Jeg var for nylig i Amsterdam. Da vi er ankommet til hotellet om aftenen var vi sultne, og spurgte derfor receptionisten om der var nogle gode restauranter i nærheden.

(Receptionisten var i øvrigt en oplevelse i sig selv: En ung, nørdet og bleg fyr med langt sort hÃ¥r. Altid klædt i (lidt for stort) sort jakkesæt, en enkelt gang endda med en skjorte med flæser pÃ¥ brystet og ærmerne. En slags fesen society-goth, kan man vel kalde ham. Jeg ville ønske jeg havde taget et billede…)

NÃ¥. Han svarede efter lang tids moden overvejelse “I think there’s a couple of nice Argentinian steakhouses up that way” og pegede en retning ud. OK, tænkte vi, men var ikke lige i humør til steak. Vi tænkte ogsÃ¥, at det var pudsigt, at det ikke bare var almindelige, men argentinske steakhouses (ogsÃ¥ selv om argentina er kendt for gode steaks). Og at der endda lÃ¥ to lige i nærheden af hinanden.

Vores ture rundt i byen afslørede efterhånden, at det ikke var to enlige svaler (?), den kære receptionist havde peget os i retning af. Amsterdam må være den by i verden med den højeste Argentinian Steakhouse-tæthed. Her dokumenteret fotografisk:

Og her et par af de – mÃ¥ man tro – chanceløse konkurrenter: Den mÃ¥ske lidt for u-eksotiske spanske, den lidt mere kuriøse uruguay’ske (hedder det det?), og den muligvis lidt for identitesløse sydamerikanske:

Vi fik i øvrigt aldrig spist pÃ¥ et argentinsk steakhouse. Men vi fik da oplevet dem…