home

Archive for August, 2007

"Log ind her og se hvad du hedder” - når kundeservicemanualen bliver taget lidt for bogstaveligt

Thursday, August 16th, 2007

Jeg har nu i nogle år haft, Hotmail Plus, en udvidet Hotmail-konto. Den anskaffede jeg mig dengang der endnu ikke fandtes Gmail, og Hotmail kun var med 10 MB lagerplads og mulighed for at sende mails på op til 2 MB.

Det var smart da jeg fik det, men er det efterhånden ikke mere. Dels fordi jeg nu også har en Gmail-konto, dels fordi Hotmail (som jeg holder fast i min Hotmail, fordi jeg har haft den i 10 år og det er den, alle vennerne kender og bruger) nu snart også opgraderes for almindelige brugere.

Men så til mysteriet: Hvordan opsiger man sit Hotmail Plus-abonnement? Jo, det gør man ved at logge ind på billing.microsoft.com, klikke sig hen til den tjeneste, det drejer sig om, klikke “Annuller min tjeneste”, hvilket åbner en oversigt over annuleringsmuligheder, der fortæller mig, at jeg skal gå til “hjælp”! det fører mig til en formular, der bruges til at rapportere problemer.

For hurtigt at kunne løse problemet skal du angive så mange oplysninger som muligt, herunder dato og klokkeslæt, da problemet opstod, en beskrivelse af, og hvad du forsøgte at gøre på det pågældende tidspunkt. Desuden skal du give en detaljeret beskrivelse af, hvad du foretog dig, umiddelbart inden problemet opstod, og hvilke fejlmeddelelser du modtog.

Så jeg rapporterer mit problem: At jeg kl 11.37 d. 15. august ønsker at afmelde mit Hotmail Plus-abonnement. Dagen efter får jeg en flink mail fra Leonard hos Microsoft (min kursivering):

Mit navn er Leonard, og jeg skal med glæde besvare dit spørgsmål. Såvidt jeg kan forstå på din henvendelse, ønsker du at afmelde dit Hotmail Plus abonnement.For at gøre dette skal jeg bede om følgende oplysninger der er tilknyttet din konto:
Din email adresse
Dit fulde navn
Dit Telefon nummer
Din adresse
De sidste 4 cifre af dit kreditkort
Du kan finde disse oplysninger på siden http://billing.microsoft.com

Du kan også kontakte vores gratis telefon support på nummeret: 80 88 10 67 på hverdage mellem 10 og 19.

Tak fordi du benytter MSN Hotmail. Jeg håber at dette besvarer dit spørgsmål, ellers er du meget velkommen til at vende tilbage til os.

Med venlig hilsen

Leonard
MSN Hotmail Support

Så nu har jeg svaret Leonard, at det er fuldstændig korrekt absolut rigtigt forstået, og jeg har også givet ham e nødvendige oplysninger. Jeg behøvede dog ikke at logge ind for at få fat i dem. Jeg kunne faktisk huske dem alle sammen (pyha) - undtagen kreditkortnummeret, men det stod hendigvis på mit kreditkort (pyha igen).

Nu ser vi, om det rent faktisk lykkes.

PS. Dette indlæg er skrevet i Flock, som jeg har leget lidt med de sidste par uger. Jeg krydser fingre for at det ser pænt ud ude på bloggen… UPDATE: Det gjorde det ikke helt, så nu har jeg pillet lidt ved det. Men smart, at den viser tags:

Tags: , ,

…så Daft Punk kommer desværre ikke på Roskilde :-(

Friday, August 10th, 2007

Apropos Daft Punk, så har jeg efterhånden på en del musikblogs læst, at deres shows rundt omkring i USA skulle have været helt hysterisk gode, blandt andet på Lollapalooza-festivalen (læg mærke til, hvor mange, der rent faktisk står og filmer med deres mobiltelefoner - det er helt vildt). Læs også Pitchforks anmeldelse (og se flere live-billeder på Flickr).

Setup’et er en stor pyramidelignende ting, der laver nogle åbenbart helt fantastiske lyseffekter (hvem sagde mobildiskotek?), lange versioner af alle klassikerne fra Daft Punks sangkatalog, der bygges langsomt op til klimaks, og så to herrer med robotmasker, der står lige midt i det hele.

Det lød godt, tænkte jeg, og hoppede ind på Roskilde Festivals bandønske-side, hvor man kan komme med forslag til bands til næste års festival. Men forgæves:

Roskilde Festival holder en pause med registreringen af bandønsker.

For at fokusere arbejdet har vi særligt brug for at høre alle jeres ønsker i oktober og januar. Vi håber derfor, I vil vende tilbage da og give jeres bud på, hvilke bands og artister I gerne vil se til Roskilde Festival 2008.

Vi takker for de foreløbige ønsker til næste års festival og vender tilbage, når vi igen har brug for jeres mening.

Når I igen har brug for vores mening? Jamen så gemmer jeg den da bare, til I igen holder audiens for pøbelen, eller… Er det for meget at forlange, at I bare holder kanalen åben, og så venter med at checke databasen til I selv har tid?

Nå, festivalens brugerflade er i det hele taget på lavt blus i øjeblikket. Den ellers udmærkede blog holder vist lidt ferie (siger Shevy), men vender forhåbentlig snart tilbage igen. I mellemtiden er nordmændene allerede gået i gang med at tippe på og komme med ønsker til næste års bands. Så kan festivalens musikgruppe jo kigge dér, når de en gang har lyst til at høre, hvad gæsterne synes.

Daft Punk går til (spille)filmen

Friday, August 10th, 2007

På Cannes sidste år havde Daft Punks første spillefilm premiere. Electroma hedder den, og den ser spændende ud. I forbindelse med hver af deres to første plader lavede Daft Punk også en film - for eksempel blev de tegnede musikvideoer til “Discovery”-pladen forlænget til en hel film, Interstellar 5555 (som i øvrigt kan ses på Google Video). Her er en lille snas af filmen:

Men dene gang er det altså ikke bare en plade-accessory. Faktisk er der slet ikke noget musik af Daft Punk med i filmen. Og der er heller ikke noget snak. Og heller ikke meget handling, så den kan vi vist godt røbe her:

To robotter kører rundt i Californien. De kommer til en by, hvor de får hældt noget latex på hovederne, der får dem til at ligne mennesker. Det bryder byens (robot)beboere sig ikke om, og jagter dem. Så smelter latexmassen i solen. De to robotter søger ud i ørkenen, hvor den ene må give op efter lang tids traven, og får den anden til at sprænge sig i luften via en mekanisme i sin ryg. Senere giver den anden også op, men kan ikke nå om på sin egen ryg, og smadrer derfor i stedet sin hjelm og bruger et stykke af glasset til at antænde sig selv. Filmen slutter med en brændende robot der går gennem mørket i ørkenen i slow motion. Herunder er handlingen gengivet med 170 stills fra filmen.

Så det er primært for cinematografien (hedder det det på dansk) og lækkerheden, man skulle se filmen (det giver still-gennemgangen måske også en ide om). Robotterne er aptly dressed i tøj fra Dior Homme og kører en Ferrari 412, der også er helt OK, og filmen er skudt i Californiens landskaber. Billederne er faktisk ret flotte i de klip, jeg har set - efter sigende læste Thomas Bangalter (det ene Daft Punk-medlem) over 200 numre af American Cinematography for at sætte sig ind i sagerne.

Jeg har ikke set filmen, men den lyder interessant. Det tegner til at blive en sjov blanding af den anspændte tomhed og tavshed i Luc Bessons Le Dernier Combat, amerikansk ørken-månelandskabs-feeling som i Wim Wenders’ Paris, Texas eller Vincent Gallos The Brown Bunny (som den også er blevet beskyldt for at efterligne, men omvendt også selv refererer til ved at genbruge en sang fra (”Milk and Honey “med Jackson C. Frank)) og så Daft Punks sædvanlige futuristiske og topdesignede robotunivers.

Musikken er i øvrigt værd at gå på opdagelse i, lige fra Eno over Curtis Mayfiels over lækker Sebastian Tellier-pop og supersej 70′er-poprock med Todd Rundgren (som spiller i det øverste YouTube-klip herover). Læs mere på Wikipedia eller se traileren på Daft Punks hjemmeside eller på YouTube, hvor du også kan se flere klip fra filmen, blandt andet afslutningssekvensen.

Grann har set (del.icio.us)

Grann tager billeder (23)

Grann lytter (Last FM)

bittendallas's Profile Page

Klik teksten for mere...