granns.net

For et år siden kom jeg med mit bud på årets bedste plader. Så det vil jeg gøre igen. Der er masser at tage af, synes jeg (men dog færre end sidste år!), så her kommer blot de fire bedste ifølge Grann. Anbefalinger til relateret lytning er velkomne!

1. Hempler: Return of the Yes Man
Jeg er ellers ikke til den slags rock-pop, men der er noget retro-crooner over Claus Hemplers plade, der bare gør den lidt mere cool. Sangene er velskrevne, og gode uden at være så iørefaldende at man bliver træt af dem for hurtigt. Heldigvis…

2. Soulsavers: It’s Not How Far You Fall, It’s the Way You Land
Meget anderledes end den (også rigtigt gode) elektroniske debut – her er vi snarere ude i en slags dyster lounge-gospel. Med dommedagscrooneren Mark Lanegan i front har man en stemme, der kan sælge de fleste melodier. Indrømmet – der er også nogle lidt anonyme numre iblandt, men åbneren, “Revival”, opvejer det hele.

3. Radiohead: In Rainbows
Ikke kun den meget omtalte distributionsmodel er værd at nævne – selve pladen er altså også god. Den fortsætter trådene fra forgængeren, som jeg i årets løb tog op igen (se nedenfor), men er måske lidt mere varieret.

4. Maxïmo Park: Our Earthly Pleasures
de er ikke lige så hypede som hverken Arctic Monkeys, Bravery eller Bloc Party, og deres musik er måske også lidt mindre spektakulær (men minder dog om alle de tre nævnte). Men de kan deres kram – det her er en plade uden et eneste dårligt nummer, og som også byder på rigtigt mange fede detaljer. Hvorfor var de ikke på Roskilde?!?

—

Med vanlig sans for ikke helt at være opdateret (måske skulle jeg gøre som Rasmus og Plok?) er det dog langt fra ovennævnte skiver, jeg har dyrket mest i året, der er gået. Det er snarere følgende:

1. Muse: Black Holes and Revelations
Et af sidste års bedste album – men jeg fik den først på en julegavebytter efter nytår, og den kom derfor ikke med på sidste års liste. Men er blevet behørigt skamspillet efterfølgende.

2. David Bowie: Low
Stort set hele Bowies bagkatalog kan fås i remastererede udgaver for en halvtredser i TP – det er billigere end på iTunes, og kvaliteten er bedre. Den her er den bedste af hans tre Berlin-plader (de andre er “Heroes” og “Lodger”), og er både funky, jazzet, spacy og rocket.

3. Radiohead: Hail to the Thief
Jeg gav den her en chance mere i foråret efter ikke rigtigt at have følt noget særligt for den da den udkom. Men nu kunne jeg altså rigtig godt lide kombinationen af det elektroniske fra “Kid A” og “Amnesiac” med de gode melodier, som Radiohead også kan. Glæder mig til koncerten til sommer…

4. John Coltrane Quartet: Ballads
Har afløst Coltrane & Ellingtons “In a Sentimental Mood” som den foretrukne søndags-jazz-plade. En klassiker – ikke så meget mere at sige.

…Det kan altså konkluderes, at jeg er mellem 1 og 46 bagefter på musikfronten. Nå…

—

Fordi alle alligevel kårer årets plader, vil jeg skille mig lidt ud og prøve at formulere min helt egen kategori, som jeg kan kåre nogle helt tredje plader ud fra (selv om det også er set før). Og derfor har jeg valgt at udpege de fire plader, der i løbet af året har vist sig allerbedst at køre på cykel til:

1. Fabric 33: Ralph Lawson
Fabric er egentlig en klub i London. Men det er også et label, der udgiver to serier af compilations med elektronisk musik mikset sammen af verdens bedste DJ’s, Fabric og FabricLive. Jeg får selv en Fabric-cd med posten hver andet måned (i de mellemliggende måneder udkommer FabricLive, men dem abonnerer jeg ikke på), og der har været mange gode cykelplader imellem. Den her er den bedste – det er old school hardhouse, minimalistisk men dog ikke helt uden melodiske elementer. Bedst til den lange cykeltur.

2. Bloc Party: A Weekend in the City
Ideel til både den korte og den lange cykeltur: Selv om der er stille numre imellem, gør fremhævelsen af det rytmiske “A Weekend In The City” til en helt OK cykelplade. Jeg skulle lige vænne mig til den, men den er gået hen og blevet en af de plader, jeg har hørt allermest – også når jeg ikke cykler.

3. Ellen Allien & Apparat: Orchestra of Bubbles
Endnu en elektronisk sag – men mere varieret og eksperimenterende end de fleste af Fabric-udgivelserne. Ellen Allien eksperimenterer med sjove lyde og instrumenter, og får det syntetiske til at lyde organisk – samtidig med at der er tryk på! (det meste af tiden, altså)

4. LCD Soundsystem: 45:33
Det kunne også have været “Sound of Silver”, men den har jeg ikke hørt så meget. Og så er “45:33″ lavet til at udfolde sig – den er nemlig lavet som et soundtrack til en løbetur, så den skal naturligvis også med på cykelplade-listen. Der er masser af byggen op og ned og overgange til det næste. Det betyder, at det aldrig bliver kedeligt, men også at pladen absolut bedst til de lange ture. Jeg har i øvrigt tidligere skrevet om pladen.

—

Relateret: Årets plader hos Soundvenue, Shevy, Kurt Strand (og andre på DR’s hjemmeside) og DoCopenhagen. For bare at nævne nogle få…

Lignende indlæg på granns.net:

• Årets bedste cykelplade er dansk