Ufrivillig speciale-skizofreni
mar 11, 2007
Vejleder 1: Materialet er godt journalistisk formidlet. Men det er helt forkert i denne sammenhæng. der skal være flere akademiske forbehold som “jeg antager at”, “under forudsætning af” og lignende.
Vejleder 2: Det er fint at formidle det i et journalistisk sprog. Man skal ikke gøre tingene mere komplicerede end de er.
…og sådan kunne jeg faktisk blive ved og lave en riiigtig lang liste over alle de anbefalinger jeg har fået, der stikker fuldstændig i hver sin retning, efter at jeg holdt møde med mine to specialevejledere.
Måske man skulle kalde dem “vildledere” i stedet?
Lignende indlæg på granns.net:
Hæhæ – og også hm. Ja, du bliver formentlig nødt til at anvende uni-koden i specialet. Den skal indlæres og anvendes og først dernæst aflæres eller aflægges.
Men det kunne nu være sjovt, hvis du bloggede 5-10 lidt for journalistiske vendinger. Så kunne vi give et bud på oversættelse til unikode :-)
Uh, pas på med det der “god formidling”. Min specialevejleder sagde efter bedømmelsen at min specialemakker og jeg var blevet “forført af vores egen veltalenhed.” Grrr.
Da jeg havde afleveret mine første 20 sider og stolt som en pave gik til vejledermøde fik jeg den nedslående kommentar, at det var udmærkede arbejdspapirer :-). Nå, men det har jo ikke så meget med sproget at gøre. Det er bare ret sjovt at tænke på, at de der vejlederkommentarer, de ætser sig ind i hukommelsen.
Det gør de. Jeg skal se om jeg ikke kan finde en håndfuld vendinger til “uni-ficering”.
Men det, der er forbløffende er også, at det kun (stort set) er et bud på et introduktionskapitel, der skal indkredse problemstillingen og give lidt baggrundsinfo, jeg har sendt. Så vi er ikke en gang nået til hverken teori, metode eller analyse endnu. Men selv her skal man fylde det hele op med akademiseringer og forbehold.
Begrundelsen var noget med (hos vejleder 1), at det ikke levede op til “specialegenren”. Så var der et par vage referencer til studieordningen, som jeg tænker at checke. Men altså…
Det fremkalder nogle dejlige minder fra min egen specialtid, når du beskriver dine erfaringer med vejledere, der vil i hver sin retning. Det tror jeg, alle kender til. Jeg tror nu ikke på, at “unificering” er svaret for dig – du skal hellere finde din egen måde at skrive specialet på. Jeg tror, at du er enig i, at et speciale er et formidlingsprojekt og god formidling handler nogle gange om at “skære ind til benet” og udelade alt for mange “jeg antager” osv.” Desuden synes jeg, at det viser fagligt overskud, når man kan formidle svært tilgængeligt stof på en lettilgængelig måde. Måske du hellere skal please din vejleder nr.1 med nogle metodiske forbehold …?
Ellers held og lykke med det.
Et grelt eksempel: min bror fik 11 i virksomhedsstudier og 8 på forvaltning – det er sgu underligt …
Ja, det er også det, jeg tænker. Jeg har også allerede besluttet at ignorere mange af deres andre råd :-)