Ingen deal til mig…
“Deal No Deal”, der i Danmark kører (eller har kørt) på TV2 med Casper Christensen som vært, er ret fjollet, synes jeg. Jeg har set ét program og har en stærk fornemmelse af, at så har man set dem allesammen. Den altid muntre Matthew Baldwin siger det bedst her.
…Og alligevel er der blevet skrevet en videnskabelig artikel om showet. Artiklen har endda været omtalt på forsiden af Wall Street Journal… Mere forventeligt er det, at man på TV2’s hjemmeside kan se billeder af og læse artikler om hver enkelt af Deal No Deal-pigerne (”Kuffertpigerne” lyder på en eller anden måde lidt forkert, synes jeg)…


February 23rd, 2007 16:10
Dine betragtninger omkring Deal no deal er bestemt ikke langt ude i skoven. Impronerende at dette spil kan trække publikum til, - det er et godt eksempel på spænding uden indhold, andre eksempler er at kaste med en terning og forsøge at slå en sekser.
Men man skal dog ikke undervurdere at tale til laveste fællesnævner
February 23rd, 2007 16:45
Det skal man tydeligvis ikke. Både Stig Tøfting (i reklamerne for tv2.dk) og de ansatte på Strandvænget (i dokumentaren om samme, hvor de jagde beboerne tidligt i seng for at kunne se programmet) er blandt seerne. Og hvis der skal findes en fællesnævner dér, så skal den altså være lav, for det er ikke meget, de har til fælles…
Man skal dog ikke kimse af at prøve at slå seksere. Tilføj lidt ekstra regler og vupti, så står du med Yatzy - et af de mest undervurderede spil, der med fordel kan praktiseres om aftenen i sommerhuset - langt fra fjernsyn og andre moderne sager…