Roskilde 07: Ny rekord for sammenfald af spilletidspunkter

Sidste år var det ikke særligt mange koncerter på Roskilde, som jeg gerne ville se, som jeg endte med at misse. Der var selvfølgelig lige den ret pakkede søndag, hvor blandt andet Raconteurs (og Ryuichi Sakamoto, har jeg efterfølgende set i programmet) blev ofret. I år er det anderledes, hvilket både skyldes at programmet i år er særdeles godt, men også at spilleplanen bare ikke er faldet heldigt ud.

Det er selvfølgelig et kæmpe puslespil, programlæggerne skal have til at gÃ¥ op. Men jeg tror de tænker meget i nationaliteter (“sÃ¥ gÃ¥r alle nordmændene derhen, og resten kan gÃ¥ derhen”) og i ikke at lægge de fÃ¥ metalbands oveni hinanden. Det undrer mig eksempelvis, at John Legend og Talib Kweli spiller samtidig – det er da festivalens største og tredjestørste Hip hop/R&B-navn (det næststørste er Clipse), sÃ¥ der mÃ¥ da være mange, der gerne vil se begge koncerter.

Nå, jeg skal ikke se John Legend, men der er stadig koncertsammenfald dér, såvel som på alt for mange andre tidspunkter. Et udsnit:

Torsdag kl. 18 spiller Arcade Fire samtidig med Jens Lekman, som jeg lige har opdaget. Men jeg holder mig nok til Arcade. kl. 20-ish er valget en del sværere: At fÃ¥ startet festen med et brag hos LCD Soundsystem vs. at fÃ¥ et skud hip hop hos Talib Kweli vs. at stÃ¥ midt i mængden nÃ¥r Killers spiller “When You Were Young”. Jeg tror jeg ender pÃ¥ en halv LCD og en halv Kweli og springer Killers over.

Fredag er der ikke noget, jeg egentlig brænder for at høre før først pÃ¥ aftenen, hvor jeg sÃ¥ til gengæld fÃ¥r rigtigt travlt. Beastie Boys vs. Klaxons er ikke et svært valg – Beastierne var sÃ¥ fede i 98, at de skal høres igen), men senere spiller Trentemøller, som nok kommer til at overlappe med CSS og Queens of the Stone Age, der spiller samtidig en time senere. Her har jeg ikke truffet mit valg endnu. Til gengæld er der derefter igen ikke rigtigt noget, jeg virkelig brænder for, sÃ¥ det bliver nok lidt shoppen rundt mellem Peter, Bjorn & John og Lee “Scratch” Perry og sÃ¥d’n.

Lørdag går det helt galt. Først det spøjse bluegrass-coverband Hayseed Dixie samtidig med Thomas Dybdahl. Ham har jeg heldigvis set nogle gange tidligere (men problemet er, at han altid er god). Derefter en rigtigt svær beslutning: De udmærkede Oh No Ono vs. oplevelsesrockerne Flaming Lips vs. gangstarap 2.0 med Clipse vs. atmosfærisk folk-lounge med Soulsavers. Øv! Jeg tror jeg køber lidt Flaming Lips bare på deres rygte for at være fantastiske live og så smutter videre til Soulsavers.

Men vi er ikke færdige med de svære lørdagsbeslutninger endnu. For senere spiller The Whites Boy Alive, som er en af de ting, jeg har glædet mig allermest til, samtidig med The Who, som vel pÃ¥ Ã¥rets festival er navnet, man bør se (tæt fulgt af Arcade Fire. Men de er rods alt ikke oppe i tresserne). Og senere igen ligger de to glade dansekoncerter med belgiske Goose og brasilianske Bonde de Role ogsÃ¥ samtidig. Hmmm. (Til gengæld fÃ¥r Red Hot Chili Peppers ikke rigtig konkurrence pÃ¥ deres timeslot først pÃ¥ natten – i hvert fald ikke, hvis man ikke er til Tiestös halvfemsertrance. SÃ¥ dem bliver man nok nødt til at tage med i mangel af bedre.)

Søndag er der kun et rigtigt slemt sammenfald, men det er til gengæld ogsÃ¥ en trepartsforhandling. Muse, der spillede en yderst seværdig og kraftfuld koncert for to Ã¥r siden spiller samtidig med bÃ¥de Timbuktu og den franske legende Laurent Garnier (nej, ikke fordi han har opfundet noget shampoo – det har han ikke). Muse skal jeg se, og sÃ¥ mÃ¥ jeg jo se, hvad jeg ellers kan nÃ¥. (Det er i øvrigt pÃ¥ samme tidspunkt, at nordmændene samles – de skal over pÃ¥ Arena og se Datarock.)

I Ã¥r vil jeg prøve at modstÃ¥ indskydelsen til altid at vælge de store navne. Dem vælger man som regel ud fra en “de mÃ¥ være gode, og hvornÃ¥r fÃ¥r jeg nogensinde chancen for at se dem igen”-tankegang. Men det er som regel ved de smÃ¥ koncerter i teltene, man fÃ¥r sine bedste oplevelser. Derfor undrer det mig da ogsÃ¥, at festivalen ikke præsenterer Lounge-scenen og mÃ¥ske endda Spoken Word-teltet i programmet ved siden af de andre koncerter. Det er synd.

Og nå ja, det hele kompliceres yderligere af, at min kæreste garanteret også har nogle præferencer. De er slet ikke kalkuleret med i det ovenstående, så det skal nok blive spændende. For eksempel tror jeg allerede nu, at vi nok bliver nødt til at gå hver sin vej søndag, når Muse og Timbuktu spiller samtidig. Jeg er til engelsk teatralsk stadionrock og hun er til svensk rap med højt humør. Forhåbentlig finder vi sammen igen :-)

4 thoughts on “Roskilde 07: Ny rekord for sammenfald af spilletidspunkter

  1. Pingback: BrainBasedBusiness

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *