Roskilde ‘07 shortlist
Så er programmet for Roskilde festival mere eller mindre på plads, selv om der nok bliver tilføjet 12-15 (antallet har jeg læst på festivalens intranet) navne i mellem- og upcoming-størrelsen. Der har været mange kritiske røster, men jeg synes faktisk, programmet er ret godt.
Der er, indrømmet, en række kunstnere, der ville være åbenlyse tilføjelser (se længere nede), men på den anden side er der rig mulighed for at komme godt rundt i genrerne og både se gamle kendinge, upcoming navne og gøre sig helt nye bekendtskaber. Der kan godt risikere at komme lidt færre fulde huse på Orange, men det kan man ikke bebrejde festivalens bookere. Jeg tror på “stigende band-fees og mere fragmenteret forbrugsmønster også på musikfronten”-forklaringen.
Nå, her er et par bud på festivalnavne der helt sikkert vil blive fantastiske, navne der meget vel kan vise sig at blive det, og endelig navne der burde have lov at lege med.
De sikre kort (baseret på tidligere gode koncertoplevelser):
The Whitest Boy Alive - har nu to gange i DK (Vega og RF-release event) formået at få taget til at lette selv om det er det mest nørdede band, der findes. Og, nå ja, pladen er også god.
Muse - superkoncert på festivalen for to år siden, og nu med ny fantastisk plade.
Thomas Dybdahl - har været en fantastisk oplevelse, der kan få Store Vega til at være både helt tyst og fuld af rock ‘n roll og Elvis-sjæl i løbet af sine koncerter.
Arctic Monkeys - som med Muse: de var gode sidst på festivalen, og den nye plade ser lovende ud.
Gadens historie - et projekt hvor Per Vers, der altid er god, sætter hip hoppens historie på Vers med hjælp fra et dansk-svensk all star-crew.
De interessante, der kunne blive supergode:
Talib Kweli - politisk rap over sprøde beats - Talib Kweli er en undervurderet superrapper, der står i skyggen af bling bling-figurerne, der gør sig til allerforrest på scenen. Men kan han også live?
CSS - brasiliansk festmusik, der hænger i ørerne og sæter sig i kroppen. Koncerten på Loppen skulle efter sigende have været helt hysterisk.
Hayseed Dixie - de spiller (blandt andet) bluegrass-coverversioner af AC/DC (deraf navnet). Det lyder sjovt, og når nu the real thing ikke spiller festivaljobs af pricip.
Trentemøller - kommer med en superfed og stemningsfuld plade i ryggen, og kan også trække på sine mange singler og remixes. Men holder det live - og vælger han at gøre det til en fest eller en chill out-ting?
Moi Caprice - jeg er forfalden til Moi Caprices dekadente stobypoplyd, og har længe glædet mig til at se dem live. Jeg håber, at forsangeren synger lige så godt på scenen som i studiet.
Ønskelisten - navne, der er kommet med roste plader og ville passe fint ind på festivalen:
Maximo Park (og de er superfede live - blev kåret til årets koncert i Vega i 2005, så vidt jeg husker)
Bloc Party (er vel selvskrevne. Det kunne også være Razorlight)
Black Rebel Disco Club (fransk electro, der lyder som i 1982)
Thom Yorke (også selvskrevet - men er vist i studiet med Radiohead)
Hot Chip (det ville være god stil at få dem på plakaten)


May 9th, 2007 12:26
Arrestere hjerne-skriger-sekt og sende dem i livstids-fængsel
CT scanning og ultralyd-foto af kranie
Erstatning for hjerneskade og hjernecancer
In wear sommertøj
Ivar kommode
Klippe hæk
Kommune sende Linneas handlingsplan
Krydderurter
Laurbær
Lene gardin
Lægge fliser om plantekasser og hjertebed
Matas ovnrens
Operere radiosender-elektroder ud
May 9th, 2007 14:07
Hej Kamilla
Tak for reminderen - jeg skal se om jeg kan nå det hele :-)
May 30th, 2007 11:52
Arrestere hjerne-skriger-sekt og idømme dem livstids-fængsel
CT scanning og ultralyd-foto af kranie
Erstatning for hjerneskade og hjernecancer
Eva ske
Fotokopi af lægeerklæring
Hobbyland roser
In Wear sommertøj
Ivar kommode
Lene gardin
Matas sæbe
Netto krydderurtefrø
Operere radiosender-elektroder ud
May 30th, 2007 13:48
Dobbelt op på huskesedler? Jeg skal nok se om jeg kan nå det, blev der sagt!…