maj 11, 2007
Dogmatisk fløj- og antifløjpolitik
Balslev argumenterer for, at den måde, vi placerer mange af dagens politiske fraktioner og skikkelser på på en traditionel højre-venstre-skala (eller venstre-højre-skala) er forkert. Det er der sådan set ikke noget nyt i, men hans eksempler er forfriskende (om end det er et noget forsimplet forståelse af anarkismen, han fremlægger. Det er lidt mere rodet end som så…). Og Khader har ikke ligefrem gjort det lettere for os.
Højre-venstre-opdelingen giver mere mening, hvis man foretager den på to dimensioner (forestil dig et diagram): Fordelingspolitik og værdipolitik (jeps – det er ikke helt forkert at tænke Bourdieu her). Så vil man klarere se, at den måde, fraktionerne i folketinget ser ud på følger den fordelingspolitiske akse, mens den værdipolitiske til gengæld dikterer en forholdsvis større del af debatten i medierne. Det minder lidt om det her.
Men politikken er ikke det eneste, der er rod i. Omend det stadig kan anskues på en enkelt akse, er der åbenbart klare fløjdannelser i spørgsmålet om, hvorvide den løsthængende flap på toiletpapirrullen skal hænge ind mod eller væk fra væggen – repræsenteret af henholdsvis inder- og yderfløjen (ikke at forveksle med inder- og yderkredsen). Torben Sangild bekender kulør her – hvor hører du til på skalaen? Selv er jeg sofavælger i den forbindelse…
Lignende indlæg på granns.net:
Hvad jeg vil sige med alt det her? At jeg er forvirret, og at der mangler et politisk parti til at varetage mine interesser![Update: Christoffer Grann nuancerer med bl.a. skelnen ml. v沤ipolitik og fordelingspolitik] Fodnoter: [...]
Du har ret i at det er unuanceret, men det slog mig bare i en samtale med en ven, at undergrunden – sådan bredt betragtet – ikke kæmper for mere stat og flere institutioner (til f.eks. sikring af minoritetsgruppers retttigheder og velfærd), men tværtimod i mindre statslig indblanding (retten til at sælge t-shirts og fanzines direkte fra kælderlokalet uden bureukrati), og dermed på et eller andet niveau deler f.eks. venstrefolks påståede ønske om en minimalstat. Og ergo ikke kan kategoriseres som socialdemokrater (som højreorienterede har travlt med at betegne som “røde”, i samme båd med bz’ere og christianitter).
Igen: forvirringen vil ingen ende tage, og derfor er det rart med din skelnen ml. værdipolitik og fordelingspolitik.
Hov, det der pingback er vist ikke så fedt…
(Jeg har skåret lidt af trackback-teksten i kommentar 1, så den ikke er så lang)
Og ja, at skelne på de to dimensioner var bare noget, der faldt mig ind til som en mulig nuancering af det politiske landskab. Men selv den er stadig utilstrækkelig. Jeg tror der er mange, der – som dig selv – ikke føler sig godt nok repræsenteret. Jeg er også i tvivl om, hvor jeg hører til, på trods af fabuleren om miljø, kreative klasser, ideologier mm.
Der kan ikke være tvivl om, at den politiske virkelighed – hvad enten vi snakker om folketinget eller Ungeren – ikke kan tegnes på hverken en eller to akser. Det er dine historier også gode eksempler på.