Så er programmet for Roskilde festival mere eller mindre på plads, selv om der nok bliver tilføjet 12-15 (antallet har jeg læst på festivalens intranet) navne i mellem- og upcoming-størrelsen. Der har været mange kritiske røster, men jeg synes faktisk, programmet er ret godt.

Der er, indrømmet, en række kunstnere, der ville være Ã¥benlyse tilføjelser (se længere nede), men pÃ¥ den anden side er der rig mulighed for at komme godt rundt i genrerne og bÃ¥de se gamle kendinge, upcoming navne og gøre sig helt nye bekendtskaber. Der kan godt risikere at komme lidt færre fulde huse pÃ¥ Orange, men det kan man ikke bebrejde festivalens bookere. Jeg tror pÃ¥ “stigende band-fees og mere fragmenteret forbrugsmønster ogsÃ¥ pÃ¥ musikfronten”-forklaringen.

Nå, her er et par bud på festivalnavne der helt sikkert vil blive fantastiske, navne der meget vel kan vise sig at blive det, og endelig navne der burde have lov at lege med.

De sikre kort (baseret på tidligere gode koncertoplevelser):
The Whitest Boy Alive – har nu to gange i DK (Vega og RF-release event) formÃ¥et at fÃ¥ taget til at lette selv om det er det mest nørdede band, der findes. Og, nÃ¥ ja, pladen er ogsÃ¥ god.
Muse Рsuperkoncert p̴ festivalen for to ̴r siden, og nu med ny fantastisk plade.
Thomas Dybdahl – har været en fantastisk oplevelse, der kan fÃ¥ Store Vega til at være bÃ¥de helt tyst og fuld af rock ‘n roll og Elvis-sjæl i løbet af sine koncerter.
Arctic Monkeys Рsom med Muse: de var gode sidst p̴ festivalen, og den nye plade ser lovende ud.
Gadens historie – et projekt hvor Per Vers, der altid er god, sætter hip hoppens historie pÃ¥ Vers med hjælp fra et dansk-svensk all star-crew.

De interessante, der kunne blive supergode:
Talib Kweli – politisk rap over sprøde beats – Talib Kweli er en undervurderet superrapper, der stÃ¥r i skyggen af bling bling-figurerne, der gør sig til allerforrest pÃ¥ scenen. Men kan han ogsÃ¥ live?
CSS – brasiliansk festmusik, der hænger i ørerne og sæter sig i kroppen. Koncerten pÃ¥ Loppen skulle efter sigende have været helt hysterisk.
Hayseed Dixie Рde spiller (blandt andet) bluegrass-coverversioner af AC/DC (deraf navnet). Det lyder sjovt, og n̴r nu the real thing ikke spiller festivaljobs af pricip.
Trentemøller – kommer med en superfed og stemningsfuld plade i ryggen, og kan ogsÃ¥ trække pÃ¥ sine mange singler og remixes. Men holder det live – og vælger han at gøre det til en fest eller en chill out-ting?
Moi Caprice – jeg er forfalden til Moi Caprices dekadente stobypoplyd, og har længe glædet mig til at se dem live. Jeg hÃ¥ber, at forsangeren synger lige sÃ¥ godt pÃ¥ scenen som i studiet.

Ønskelisten – navne, der er kommet med roste plader og ville passe fint ind pÃ¥ festivalen:
Maximo Park (og de er superfede live Рblev k̴ret til ̴rets koncert i Vega i 2005, s̴ vidt jeg husker)
Bloc Party (er vel selvskrevne. Det kunne også være Razorlight)
Black Rebel Disco Club (fransk electro, der lyder som i 1982)
Thom Yorke (ogs̴ selvskrevet Рmen er vist i studiet med Radiohead)
Hot Chip (det ville være god stil at få dem på plakaten)