Hvor meget mælk skal der i din kaffe? Grann drikker gerne sin med en anelse mælk, men ikke for meget. Her tydeliggjort i HTML-farvekoder (klippet fra billeder af rigtige kopper kaffe!):

Uden mælk (#000007):

Mere passende (#481D08):

For meget mælk (#BD7018)

Jeg har også hørt det sådan beskrevet, at “kaffen skal skifte fave X gange”, hvor X herover er hhv. ingen, 1 og 2 gange. Det er bedre end eks. “bare lidt”, når man skal beskrive, hvor meget mælk man bruger i kaffen. Men hvad gør man så, hvis man har hældt mælken i koppen først?

Dette gælder selvfølgelig kun for kaffe i hjemmet. Er vi på café, skal det være latte, machiatto eller noget andet fancy. For kaffe er også (fin-)kultur - se i den forbindelse den interessante og sjove diskussion om café latte som skældsord og kulturmarkør ovre hos Torben Sangild.

Hvad er farvekoden for din kaffe?

Jeg har tidligere brokket mig over K-profil-tiltaget på Kommunikationsforum, hvor man kan oprette profiler, blogge og diskutere med ligesindede. Og jeg har egentlig lyst til at brokke mig noget mere over det. Jeg kunne for eksempel skrive:

…at stedet er hjemsted for ikke bare en, men flere falske profiler. De er dog ret sjove, men er det det, det (tre i træk, alligevel!) handler om?

…at netværket markedsføres ved at opfordre udvalgte mennesker til at oprette profiler, som ex Line er blevet det. Det er der sådan set ikke noget galt i - og så alligevel. Man markedsfører produkter og services, og en sådan salgshenvendelse giver i hvert fald mig en dårlig smag i munden, når den kommer fra et sted som Kforum - de burde da vide bedre.

…at der jævnligt er tekniske problemer. Men sådan er det vel, når man er i beta…

…at det øjensynligt er muligt at blive en slags K-profil-berømthed, som en vis Sophie Egede-Schrøder er blevet det ifølge denne artikel (fjerde afsnit i brødteksten) af Joachim Sperling. (Ikke et ondt ord om nogen af dem, i øvrigt!)

…at sitet har en mærkværdig feature i form af en side med en pauseskærm.

MEN jeg brokker mig ikke. For jeg har endelig gennemskuet, hvad K-profil egentlig er. Det er slet ikke det faglige netværk, det giver sig ud for. Tværtimod er det et godt, gedigent stykke underholdning. Reality-TV for kommunikationsbranchen. Et onlinespil, hvor det gælder om at få flest points, så man kan vinde. Hør for eksempel Joachim Sperlings opsummering:

“Det er nemt at se, om en person er outsider eller insider i branchen, og det skal man naturligvis lige tænke over, inden man kaster sin profil i grams. Hvis man efter to måneder stadig kun linker til sin chef og kun er blevet læst af 14 personer, er det måske spørgsmålet, om man ikke bare skulle chekke ud igen.”

Samme erkendelse må altså også gælde LinkedIn, som jeg heller ikke rigtig har vidst, hvad jeg skal bruge til (hvor jeg også af en eller anden grund har en profil). Men nu hvor det ligger klart, at det også der er et spil, hvor pointene bare hedder “Connections” har jeg straks taget konsekvensen og sendt invitationer ud til 13 gamle kolleger, jeg opsporede derinde.

Nu håber jeg bare ikke, jeg bliver alt for bidt af det. Men så kan jeg måske hyre en kineser, der til en billig penge kan spille mig op til det højeste level?…