På produkter fra Supermarco er der ingen danske oversættelser af opskrifterne på emballagen. Jeg kan ikke italiensk, og så må man have hjælp af babelfisken, når man skal finde ud af, hvor længe minestrone-bønnerne skal koges og om de skal ligge i vand først og såd’n.
Det er ikke sidste gang, jeg har brugt den. Det er både sjovt, og giver jo også på sin helt egen engrish-agtige facon svar på spørgsmålet:
you together place the prepared one in a pot for average liter of every water 100 g. door to boiling, therefore you cover and you cook to slow fire for 60 minuteren approximately you add only knows them to baking nearly completed. in pot to pressure 35 minuteren from the beginning are sufficient of hiss of the pot.
Men hvem er “the prepared one”?
…når de første vinterblege mænd drister sig til at spille ølkroket i bar mave. Her er det forrige weekend med Grann i bar mave bag kameraet…
Relateret: Kendis-forårsbebuder
De fleste virtuelle verdener imiterer i relativ høj grad den “virkelige”, fysiske verden. Men i de virtuelle af slagsen guides vi ofte af elektroniske markører af forskellig art. Mest tydeligt i de, der rent faktisk skal fungere som paralleller til den fysiske verden: I Google Maps markeres steder med røde pile og tekstfelter.
Men også i computerspil får man lidt ekstra hjælp. I Grand Theft Auto er der en pil, der viser hvilken vej, man skal køre. I World of Warcraft står avatarernes navne svævende over hver af dem. Og lignende eksempler kan sagtens findes i andre computerspil eller i Second Life, for den sags skyld.
Det er ting, der umiddelbart og intuitivt giver mening for os i de virtuelle rum, de fungerer i. Men hvad sker der hvis man løfter markørerne ud af deres virtuelle sammenhæng og loader dem ind i vores dagligdag i stedet?
Det har den hollandske kunstner Aram Bartholl udforsket, og det er der kommet nogle pudsige scenerier ud af. Men de er samtidig også interessante, fordi de provokerer os til at tænke over, hvor grænserne går, hvordan vi forestiller os verden, og om de virtuelle verdener måske i nogle tilfælde er lettere at navigere rundt i?
Via Guerilla Innovation
Jeg forstår ikke hvad det er med det der Twitter. Jo jo, jeg er med på at det er en måde at fortælle verden hvad man lige render og laver – at man derfor kan holde sine venner og bekendte opdateret og på den måde vedligeholde sit netværk.
Men helt ærligt, hvad er lige gevinsten af at få at vide at dem man kender er på vej hjem fra arbejde, lige har bestilt pizza eller synes Casper Christensen bare er for sjov?
Det lugter langt væk af sammensværgelse. Og Matthew Baldwin har gravet sandheden frem…
