det vitterligt, synes jeg.

Kameraet kommer med når jeg snart skal to uger til Languedoc-Roussilion i Frankrig. Men både jeg og kæresten har allerede øvet os lidt i sommerhuset og taget nogle af den slags billeder, man vist altid render rundt og tager, når man lige har fået nyt kamera – se herunder. Næste skridt er selvfølgelig at begynde at kigge på flere objektiver, men det må jeg tage lidt hen ad vejen. Indtil videre er jeg godt tilfreds med købet!

Fatboy Slim har under navnet BPA (Brighton Port Authority) lavet et nummer sammen med ingen ringere end David Byrne og Dizzee Rascal. Nummeret er udmærket, men videoen er det, der gør det rigtigt sjovt:

Og nej, det er ikke kun på grund af de nydelige unge damer med 70′er-frisurerne. Det er da ret sjovt at de spiller pong, laver figurer og “skyder hinanden” med de sorte bjælker, der lægges henover de unge damers for-, bag- og underdele samt diverse former for obskøn gestik.

In other news: Sandheden om Roskilde Bank-skandalen er nu endelig kommet for en dag! Det er ikke lyssky og onde ejendomsspekulanter, men derimod to forvoksede teenagere med kasketten på sned og bukserne hængende godt nede på lårene, der er involveret i sagen. De er i øvrigt på turne med resten af Grøn Koncert-holdet – hvis du er aktionær kan du evt. benytte lejligheden til at troppe op med protest- eller sympatibannere. Det vil de sikkert sætte pris på :-)

Et lidt sent “efter Roskilde”-indlæg, men jeg synes det er værd at fortælle at:

…Da man først fik gransket programmet manglede der ikke navne, jeg gerne vile bruge tid på at se. Der var knap så mange spilletidpunktssammenfald på min bandønskeliste som sidste år, og jeg fik endda også et par indlagte pauser i programmet, men man skal jo spise!

…De “mindre” navne fyldte scenerne rigtigt godt ud, både hvad angår kvalitet og publikum. Og det endda selv om der sådan set manglede 8000 mennesker derude i forhold til, hvad der var planlagt fra festivalens side.

…Blandt andre skal fremhæves The Streets og især Kings of Leon, hvis seje rock stod perfekt til Orange Scene, og de danske bands, der var blevet opgraderet fra Odeon til Arena (Veto og Spleen United).

…Der som sædvanlig var gode overraskelser at hente, hvis man så et band, man ikke kendte. For mig blev Nicole Atkins & The Sea en sådan rigtig god oplevelse.

De bedste koncerter:

1. Hot Chip. Absolut min bedste oplevelse. På plade bliver det let en smule for blip blop’et og finurligt, men med lidt mere bund live rykker det helt vildt. Eneste minus var at favoritnummeret “And I Was A Boy From School” blev pakket ind i et medley, til gengæld er der bonuspoints for lige at flette første vers af “Nothing Compares 2 U” ind i “In the Privacy of Our Love”

2. Spleen United. På trods af tekniske problemer fik bandet deres mørke musik til at blive til noget af en fest. Ikke sådan en med fællessang, men bare sådan en hvor alle står og hopper i takt. og de er altså også sjove, de fester.

3. Girl Talk. Det er sådan set bare nogle lydstumper fra andre sange, Greg Gillis står og mikser sammen. Og han gør det, så det lyder foruroligende magen til hans plade. Men det virker fandeme godt, og der var riiimeligt godt gang i teltet.

4. The Streets. Havde vist været nummer et hvis jeg havde set hele koncerten, hvis man skal dømme efter anmeldelserne (men jeg skulle se Spleen United, jo…).  Ligsom med Hot Chip blev det live til mere og bedre end det er på plade.

5. Sharon Jones & The Dap Kings. Satte fut under teltet søndag eftermiddag med funky soul som vor mor og James Brown lavede den. Meget behageligt og smittende, og især forsangerinden reddede dagen.

Er på vej ud af døren og ned til støv, tis, øl og fastfood på festivalpladsen. Og masser af musik, selvfølgelig.

To af de navne, jeg faktisk glæder mig meget til, er danske Den Sorte Skole og amerikanske Greg Gillis, bedre kendt som Girl Talk. Begge blander på deres plader såvel som live bidder af andres musik sammen til et hektisk miks, der fortsætter uafbrudt og som kommer rundt om både kendt og ukendt musik og masser af forskellige genrer.

Bastardpop hedder det når det bliver spillet på P3 – ellers kalder man det mashup. Og det er sjovt at høre genkendelige stykker af sange sat sammen på nye måder, som når Den Sorte Skole lægger Malk De Koijn-rap heonver et Bjørn Svin-beat, eller som når Girl Talk lader Blacstreet synge No Diggity til musikken fra Kanye Wests seneste single. Bliv selv imponeret over listen over, hvilke sange Girl Talk har blandet ind i mixet på sin seneste plade.

På Den Sorte Skoles MySpace-side kan du hente hele deres gamle plade, og den nye kan købes for en hund. Girl Talks seneste kan købes/hentes efter Radiohead-modellen (betal hvad du selv vil) på hans pladeselskabs hjemmeside.

Den Sorte Skole spiller klokken 21 i aften på Skate-arenaen. Girl Talk spiller lørdag klokken 23 på Cosmopol.