Reboot: Online-“rum”, der hæmmer os?

I sin micro presentation om “Ambient intimacy” nævnte Leisa Reichelt i en sidebemærkning, at hun en dag var blevet helt forskrækket over pÃ¥ Last.fm at se, at Robbie Williams rent faktisk var den kunstner, hun hørte næstmest.

Det fik mig til at tænke på, om de sociale rum, vi bevæger os rundt i på nettet og de spilleregler, de har, også potentielt kan have den modsatte virkning af, hvad der er meningen?

Eksempel: At man vælger at høre noget bestemt musik fordi det sÃ¥ vil figurere pÃ¥ statistikkerne over, hvad man hører. Eller bare at skippe videre fra et nummer før det er helt færdigt, fordi det sÃ¥ ikke kommer til at optræde pÃ¥ ens “recently played”-visning pÃ¥ ens blog.

Nu er det ikke fordi, jeg skammer mig over min last.fm-playlist – men et eller andet sted ligger det da i baghovedet, at det siger noget om mig, hvordan min Last-fm-profil ser ud, og at den profil udelukkende er styret af, hvad jeg hører.

Kan man forestille sig det samme med Twitter, Jaiku, Flickr eller blogging? Ex at man blogger noget for at være “blog-agtig”? Eller føler, at man “snart bør Twitte”? Og kan de kommunikationsstrukturer, vi selv har skabt og valgt at bruge, pÃ¥ den mÃ¥de virke tilbage pÃ¥ os pÃ¥ mÃ¥der, der – vel egentlig – er uhensigtsmæssige?

Bare en tanke…

(…som selvfølgelig er nært beslægtet med diskussionen af, hvordan man kan/skal forholde sig til sin digitale identitet i forhold til sin fysiske identitet, som bÃ¥de Jeremy Keith og Markus Breuer har snakket om tidligere pÃ¥ dagen. Dem hørte jeg desværre ikke…)

4 thoughts on “Reboot: Online-“rum”, der hæmmer os?

  1. Det minder mig om den mÃ¥de jeg læser webaviser pÃ¥; jeg skal næsten tvinge mig selv til at klikke pÃ¥ en overskrift hvis den er ‘plat’ fordi jeg ikke vil bidrage med et klik til at placere artiklen over de mest læste… hmmm.

  2. Ja, det er jo faktisk det samme. Og det er frygteligt at føle sig “tvunget” pÃ¥ den mÃ¥de.

    Men grundlæggende er det vel lige sÃ¥ meget os selv, der er noget galt med – fordi vi ikke kan finde ud af bare at være helt ærlige og gøre som vi føler i den slags situationer…

  3. Det mÃ¥ det jo være. Omend man ogsÃ¥ omvendt kan sige, at det pÃ¥ sin vis er en selv, der ad omveje udøver presset. Man har jo selv oprettet profilerne, og det er ens egne forestillinger om, hvordan man il projicere sig selv ud i virkeligheden via nettet, der er rod til følelsen af pres…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *