Daft Punk går til (spille)filmen

PÃ¥ Cannes sidste Ã¥r havde Daft Punks første spillefilm premiere. Electroma hedder den, og den ser spændende ud. I forbindelse med hver af deres to første plader lavede Daft Punk ogsÃ¥ en film – for eksempel blev de tegnede musikvideoer til “Discovery”-pladen forlænget til en hel film, Interstellar 5555 (som i øvrigt kan ses pÃ¥ Google Video). Her er en lille snas af filmen:
[youtube]prrrVAthA3k[/youtube]

Men dene gang er det altså ikke bare en plade-accessory. Faktisk er der slet ikke noget musik af Daft Punk med i filmen. Og der er heller ikke noget snak. Og heller ikke meget handling, så den kan vi vist godt røbe her:

To robotter kører rundt i Californien. De kommer til en by, hvor de får hældt noget latex på hovederne, der får dem til at ligne mennesker. Det bryder byens (robot)beboere sig ikke om, og jagter dem. Så smelter latexmassen i solen. De to robotter søger ud i ørkenen, hvor den ene må give op efter lang tids traven, og får den anden til at sprænge sig i luften via en mekanisme i sin ryg. Senere giver den anden også op, men kan ikke nå om på sin egen ryg, og smadrer derfor i stedet sin hjelm og bruger et stykke af glasset til at antænde sig selv. Filmen slutter med en brændende robot der går gennem mørket i ørkenen i slow motion. Herunder er handlingen gengivet med 170 stills fra filmen.

[youtube]yQTnW_NqCq8[/youtube]

SÃ¥ det er primært for cinematografien (hedder det det pÃ¥ dansk) og lækkerheden, man skulle se filmen (det giver still-gennemgangen mÃ¥ske ogsÃ¥ en ide om). Robotterne er aptly dressed i tøj fra Dior Homme og kører en Ferrari 412, der ogsÃ¥ er helt OK, og filmen er skudt i Californiens landskaber. Billederne er faktisk ret flotte i de klip, jeg har set – efter sigende læste Thomas Bangalter (det ene Daft Punk-medlem) over 200 numre af American Cinematography for at sætte sig ind i sagerne.

Jeg har ikke set filmen, men den lyder interessant. Det tegner til at blive en sjov blanding af den anspændte tomhed og tavshed i Luc Bessons Le Dernier Combat, amerikansk ørken-mÃ¥nelandskabs-feeling som i Wim Wenders’ Paris, Texas eller Vincent Gallos The Brown Bunny (som den ogsÃ¥ er blevet beskyldt for at efterligne, men omvendt ogsÃ¥ selv refererer til ved at genbruge en sang fra (“Milk and Honey “med Jackson C. Frank)) og sÃ¥ Daft Punks sædvanlige futuristiske og topdesignede robotunivers.

Musikken er i øvrigt værd at gÃ¥ pÃ¥ opdagelse i, lige fra Eno over Curtis Mayfiels over lækker Sebastian Tellier-pop og supersej 70’er-poprock med Todd Rundgren (som spiller i det øverste YouTube-klip herover). Læs mere pÃ¥ Wikipedia eller se traileren pÃ¥ Daft Punks hjemmeside eller pÃ¥ YouTube, hvor du ogsÃ¥ kan se flere klip fra filmen, blandt andet afslutningssekvensen.

4 thoughts on “Daft Punk gÃ¥r til (spille)filmen

  1. Skønt at blive opdateret pÃ¥ Daft Punk – jeg har ogsÃ¥ undret mig over hvad der blev af dem.
    Kan dog se, at de ikke har ændret visuelt udtryk siden siden Discovery – stadig med skinnede og futuriske hjelme!

  2. den har fået en lidt blandet modtagelse, så godt at høre fra en til, der synes om den (hvor så du den?).

    Det virker som en film, der ville være fedest at se i en biograf, men det kan være, man mÃ¥ nøjes med DVD-versionen, der vist skulle komme her til september…

    (ud over at lave film, spiller Daft Punk ogsÃ¥ lidt koncerter – se trackback’et herover)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *