granns.net

Icon

Kan du finde på en smart tagline, måske?…

Mashup-slogans fra konfliktkampagnekontorets overskudslager

Alting på arbejdet handler i øjeblikket om overenskomstforhandlinger og i særlig grad om den forestående konflikt (forvirret? bliv klogere).

I den forbindelse skal man jo have nogle slogans, som kan kan skrive på T-shirts, kasketter, plakater og så videre, og som kan indgå i velmente og entusiastiske lejlighedssange når de strejkende skal holde stemmebåndene og sig selv varme mens de er ude og aktionere på de danske gader og stræder.

Derfor har vi selvfølgelig lagt hjernerne i blød og fundet på nogle af slagsen, som du om føje tid vil kunne se på bemeldte beklædningsgenstande og høre i de medfølgende sange.

Men vi har en håndfuld til overs. En lille kollektion, kan man vel nærmest kalde det, som blev til i frokostpausen. Og dér har de sikkert bedst af at blive, for de illustrerer – hvor velmente de end er – ikke rigtigt hvorfor det lige er, at vi strejker og såd’n.

Til gengæld knytter de på glimrende vis an til nogle kollektive myter, som de samtidig på postmoderne facon bryder med for at danne nye sammenhænge og dermed også blive til en slags meta-observation omkring selve sloganets natur. Eller noget.

Og derudover er der en klar rød tråd. Se selv:

Der er den klassiske, hvor man også altid kan skyde skylden på svenskerne:

Hisse-husse-hej-sa-sa
Vi vil have mere i løn!

Så er der spejderversionen, som har en god rytme:

Tjikker likker tjikker likker tjav tjav tjav
Vi vil have mere i løn!

Fodboldversionen, som ligesom giver anledning til at råbe ekstra højt:

Lå lå lå lå lå lå lå lå lååå
Vi vil have mere i løn!

Sidstnævnte kan man sagtens forestille sig flere varianter af. Men det må vist blive en anden gang…

(Note to self ved gennemlæsning af ovenstående: Jeg mangler en “Man skulle nok have været der”-kategori her på bloggen. Det kommer på to do-listen… )

Lignende indlæg på granns.net:

Category: Arbejde, Kommunikation

Tagged:

Leave a Reply

Emner

Arkivet

Grann tager billeder

Se flere på Flickr

Hvem er Grann?

granns.net er Christoffer Granns personlige blog. Mere om ham.

Grann twitter

    RSS Granns bogblog

    • 2011 bog-roundup
      Her en lidt sen status på sidste år. I 2011 læste jeg 15 bøger; jeg skrev desuden om en fotobog og et blad her på bloggen. De 15 fordeler sig på 6 gange skøn- og 9 gange faglitteratur – det ligner mig ikke! Tallet bærer præg af, at læsekadencen er blevet noget lavere siden der [...]
    • Malcolm Gladwell: The Tipping Point
      Tipping Point er så absolut en velskrevet, godt researchet populærvidenskabelig bog. Gladwell undersøger hvad det er, der får nogen ideer til at spredes, mens andre ikke spredes. Og hovedpointen er simpel: Små ting kan gøre en stor forskel. Han kortlægger tre faktorer, der spiller en rolle: De rigtige mennesker, mavens, salesmen og connectors; Den rigtige, [...]

    RSS Grann læser