NÃ¥r nu hun rent faktisk var grim, mÃ¥ man sÃ¥ ikke sige det?…

Jeg zappede tilfældigvis forbi programmet “De døde” pÃ¥ DR2 forleden og blev hængende, fordi det faktisk var et ganske fængende og godt indblik i, hvordan nogle mennesker lever mange Ã¥r isoleret og alene i byen, og hvad der sker med dem, nÃ¥r de dør. Omdrejningspunktet var to dødsannoncer af “eventuelle pÃ¥rørende bedes henvende sig”-typen – altsÃ¥ folk, der er blevet fundet alene i deres lejligheder, og som ikke umiddelbart savnes eller har slægtninge, der kan forestÃ¥ formaliteterne omkring begravelse osv.

Anders Lund Madsen var “reporteren”, og hans lidt pudsige, men velmenende blanding af underspillet medfølelse og smÃ¥upassende direkthed gjorde sig faktisk godt i interviewene med de fÃ¥ mennesker, der havde kendt eller kendt til de to afdøde. Eksempelvis i interviewet med naboerne til en ældre kvinde, hvor moderen diplomatisk siger, at “hun vist ikke rigtigt kendte nogen” (eller sÃ¥dan noget), mens sønnen fÃ¥r mumlet, at han faktisk var lidt bange for hende. “Hun var grim?”, spørger Lund Madsen, og med et lille smil af lettelse mÃ¥ de to interviewede give ham ret i, at det var hun nok. Meget grim, endda.

Det virkede ganske vist lidt grænseoverskridende nÃ¥r Lund Madsen var inde og filme i de afdødes lejligheder, særligt i den omtalte kvindes, fordi hun netop slet ikke havde nogen pÃ¥rørende. I stedet sÃ¥ man hvordan en ISS-rengøringsmand var i gang med at gøre rent i lejligheden, hvilket ogsÃ¥ inkluderede at fjerne gulvbrædderne fordi “ligvæskerne” fra damen var løbet ned imellem gulvbrædderne og havde skabt lugtskader. MÃ¥ man godt filme sÃ¥dan noget, bare fordi der ikke er nogen til at sige, at man ikke mÃ¥?

NÃ¥, I Aftenshowet forleden, som jeg ikke sÃ¥, var Lund Madsen inde og fortælle om udsendelsen, og nævnte blandt andet den her gamle dame, og at grunden til at hun var sÃ¥ isoleret netop var, at hun var grim (lidt lige pÃ¥, mÃ¥ man sige – det kommer bedre frem i selve udsendelsen). Det er – selvfølgelig – faldet en seer for brystet, hvilket – selvfølgelig – igen har fanget en journalists interesse. Resultat: Artikel pÃ¥ avisen.dk med overskriften Anders Lund Madsen kalder ensom, afdød dame for ‘grim’.

Det er pudsigt( og, desværre, typisk), at det ender med at være sÃ¥dan noget, man diskuterer pÃ¥ baggrund af udsendelsen, og ikke i stedet hvordan man kan afhjælpe problemet eller mÃ¥ske det mere principielle i at grave i disse menneskers liv uden at have fÃ¥et tilladelse til det. Portrætterne af de to afdøde var dog meget indfølte, og programmet er værd at se, hvis du har en halv time tilovers. Det kan du gøre pÃ¥ DR’s hjemmeside. (Hvor man vist ogsÃ¥ kan se Aftenshowet-indslaget.)

2 thoughts on “NÃ¥r nu hun rent faktisk var grim, mÃ¥ man sÃ¥ ikke sige det?…

  1. Interessant observation. Vi er sÃ¥ fokuserede pÃ¥ skønhed og ungdom at det i sig selv er isolerende at være grim og gammel – og det burde vi faktisk kunne debattere Ã¥bent – om ikke andet sÃ¥ for at forsøge at lukke vores hjerter op for andre værdier end rendyrket overflade?

  2. Ja – egentlig. Men i stedet bliver det til “endnu en gang har de sagt noget dumt i Aftenshowet”. Hvis damen var grim, sÃ¥ var hun grim. Man kan selvfølgelig sige det mere diplomatiske mÃ¥der, men det er synd, at debatten kommer til at dreje sig om lige præcis det ord…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *