granns.net

Icon

Kan du finde på en smart tagline, måske?…

1, 2, Disco!

Der er gået i disco i den i min iPod i øjeblikket (dog afbrudt af en kortvarig kombineret Type O Negative-Iron Maiden-revival i går og i forgårs). Jeg er faldet over to gode, men også lidt anderledes skiver, som her lige skal anbefales:

1. LCD Soundsystem: 45:33
Jeg er normalt ikke helt oppe at ringe over LCDS – synes det er lidt for grovkornet og monotont på den ikke-fede måde, selvom “Daft Punk is Playing at My House” jo er et fedt nummer. Men den her plade er rigtig fed! Den er resultatet af James Murphys samarbejde med Nike om at lave et soundtrack til din workout/løbetur – så grundtanken bag pladen er altså at holde dig i gang.

Pladen er et langt nummer, der dog i virkeligheden består af mange forskellige numre eller grooves mikset sammen. Og det er funky, lækkert, afvekslende og rigtigt godt skruet sammen. Og der er altså noget ubestemmeigt disco-agtigt over det – på LCDS’ sædvanlige, lidt beskidte facon. Kan anbefales! (se hos Wikipedia, Hype Machine)

2. Sumeria: Golden Tears
Hvem? Hvad? Jo, på den faktisk ret interessante blog, American Athlete, der blogger glemte, oversete numre fra discoens svundne skatkammer, faldt jeg over den her plade. Den er lavet af en fyr, der hedder Don Ray (Sumeria er altså blot et pseudonym), der – åbenbart – har været en flittig fætter og sat sit præg på mange discoskiver.

Der er her tale om intet mindre end et disco-konceptalbum (!). Bloggen forklarer, at det er “a concept record that loosely explores modern identity in the late 1970′s without ever moving too far from the dancefloor”. Og nå ja, så er det faktisk ret fedt. Vi er i den mere funky ende af discoskalaen, men der er også plads til svævende strygertemaer en masse. Og fordi det er et konceptalbum er der også noget, der minder om ballader og faktisk også meget snakken. Nå, men der er et eller andet over det. Døm selv – pladen ligger (endnu) hos American Athlete.

Lignende indlæg på granns.net:

Category: Musik

Tagged:

2 Responses

  1. [...] Ud over en undren over hvad jeg så selv ville stemme (eksempelvis når jeg hører Disco (CentrumDemokraterne?)), så giver det også anledning til at kommentere smagen hos de, der åbenbart lægger stemmer til regeringsgrundlaget. Niarn og Aqua? Come on… [...]

  2. [...] 4. LCD Soundsystem: 45:33 Det kunne også have været “Sound of Silver”, men den har jeg ikke hørt så meget. Og så er “45:33″ lavet til at udfolde sig – den er nemlig lavet som et soundtrack til en løbetur, så den skal naturligvis også med på cykelplade-listen. Der er masser af byggen op og ned og overgange til det næste. Det betyder, at det aldrig bliver kedeligt, men også at pladen absolut bedst til de lange ture. Jeg har i øvrigt tidligere skrevet om pladen. [...]

Leave a Reply

Emner

Arkivet

Grann tager billeder

Se flere på Flickr

Hvem er Grann?

granns.net er Christoffer Granns personlige blog. Mere om ham.

Grann twitter

    RSS Granns bogblog

    • 2011 bog-roundup
      Her en lidt sen status på sidste år. I 2011 læste jeg 15 bøger; jeg skrev desuden om en fotobog og et blad her på bloggen. De 15 fordeler sig på 6 gange skøn- og 9 gange faglitteratur – det ligner mig ikke! Tallet bærer præg af, at læsekadencen er blevet noget lavere siden der [...]
    • Malcolm Gladwell: The Tipping Point
      Tipping Point er så absolut en velskrevet, godt researchet populærvidenskabelig bog. Gladwell undersøger hvad det er, der får nogen ideer til at spredes, mens andre ikke spredes. Og hovedpointen er simpel: Små ting kan gøre en stor forskel. Han kortlægger tre faktorer, der spiller en rolle: De rigtige mennesker, mavens, salesmen og connectors; Den rigtige, [...]

    RSS Grann læser