Cocktail-psykologi

En af mine gode venners far kan to jokes (hvilket, i øvrigt, er to flere end undertegnede). Den ene lyder nogenlunde sådan her:

Der sidder to mænd i en [indsæt tilfældigt sted her – lad os bare sige en togkupé]. Den ene tager en stegepande frem og begynder at slÃ¥ sig selv hÃ¥rdt i hovedet igen og igen med den. “Hvorfor slÃ¥r du dig selv i hovedet med en stegepande”, spørger den anden mand, hvortil den første mand svarer: “Det er fordi det er sÃ¥ rart, nÃ¥r jeg holder op.”

Jeg er ikke sikker pÃ¥ hvad min vens far selv mener er moralen i den historie, men den har under alle omstændigheder blandt os gutter givet navn til fænomenet “stegepanden”, hvilket dækker over at nogen gør noget fordi det er rart nÃ¥r det holder op.

Og den definition kan faktisk strækkes og gradbøjes vidt, sÃ¥ betegnelsen kan finde anvendelse oftere end man tror. Jeg er eksempelvis pÃ¥ det seneste blevet meget glad for at drikke Manhattan, og den er der rent faktisk lidt “stegepande” over.

En Manhattan er faktisk sindrigt opbygget til at bringe maksimal stegepande-effekt til cocktailnyderen. Bevares, blandingen af Bourbon og rød vermouth (i forholdet ca. 2 til 1 – ja, dér er jeg lidt en tøsedreng, vil nogen nok mene) med et rundhÃ¥ndet stænk af Angostura-bitter er ganske vist velsmagende nÃ¥r man lærer det lidt at kende, men det er ogsÃ¥ stærkt, lidt surt og ganske bittert.

Voila, ind kommer den sidste og meget afgørende ingrediens: Cocktailkirsebærret, som ligger og svømmer rundt stille og roligt pÃ¥ bunden af glasset mens man sipper sig igennem resten af drinken. Og for at forstÃ¥ denne cocktails psykologi skal man være pÃ¥ det rene med, at cocktailkirsebær i sig selv altsÃ¥ ikke smager godt – de er søde og vamle og alt for meget. Men som punktum for bourbon-vermouth-angostura-kombinationen er det lige præcist rigtigt – sødt og rundt og rart og dejligt, og det perfekt modspil til selve drinken. Men det ville ikke smage nær sÃ¥ godt, hvis man ikke forinden havde pint sig igennem de 8-10 cl. stærk alkohol (eller have slÃ¥et sig selv med en rigtig stegepande, for den sags skyld).

Selv foretrækker jeg at maksimere stegepandeeffekten i min Manhattan yderligere pÃ¥ flere mÃ¥der: Drinken fÃ¥r et twist (ogsÃ¥ kaldet en lille smule citronskal) for ekstra surhed, og derudover anvendes ikke bare et enkelt, men hele tre cocktailkirsebær (ogsÃ¥ kaldet “Sørensen-style” blandt venner. Det er ikke mig, der Sørensen, men sjovt nok en, der hedder Sørensen), sÃ¥ man kan fÃ¥ tre gange stegepande i stedet for bare én.

Af samme grund har jeg købt ind sÃ¥ der er til at lave de næste par hundrede manhattans – ogsÃ¥ hvis de skal være til mig eller Sørensen (jeps – det skal være cocktailkirsebær pÃ¥ glas. De andre, tørre nogle, man køber i supermarkedet er ikke værd at investere i). En liter cocktailkirsebær, værsÃ¥god:

cocktailkirsebaer

Jeg foretrækker desuden Wild Turkey eller Maker’s Mark pÃ¥ bourbonfronten. Og i forhold til den røde vermouth kan du jo altid konsultere smagenoterne.

…Den anden joke, min vens far kan, lyder i øvrigt sÃ¥dan her (bemærk ligheden i opbygning):

Der sidder to mænd i en togkupé. Den ene tager en banan op af sin taske, kommer salt og peber pÃ¥ den, Ã¥bner derefter vinduet og smider bananen ud. Lidt efter tager han endnu en banan frem og gentager hele processen. Det sker et par gange før den anden mand spørger: “Hvorfor smider du bananerne ud af vinduet?”, hvortil den første mand svarer: “Kan du mÃ¥ske lide bananer med salt og peber?”

Categories: Mad

4 thoughts on “Cocktail-psykologi

  1. Mikkels jobtitel mÃ¥ være en af de fedeste i verden – Tonemester! Jeg tror der ville komme langt mere gang i min branche hvis jeg kunne blive Forsikringsmester i stedet for Forsikringsmægler… SÃ¥ ville den internationale titel ogsÃ¥ ændres fra Account Executive til Account Master (eller Account Champion) (!)

  2. for sÃ¥ at føre trÃ¥den lidt videre synes jeg du burde oversætte lidt mere: sÃ¥ oversæt til engelsk: Account Master og sÃ¥ tilbage til dansk igen: Konto Mester, lÃ¥n lidt fra Mikkel: KonToneMester. Og sÃ¥ mÃ¥ske videre til Svensk? med lidt held kan du forvirre alle der nogensinde vil fÃ¥ dit kort i hÃ¥nden men til gengæld være sikker pÃ¥ at de husker dig… tak i øvrigt for noget stegepande psykologi. dejlig læsning

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *