granns.net

Icon

Kan du finde på en smart tagline, måske?…

“Kan vi ikke snart få noget andet end tomatsuppe, far?”

I dag var jeg nede for at købe ind. “Fryseposer”, stod der på indkøbssedlen. Men fryseposernes plads på hylderne var tom. Og ingen servicemedarbejder i sigte. Øv så.

Ved kassen stod jeg lige bag en mand, der købte 10 (ti!) pakker/ruller/hvaddetnuhedder fryseposer. Det er flere fryseposer end jeg bruger på et årti, tror jeg! Derfor den tomme hylde.

Manden købte i øvrigt også:

- 30 dåser koncentreret tomatpuré
- 24 dåser flåede tomater
- 12 liter koncentreret sportssaft
- det var stort set det…

Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal mene om det. Hvem fanden køber det? Og hvordan passer det med det astronomiske antal fryseposer?

Jeg overvejede i øvrigt et meget kort øjeblik at spørge manden, om han ikke kunne undvære en stak fryseposer til mig. Men hvordan spørger man om det uden at antyde, at han nok købte/brugte lidt for mange fryseposer? (hvilket på en eller anden måde ville være ret mærkeligt)
Så det…

Lignende indlæg på granns.net:

Category: Overhørt

Tagged:

8 Responses

  1. Claus siger:

    Var manden muligvis pakistansk kioskejer? De køber tit bare ind i Netto fordi det er svært at få leverandørerne ned i pris på små kvanta anyway

  2. Grann siger:

    Det var ganske rigtigt i netto, hændelsen foregik. Og tanken strejfede mig også – altså at han var kioskejer. Men det tror jeg nu ikke, for så ville han da være den første kioskejer med skjorte og slips, jeg har set.

    Jeg kan til gengæld med ret stor sikkerhed sige, at han ikke var pakistansk. Hvilket igen – med udgangspunkt i min egen subjektive erfaringsverden – underbygger min formodning om, at han ikke var kioskejer.

    Mit bedste bud er, at han skulle lave noget mad til en masse barnlige sjæle (spaghetti med kødsovs?) – det må det være, siden han købte sportssaft – og at han tidligere eller efterfølgende handlede et andet sted. Det ville så gøre ham til fodboldtræner eller spejderleder eller sådan noget.

    …Men hvorfor købte han så ikke spaghetti i Netto? Og hvor passer fryseposerne i den ligning? The plot thickens…

  3. Puk siger:

    forældrene til fodboldholdet har delt indkøbene imellem sig og en anden køber spaghettien. Poserne, omend det er mange, er dels til slik, som endnu en forældre køber, og resten er til at fryse alt det kødsovs de laver, som de skal have med på fodboldlejr.

    Hvor mange poser er der i øvrigt i en rulle?

  4. Grann siger:

    Aha. Nu nærmer vi os!

    Jeg kan ikke med sikkerhed sige, hvor mange fryseposer, der er i en rulle, da jeg ikke har nogen (!#&?€!).

    Men på torvet.dk kn man købe en rulle med 100 stk. for 12 kr., så mon ikke det er noget lignende i Netto?

    Og så er det altså ret meget kødsovs, der skal fryses ned. Så meget, at han skulle have købt MEGET mere tomathalløj (med mindre også tomatindkøbsopgaven var uddelegeret til flere fodboldforældre?)…

  5. Malou siger:

    Tak for dagens grin! Jeg kan se det for mig…

  6. Puk siger:

    Ja, jeg kan godt se, at han må have et andet formål med 1.000 fryseposer…á 4 liter…det er godt nok meget kødsovs…

    Tror måske alligevel Claus kan have ret i, at han er kioskejer – selvom han ikke er pakistansk – for hvad bruger man ellers 1.000 fryseposer til…?

  7. Grann siger:

    Tja. Men 12 liter koncentreret sportssaft? – Well, måske har han en stamkunde, der er tosset med det stads…

  8. [...] (Lettelsesfaktor: I det mindste var der dog ikke nogen, der tog alle fryseposerne for næsen af mig denne gang) [...]

Leave a Reply

Emner

Arkivet

Grann tager billeder

Se flere på Flickr

Hvem er Grann?

granns.net er Christoffer Granns personlige blog. Mere om ham.

Grann twitter

    RSS Granns bogblog

    • Barack Obama: Dreams from My Father – A Story of Race and Inheritance
      Dreams from My Father er skrevet da Obama gik på Harvard, altså inden han sådan rigtigt gik ind i politik (men udgivet da han var på nippet til at gøre det). Den går også forud for hans anden erindringsbog, The Audacity of Hope. Det er en fin og velfortalt historie om Baracks opvækst, familie og [...]
    • Jørgen Leth: Det Uperfekte Menneske
      Det er svært ikke at anmelde den her bog uden også at anmelde Jørgen Leths liv, for det er jo den historie, bogen fortæller. Og det er let at forstå hvorfor dele af historien har forarget og skabt røre – Leth tegner et billede af sig selv som noget af en liderlig gammel gris; jo [...]

    RSS Grann læser