Ide: “Ud af hvor mange”-skalaen
sep 4, 2007
De fleste steder, der anmelder plader, film, spil, biler, sexlegetøj eller andet stads har en fast skala, de benytter. Nul til seks stjerner. 1 til 100 procent. Og så videre.
Lad os tage filmanmeldelser som eksempel. Hvad nu, hvis det ikke var, hvor mange stjerner (som eksempel), filmen fik, der skiftede, men i stedet hvor mange stjerner, den kunne have fået?
Det virker sådan, at man vælger et pænt antal stjerner, der ikke er hverken for småt eller for stort, som alle film får. Jeg synes 4 stjerner er passende. Det, der angiver kvaliteten af en film, er så, ud af hvor mange stjerner, den fik sine fire. For eksempel er 4 ud af 5 stjerner en god anmeldelse. Og samtidig er trinnet ned til 4 ud af 6 ikke for stort (derfor er 4 et bedre antal end ex 2 eller endog 1).
Det, denne skala i høj grad tager højde for, er, at gode film jo bare er gode, men at man nogle gange kan overraskes over, hvor dårlig en film rent faktisk er. Bevares, der er selvfølgelig forskel på sublim mesterværksklasse à la “Apocalyse Now” eller [indsæt navn på din yndlingsfilm her] (4 ud af 4 eller måske endda ud af 3?), en bemærkelsesværdig god film som ex “Das Leben der Anderen” (4 ud af 5?) eller bare godt filmhåndværk som ex “The Departed” (4 ud af 6?).
Men der er større forskel på de dårlige film. Og det er her, skalaen kommer til sin ret. Tag nu en skidt, men velment film som “16 Blocks”, som jeg nappede til tømmermændene i forgårs. Den ville jeg nok give 4 ud af 8. Skridtet længere nede kunne være ex “Armageddon” (4 ud af 20-25 stykker?), og endnu længere ned eksempelvis “Star Wars I: The Phantom Menace” (4 ud af 50? ud af 100?). Fortsæt selv med dårlige film derudaf…
Ideen er selvfølgelig, at man med denne skala virkelig formår at give læseren et indtryk af, hvor dårlig en film kan være. Forestil dig en anmeldelse på en blog, hvor filmen i slutningen af teksten får sine 4 stjerner, men man så samtidig kan scrolle nedad og se alle de stjerner, filmen ikke fik. Jo længere man kan scrolle, jo dårligere er filmen.
Nu sidder jeg og bryder min hjerne for at komme i tanker om nogle virkelig dårlige film, jeg har set, men kan selvfølgelig ikke lige huske nogen. Og jeg har faktisk ikke set nogle af filmene på IMDB’s liste over de 100 dårligste film (baseret på brugernes stemmer).
(Noget lignende synes at være tanken bag den nye karakterskala. Her er 11 og 13 behændigt slået sammen til 12. 10 er stadig 10, mens 7, 8 og 9 er blevet samlet i et 7-tal. Men så fortsætter det ellers nedad – helt til -3 (minus tre!). )
Lignende indlæg på granns.net:
[...] Jeg har ladet mig inspirere lidt af Christoffer Granns skala og derfor får koncerten 4 ud af 8 kameraer. [...]
Skal jeg nu til det igen?
(Bemærk, som et positivt karaktertræk, at jeg i det efterfølgende IKKE forholder mig til de utallige fejl, misforståelser og manglende forståelser i ovennævnte…)
MEN:
Er det mangel på almen dannelse, eller er det på grund af, at filosofikum er udgået som fælles grundlag, eller ugidelighed fra de skrivende? Hvad er grunden til denne kolossale uvidenhed?
Hvorfor har I ikke en basisviden der gør, at I selv kan svare på det rejste spørgsmål i stedet for at ulejlige andre (=eksmepelvis mig)?
For ikke så lang tid siden scorede jeg en velkommen gave/præmie i Hvelplunds vinspalte (spalten kan anbefales: http://www.vinavisen.dk/ )
Årsag: Fordi jeg kom med svaret på det spørgsmål der stilles. Hvor mange dit og dat, *stjerner*, …. Brug søgeordet: “ældre psykometriker” og argumentationen findes omend i stærkt beskåret form…..
Skalaen kaldes en Likert-skala (efter ophavsmanden Rensis Likert).
Med mindre jeg bliver opfordret (selv en mindre opfordring vil være nok) vil jeg ikke fremlægge den bagvedliggende vide, MEN:
Det er en 7-punkts-skala der er kompromis’et mellem det utopiske og den mulige. Det er den optimale skala.
*****
At karakterskalaer er noget andet, burde vel ikke ikke være ukendt for denne ambitiøse universitære forsamling? (Ellers.. se ovenfor vedrørende opfordring).
Nå; jeg skal videre.
Er lige færdig med at høre PJ.Harvey’s White Chalk, Springsteens Magic (I andre må vente til 2.oct), og Isam B’s ‘Institution’.
Harvey: 5
Springsteen: 4
Isam: 6
***Bartoli’s Maria venter, men hende kender I ikke.
Søgeresultaterne 1 – 10 ud af ca. 1.110.000 for “Cecilia Bartoli”. (0,11 sekunder)
Nysgerrig? Tjek:
http://www.youtube.com/watch?v=J7P-INo21qU
Hej Kurt. Du må hjælpe mig her.
For det første er jeg i tvivl om, hvad det er for et spørgsmål, jeg har stillet? Du ved – det, du ikke vil nedværdige til at svare på, men i stedet henviser til vinavisen. (og hvad er der i øvrigt galt med at spørge, om jeg må spørge?)
(Og nå ja – jeg kan ikke finde noget om psykometrikere af den ældre slags på benævnte hjemmeside. De har nemlig ikke en søgefunktion)
For det andet kan jeg ikke se, hvad Likert-skalaen har at gøre med “grann-skalaen” (ja, lad os bare kalde den det!). Så vidt jeg kan læse mig til, er en Likert-skala en, hvor man erklærer sin grad af enighed i et udsagn på en skala fra 1 til X (hvor X ganske rigtigt kan være 7), mens man med grann-skalaen ville skulle erklære sin grad af enighed ved at sige ud af hvor mange, man ville være 4 enig i et udsagn. På en Likert-skala ville man aldrig kunne være uendeligt uenig i noget (med mindre det er en af de navngivne svarmuligheder – det kan man med grann-skalaen.
(Hvis 4 er den optimale tæller i den ene skala og 7 den optimale nævner i den anden (for nu at hive brøkregningen ind fra højre), så er den perfekte anmeldelse af noget altså 4 ud af 7 – hvis man skulle tage det bedste fra begge verdener, i hvert fald. Men 4 ud af 7 er jo bare middelmådigt (eller “mellem”, som de unge siger) – så måske man skulle bruge dem hver især til det, de egner sig til…)
Og for det tredje: Hvordan vidste du at jeg var ugidelig? “Ugudelig” kan jeg ikke skjule, men jeg prøver dog at fremstå noget gidelig til daglig.
I øvrigt har jeg også med stor fornøjelse hørt singlen fra Bossens nye, og ser frem til at høre resten. Ud af hvor mange er det, du giver den 4?…
½lang version:(“Bemærk, som et positivt karaktertræk, at jeg i det efterfølgende IKKE forholder mig til de utallige fejl, misforståelser og manglende forståelser i ovennævnte…)”
Det betyder at jeg ikke umiddelbart begynder på længere udredninger.
Men: denne viden står mål med mine gustatoriske færdigheder.
Kort version: du er forkert på den og jeg gider ikke rette dig.
************
>>I øvrigt har jeg også med stor fornøjelse hørt singlen fra Bossens nye, og ser frem til at høre resten. Ud af hvor mange er det, du giver den 4?…
Tja – nu ved jeg ikke lige hvad gustatoriske færdigheder er for nogen, men jeg er da glad for at du kan bruge dem til noget. Hvis du ikke gider rette mig, må jeg jo forblive i uvidenhed. Men hvorfor så overhovedet kommentere in the first place?
Men hvad betyder det, at du gengiver en sætning fra min kommentar (den om Bossen)? (og er det lidt symptomatisk, at du heller ikke her svarer?)
…”heller ikke her..”
Din blok-maskine har simpelthen spist resten af mit indlæg..
SELVFØLGELIG baserer jeg en vurdering på det samlede produkt. Det gælder alle 12 numre. …
At tage bestk af en “teaser” svarer vel til at anmelde en film udfra traileren…..
Tillad mig forøvrigt at vende tilbage til den latente ungsdomsdovenskab, såldes som den giver sig til udtryk i din manglende energi vedrørende selvstændig opsøgning af etymologiske relationer og andre alment dannede vidensområder.
((Kommer lidt til at tænke på det pragtfulde Glistrup-citat om Pia Kjærsgaard: “Der er ingen huller i hendes uvidenhed”)).
Et simpelt opslag som: http://www.sensory-integration.info/sanserne/gustatoriske.html oplyser eksmepelvis om hvad gustatoriske færdigheder er.
Det kunne du godt selv finde ud af frem for at ulejlige andre med, ikke? Det medfører jo at dialogen stopper fremfor udvikles.
(Det tillige er en skjult reference til et tidligere samvær, hvor jeg, “the Urt”, overlegent bestemte et større antal øl, fejlfrit (ikke en eneste fejl), i en blindsmagning for åbent tæppe, under presserende omstændigheder (= publikum på).
“Respekt”, som F.Hvam ville sige….
****
Hvis du virkelig ønsker en forklaring på min eksakte påpegning af din uvidnehed vedrørende skalaer, så sig til.
Dine forventede fledføringagtige pavlovianske reaktioner vli jeg stadig undlade at kommentere…… men dog notere….
Urt – Sluturt.
Der er noget fantastisk ved at blive ved at diskutere blot for at kunne pointere, at man altså bestemt ikke vil diskutere mere, synes jeg. Og samtidig at skyde skylden på teknikken er jo virkelig et træk, man ikke rigtig kan svare igen på.
Det lyder som om, at du mener, at jeg har antydet, at du ikke vurderer de omtalte plader ud fra deres helhed – det har jeg da ingen steder skrevet. Jeg har blot sagt, at jeg selv med fornøjelse har hørt en del af en af dem, og at jeg så frem til at høre resten.
Mit spørgsmål gik på, hvordan du ville bedømme Bossens nye på grann-skalaen.
Og så spørger du til, om jeg “ønsker en forklaring”. Igen snakker du udenom. Eller er min tidligere kommentar, hvor jeg angiver tre specifikke punkter, til hvilke jeg udtrykkeligt beder om din hjælp, for uklar?
Måske lix-tallet simpelthen er for lavt for dig? Det falder ikke i din gustatoriske sans?
Jeg siger det da gerne igen: Oplys mig. Kast eders klarsyn på denne misforståelse. Jeg kan fortælle, hvor jeg har fået min – tydeligvis misforståede – ide om, hvad Likert-skalaen er for en. På Indernes Net, og jo, her er det jo ganske nemt at finde ukorrekt og vildledende information. eg har blandt andet læst her, her, her og her. Og her på Vinavisen er der endda en Jan Rønnow, der forklarer, at en Likert-skala er en bedømmelse af et eller andet på en skala fra ideelt set 1-7. hvilket jo er væsentligt anderledes end grann-skalaen – det kan vi vel godt blive enige om. Eller hvordan?… (jeps – det var et spørgsmål!)