Fra Langstrømpe-funk til instrumental-hip hop

Helt nyt pÃ¥ granns.net: Pladeparade. Et par af mine nye plader (dem af dem, som ogsÃ¥ er udgivet for nylig) – alle bedømt efter Grann-skalaen. Here goes:

Salem Al Fakir: This Is Who I Am (4 ud af 5)
En svensk dreng, der mest ligner Hodja fra Pjort, har lavet en plade, der mest bestÃ¥r af lækker soul, men er tilsat nogle doser svensk folk og lige dele fed funk og fesen feeling. Men det virker: Han synger fantastisk (omend – som sagt – en smule fesent), og numrene er velskrevne og balancerer fint mellem at følge skabelonen og skeje lidt ud i ny og næ.

SÃ¥ hvis man kan leve med, at der gÃ¥r langstrømpe-funk med violin og det hele i den af og til (og det kan jeg), sÃ¥ er det et godt bud pÃ¥ en søndag eftermiddag-skive. Han spiller i øvrigt alle instrumenterne selv. Start med “Good Song” eller titelnummeret.

Sam Sparro: Sam Sparro (4 ud af 8)
Det er ham med “Black & Gold”, som med god grund er blevet et ret stort hit. Resten af pladen er skÃ¥ret efter den samme læst, og den der electrofunk-lyd kan godt blive lidt ensformig (og er ogsÃ¥ hørt før!) – selv om der absolut er andre gode numre pÃ¥ pladen. Jeg ville godt kunne nøjes med singlen pÃ¥ iTunes.

Quiet Village: Silent Movie (4 ud af 4)
Quiet Village er (for det meste) instrumentale og groovy beats. Forestil dig en blanding af U.N.K.L.E., Mad Lib og Zero 7 – sÃ¥ tror jeg vi rammer blandingen af funky bund og elegante strygere mm. meget godt. Selv om det fortrinsvist er instrumentalt, bliver det ikke ensformigt, og numrene er meget afvekslende. Ã…bneren kunne godt være soundtracket til en James Bond-film, mens “Circus of Horror” er mere 70’er-funky.

Hermed anbefalet! Nogle af numrene kan høres på pladens hjemmeside.

Death Cab for Cutie: Narrow Stairs (4 ud af 6)
Det mÃ¥ være svært at følge op pÃ¥ “Plans”, som var rigtig fin indie-pop-rock. Singlen “I Will Possess Your Heart” lovede rigtigt godt med sin lidt mere eksperimenterende opbygning og atmosfæriske lyd. Men resten af pladen er mere som det gamle, om end med lidt mere tryk pÃ¥. SÃ¥ ikke sÃ¥ meget nyt under solen, men et godt genhør.

Goldfrapp: Seventh Tree (4 ud af 6)
Der er ikke meget “Strict Machine” over Goldfrapps nye. Den minder snarere om Mazzy Star eller om deres egen afdæmpede debut, “Felt Mountain”: Stille sange, hvor Allison Goldfrapps smÃ¥sære men dragende stemme kan flette sig ind i lydlandskaberne. Det er overvejende blødt og næsten akustisk, men man fÃ¥r dog lov at høre elektroniske knitrelyde og svævende synths af og til. Spændende at se hvordan det vil præsentere sig live.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *