The King & the Crook

I 1971 skrev Elvis et brev til USA’s præsident på det tidspunkt, Richard Nixon. Han skrev blandt andet følgende:
“Sir, I can and will be of any service that I can to help the country out. I have no concerns or motives other than helping the country out. So I wish not to be given a title or an appointed position. I can and will do more good if I were made a Federal Agent at Large and I will help out by doing it my way through my communications with people of all ages.”
Brevet ledte til et møde mellem de to. Den 21. december 1971 besøgte Elvis Nixon i Det Hvide Hus. Og han havde gaver med - blandt andet familiebilleder og en “commemorative Colt World War II pistol”, som Nixon efterfølgende takker ham for.
Det er nok tvivlsomt om Elvis blev engageret af staten efter mødet, men derfor er det stadig et interessant og pudsigt punkt i amerikansk historie. Af alle de dokumenter, det amerikanske National Security Archive har liggende, er billederne af mødet de, der er mest efterspørgsel på reproduktioner af. Mere end selv The Constitution eller The Bill of Rights.

På National Security Archives hjemmeside kan du læse mere om mødet, se billeder og endda se korrespondencen mellem de to (inklusiv Elvis’ håndskrevne brev) såvel som den interne korrespondence i administrationen omkring besøget.


February 22nd, 2007 09:33
Såvidt jeg ved fik han faktisk et badge fra FBI og titel af et eller andet indenfor drug-enforcement agency….Onde tunger vil vide, at formålet med dette var, at han så fhv. uhæmmet kunne transportere sine egne drugs rundt i USA uantastet…
February 22nd, 2007 10:49
Tak for informationen - jeg er selv lidt for ung til at vide sådan nogle ting :-)
Ja, han var en snedig rad, ham Elvis. Det er sjovt at tænke på, at et sådant mærkeligt arrangement nok ikke kunne være kommet i stand andre steder end hos selve præsidenten. Og at det så er selveste hr. Nixon, der (måske?) foranstaltede det, er da bare dobbelt ironisk.
February 22nd, 2007 11:53
Tjah, jeg ved ikke om det er spgsm. om alder…Men hvorfor bringer du egtl historien, og hvad er dit forhold til Elvis?
Og så skal det vel også siges, at i en eller anden forstand troede Elvis jo nok selv på sine egne reelle hensigter (ud over de der bagtanker). Og der knytter sig ko faktisk en del spændende detaljer til historien…bl.a. at det var nærmest uhørt at bringe et skydevåben (gaven) ind i det Hvide Hus; at det var en af de få gange Elvis drog på tur helt alene - under dæknavnet Jon Burrows, men ret hurtigt tilkaldte et par af sine “Memphis Mafia”-venner, og at han efterhånden fik overtalt præsidenten til at give gaver til både de mænd han havde med sig OG deres koner…Jojo, mAan skulle have noget ud af mædet med præsidenten. Og præsidenten skulle have udtalt noget i ret ning af, om ikke Elvis var lige lovlig eccentrisk eller “flamboyant” klædt, hvortil Elvis skulle have svaret “you have your show to run - I got mine”…
February 22nd, 2007 12:51
Ha ha. Det er en god replik!
Og jeg er selvfølgelig enig i, at det ikke har noget med alder at gøre - jeg kunne sagtens vide mere om The King, selvom jeg først er født efter hans storhedstid…
…Det gør jeg imidlertid ikke. Men jeg synes, historien om hans tur til det hvide hus var ret pudsig, og derfor skrev jeg om det. Elvis møder Nixon. Skydevåben som gave. Og så det fanstastiske “shake of hands”-billede, som kommer til at virke som en slags parodi på præsidenembedet, fordi man er vant til at se to politikere og ikke en politiker og en ekstravagant klædt entertainer.
Gad vide hvorfor Nixon egentlig gik med til at møde Elvis? Der var selvfølgelig valg i 72, men alligevel…
February 22nd, 2007 15:17
Ja, hvorfor han egentlig gik med til det ved jeg faktisk ikke…Det krævede vist også nogen overtalelse. Men det kan jo hænge sammen med det forestående valg som du nævner, og det faktum at Elvis på det tidspunkt faktisk ikke var en hr. Hvem-som-helst i USA. Der er vist udgivet en bog om mødet skrevet af en af præsidentens mænd…som i øvrigt skulle være af dansk afstamning, såvidt jeg husker.