Ã…rets plader. Og nyt: Ã…rets cykelplader!

For et år siden kom jeg med mit bud på årets bedste plader. Så det vil jeg gøre igen. Der er masser at tage af, synes jeg (men dog færre end sidste år!), så her kommer blot de fire bedste ifølge Grann. Anbefalinger til relateret lytning er velkomne!

1. Hempler: Return of the Yes Man
Jeg er ellers ikke til den slags rock-pop, men der er noget retro-crooner over Claus Hemplers plade, der bare gør den lidt mere cool. Sangene er velskrevne, og gode uden at være sÃ¥ iørefaldende at man bliver træt af dem for hurtigt. Heldigvis…

2. Soulsavers: It’s Not How Far You Fall, It’s the Way You Land
Meget anderledes end den (ogsÃ¥ rigtigt gode) elektroniske debut – her er vi snarere ude i en slags dyster lounge-gospel. Med dommedagscrooneren Mark Lanegan i front har man en stemme, der kan sælge de fleste melodier. Indrømmet – der er ogsÃ¥ nogle lidt anonyme numre iblandt, men Ã¥bneren, “Revival”, opvejer det hele.

3. Radiohead: In Rainbows
Ikke kun den meget omtalte distributionsmodel er værd at nævne – selve pladen er altsÃ¥ ogsÃ¥ god. Den fortsætter trÃ¥dene fra forgængeren, som jeg i Ã¥rets løb tog op igen (se nedenfor), men er mÃ¥ske lidt mere varieret.

4. Maxïmo Park: Our Earthly Pleasures
de er ikke lige sÃ¥ hypede som hverken Arctic Monkeys, Bravery eller Bloc Party, og deres musik er mÃ¥ske ogsÃ¥ lidt mindre spektakulær (men minder dog om alle de tre nævnte). Men de kan deres kram – det her er en plade uden et eneste dÃ¥rligt nummer, og som ogsÃ¥ byder pÃ¥ rigtigt mange fede detaljer. Hvorfor var de ikke pÃ¥ Roskilde?!?

Med vanlig sans for ikke helt at være opdateret (måske skulle jeg gøre som Rasmus og Plok?) er det dog langt fra ovennævnte skiver, jeg har dyrket mest i året, der er gået. Det er snarere følgende:

1. Muse: Black Holes and Revelations
Et af sidste Ã¥rs bedste album – men jeg fik den først pÃ¥ en julegavebytter efter nytÃ¥r, og den kom derfor ikke med pÃ¥ sidste Ã¥rs liste. Men er blevet behørigt skamspillet efterfølgende.

2. David Bowie: Low
Stort set hele Bowies bagkatalog kan fÃ¥s i remastererede udgaver for en halvtredser i TP – det er billigere end pÃ¥ iTunes, og kvaliteten er bedre. Den her er den bedste af hans tre Berlin-plader (de andre er “Heroes” og “Lodger”), og er bÃ¥de funky, jazzet, spacy og rocket.

3. Radiohead: Hail to the Thief
Jeg gav den her en chance mere i forÃ¥ret efter ikke rigtigt at have følt noget særligt for den da den udkom. Men nu kunne jeg altsÃ¥ rigtig godt lide kombinationen af det elektroniske fra “Kid A” og “Amnesiac” med de gode melodier, som Radiohead ogsÃ¥ kan. Glæder mig til koncerten til sommer…

4. John Coltrane Quartet: Ballads
Har afløst Coltrane & Ellingtons “In a Sentimental Mood” som den foretrukne søndags-jazz-plade. En klassiker – ikke sÃ¥ meget mere at sige.

…Det kan altsÃ¥ konkluderes, at jeg er mellem 1 og 46 bagefter pÃ¥ musikfronten. NÃ¥…

Fordi alle alligevel kårer årets plader, vil jeg skille mig lidt ud og prøve at formulere min helt egen kategori, som jeg kan kåre nogle helt tredje plader ud fra (selv om det også er set før). Og derfor har jeg valgt at udpege de fire plader, der i løbet af året har vist sig allerbedst at køre på cykel til:

1. Fabric 33: Ralph Lawson
Fabric er egentlig en klub i London. Men det er ogsÃ¥ et label, der udgiver to serier af compilations med elektronisk musik mikset sammen af verdens bedste DJ’s, Fabric og FabricLive. Jeg fÃ¥r selv en Fabric-cd med posten hver andet mÃ¥ned (i de mellemliggende mÃ¥neder udkommer FabricLive, men dem abonnerer jeg ikke pÃ¥), og der har været mange gode cykelplader imellem. Den her er den bedste – det er old school hardhouse, minimalistisk men dog ikke helt uden melodiske elementer. Bedst til den lange cykeltur.

2. Bloc Party: A Weekend in the City
Ideel til bÃ¥de den korte og den lange cykeltur: Selv om der er stille numre imellem, gør fremhævelsen af det rytmiske “A Weekend In The City” til en helt OK cykelplade. Jeg skulle lige vænne mig til den, men den er gÃ¥et hen og blevet en af de plader, jeg har hørt allermest – ogsÃ¥ nÃ¥r jeg ikke cykler.

3. Ellen Allien & Apparat: Orchestra of Bubbles
Endnu en elektronisk sag Рmen mere varieret og eksperimenterende end de fleste af Fabric-udgivelserne. Ellen Allien eksperimenterer med sjove lyde og instrumenter, og f̴r det syntetiske til at lyde organisk Рsamtidig med at der er tryk p̴! (det meste af tiden, alts̴)

4. LCD Soundsystem: 45:33
Det kunne ogsÃ¥ have været “Sound of Silver”, men den har jeg ikke hørt sÃ¥ meget. Og sÃ¥ er “45:33” lavet til at udfolde sig – den er nemlig lavet som et soundtrack til en løbetur, sÃ¥ den skal naturligvis ogsÃ¥ med pÃ¥ cykelplade-listen. Der er masser af byggen op og ned og overgange til det næste. Det betyder, at det aldrig bliver kedeligt, men ogsÃ¥ at pladen absolut bedst til de lange ture. Jeg har i øvrigt tidligere skrevet om pladen.

Relateret: Ã…rets plader hos Soundvenue, Shevy, Kurt Strand (og andre pÃ¥ DR’s hjemmeside) og DoCopenhagen. For bare at nævne nogle fÃ¥…

2 thoughts on “Ã…rets plader. Og nyt: Ã…rets cykelplader!

  1. Glimrende liste! Der er en del gamle kendinge (Low er et fantastisk album) og en del nyt. Inspiration til den ugentlige download. ;)

  2. Jeps – Low har virkelig taget kegler hos mig ogsÃ¥. Jeg synes den er langt bedre end Heroes, og næsten pÃ¥ højde med Hunky Dory.

    Hvis du vil prøve Maxïmo Park af, sÃ¥ start med “Girls who play guitars” fra den plade, jeg har pÃ¥ listen, men ogsÃ¥ gerne “Apply some pressure” fra deres debut, “A certain trigger” – det er deres bedste nummer. De har en ting med at lægge lange C- og endda D-stykker ind sent i mange af deres sange, der gør dem ret afvekslende at lytte til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *