(Musik-) valg 2.0: Hører Khader så også selv Burhan G?
nov 11, 2007
En ny undersøgelse, MTV har lavet, sammenkæder unges musiksmag med hvad de ville stemme ved folketingsvalget. Soundvenue beretter, at
- Niarns lyttere ville stemme DF
- Aqua-fans stemmer Venstre
- Hører man Burhan G stemmer man Khader
- Mew- og Kashmir-fans stemmer på SF
Ud over en undren over hvad jeg så selv ville stemme (eksempelvis når jeg hører Disco (CentrumDemokraterne?)), så giver det også anledning til at kommentere smagen hos de, der åbenbart lægger stemmer til regeringsgrundlaget. Niarn og Aqua? Come on…
Og smag er hvad det handler om! En af SF’s folketingskandidater i København, Marie Fugl, har faktisk dokumenteret i sit speciale, at smag – og ikke fornuft – er bestemmende for, hvor vi sætter vores kryds. Hun skriver bl.a.:
“At vælgerne på denne måde kan stemme ‘irrationelt’, vil mange politologer erklære sig enige i, så længe det drejer sig om de lag i befolkningen, de ikke selv tilhører. Man kan imidlertid påvise, at både de højtuddannede og de kortuddannede – f.eks. både Det Radikale Venstres og Dansk Folkepartis vælgere – stemmer efter smag, selv om de ikke er lige dygtige til efterfølgende at begrunde deres valg. De højtuddannede er langt bedre til at tale om politik på den ‘legitime’ måde.”
Det at stemme er altså blevet et symbolsk valg (om end mere åbenlyst symbolsk for nogle). Hvilket jo stemmer meget godt overens med, at man i ringere grad (kun) stemmer efter hvor partierne placerer sig på en fordelingspolitisk skala, men i mindst lige så høj grad efter hvor de placerer sig på en værdipolitisk skala (som behandlet tidligere).
Valg 2.0 (“electiontuåw”?)
Jeg øjner straks nye muligheder. Hvad med noget mashup af last.fm og MTV-undersøgelsens data, så vi kan få realtime-prognoser baseret på, hvad folk lytter til? Eller løbende prognoser baseret på ugens hitliste?
Og nu kan politikerne også vælge deres valgsange ud fra, hvilke vælgere, de gerne vil appellere til (når nu DF-vælgere er til Niarn, var det så klogt af SF at lave en valg-rap?). Slut med at vælge af helt arbitrære grunde som personlig præference – som Ritts valg af Springsteen – eller tekstindhold – som Al Gores valg af “You can call me Al” (i parentes bemærket kunne Manu Sareen ud fra samme princip vel i øvrigt fint have valgt “Numa Numa”?…).
Lignende indlæg på granns.net:
