Det lyder som om, at du mener, at jeg har antydet, at du ikke vurderer de omtalte plader ud fra deres helhed – det har jeg da ingen steder skrevet. Jeg har blot sagt, at jeg selv med fornøjelse har hørt en del af en af dem, og at jeg så frem til at høre resten.

Mit spørgsmål gik på, hvordan du ville bedømme Bossens nye på grann-skalaen.

Og så spørger du til, om jeg “ønsker en forklaring”. Igen snakker du udenom. Eller er min tidligere kommentar, hvor jeg angiver tre specifikke punkter, til hvilke jeg udtrykkeligt beder om din hjælp, for uklar?

Måske lix-tallet simpelthen er for lavt for dig? Det falder ikke i din gustatoriske sans?

Jeg siger det da gerne igen: Oplys mig. Kast eders klarsyn på denne misforståelse. Jeg kan fortælle, hvor jeg har fået min – tydeligvis misforståede – ide om, hvad Likert-skalaen er for en. På Indernes Net, og jo, her er det jo ganske nemt at finde ukorrekt og vildledende information. eg har blandt andet læst her, her, her og her. Og her på Vinavisen er der endda en Jan Rønnow, der forklarer, at en Likert-skala er en bedømmelse af et eller andet på en skala fra ideelt set 1-7. hvilket jo er væsentligt anderledes end grann-skalaen – det kan vi vel godt blive enige om. Eller hvordan?… (jeps – det var et spørgsmål!)

Tillad mig forøvrigt at vende tilbage til den latente ungsdomsdovenskab, såldes som den giver sig til udtryk i din manglende energi vedrørende selvstændig opsøgning af etymologiske relationer og andre alment dannede vidensområder.
((Kommer lidt til at tænke på det pragtfulde Glistrup-citat om Pia Kjærsgaard: “Der er ingen huller i hendes uvidenhed”)).

Et simpelt opslag som: http://www.sensory-integration.info/sanserne/gustatoriske.html oplyser eksmepelvis om hvad gustatoriske færdigheder er.
Det kunne du godt selv finde ud af frem for at ulejlige andre med, ikke? Det medfører jo at dialogen stopper fremfor udvikles.

(Det tillige er en skjult reference til et tidligere samvær, hvor jeg, “the Urt”, overlegent bestemte et større antal øl, fejlfrit (ikke en eneste fejl), i en blindsmagning for åbent tæppe, under presserende omstændigheder (= publikum på).
“Respekt”, som F.Hvam ville sige….

****

Hvis du virkelig ønsker en forklaring på min eksakte påpegning af din uvidnehed vedrørende skalaer, så sig til.

Dine forventede fledføringagtige pavlovianske reaktioner vli jeg stadig undlade at kommentere…… men dog notere….

Urt – Sluturt.

Men hvad betyder det, at du gengiver en sætning fra min kommentar (den om Bossen)? (og er det lidt symptomatisk, at du heller ikke her svarer?)

Kort version: du er forkert på den og jeg gider ikke rette dig.

************
>>I øvrigt har jeg også med stor fornøjelse hørt singlen fra Bossens nye, og ser frem til at høre resten. Ud af hvor mange er det, du giver den 4?…

For det første er jeg i tvivl om, hvad det er for et spørgsmål, jeg har stillet? Du ved – det, du ikke vil nedværdige til at svare på, men i stedet henviser til vinavisen. (og hvad er der i øvrigt galt med at spørge, om jeg må spørge?)

(Og nå ja – jeg kan ikke finde noget om psykometrikere af den ældre slags på benævnte hjemmeside. De har nemlig ikke en søgefunktion)

For det andet kan jeg ikke se, hvad Likert-skalaen har at gøre med “grann-skalaen” (ja, lad os bare kalde den det!). Så vidt jeg kan læse mig til, er en Likert-skala en, hvor man erklærer sin grad af enighed i et udsagn på en skala fra 1 til X (hvor X ganske rigtigt kan være 7), mens man med grann-skalaen ville skulle erklære sin grad af enighed ved at sige ud af hvor mange, man ville være 4 enig i et udsagn. På en Likert-skala ville man aldrig kunne være uendeligt uenig i noget (med mindre det er en af de navngivne svarmuligheder – det kan man med grann-skalaen.

(Hvis 4 er den optimale tæller i den ene skala og 7 den optimale nævner i den anden (for nu at hive brøkregningen ind fra højre), så er den perfekte anmeldelse af noget altså 4 ud af 7 – hvis man skulle tage det bedste fra begge verdener, i hvert fald. Men 4 ud af 7 er jo bare middelmådigt (eller “mellem”, som de unge siger) – så måske man skulle bruge dem hver især til det, de egner sig til…)

Og for det tredje: Hvordan vidste du at jeg var ugidelig? “Ugudelig” kan jeg ikke skjule, men jeg prøver dog at fremstå noget gidelig til daglig.

I øvrigt har jeg også med stor fornøjelse hørt singlen fra Bossens nye, og ser frem til at høre resten. Ud af hvor mange er det, du giver den 4?…

MEN:
Er det mangel på almen dannelse, eller er det på grund af, at filosofikum er udgået som fælles grundlag, eller ugidelighed fra de skrivende? Hvad er grunden til denne kolossale uvidenhed?
Hvorfor har I ikke en basisviden der gør, at I selv kan svare på det rejste spørgsmål i stedet for at ulejlige andre (=eksmepelvis mig)?

For ikke så lang tid siden scorede jeg en velkommen gave/præmie i Hvelplunds vinspalte (spalten kan anbefales: http://www.vinavisen.dk/ )
Årsag: Fordi jeg kom med svaret på det spørgsmål der stilles. Hvor mange dit og dat, *stjerner*, …. Brug søgeordet: “ældre psykometriker” og argumentationen findes omend i stærkt beskåret form…..

Skalaen kaldes en Likert-skala (efter ophavsmanden Rensis Likert).
Med mindre jeg bliver opfordret (selv en mindre opfordring vil være nok) vil jeg ikke fremlægge den bagvedliggende vide, MEN:
Det er en 7-punkts-skala der er kompromis’et mellem det utopiske og den mulige. Det er den optimale skala.

*****
At karakterskalaer er noget andet, burde vel ikke ikke være ukendt for denne ambitiøse universitære forsamling? (Ellers.. se ovenfor vedrørende opfordring).

Nå; jeg skal videre.
Er lige færdig med at høre PJ.Harvey’s White Chalk, Springsteens Magic (I andre må vente til 2.oct), og Isam B’s ‘Institution’.
Harvey: 5
Springsteen: 4
Isam: 6

***Bartoli’s Maria venter, men hende kender I ikke.
Søgeresultaterne 1 – 10 ud af ca. 1.110.000 for “Cecilia Bartoli”. (0,11 sekunder)

Nysgerrig? Tjek:
http://www.youtube.com/watch?v=J7P-INo21qU