granns.net

Icon

Kan du finde på en smart tagline, måske?…

Endnu en fake-blog – denne gang en “guldand”

Der var meget opmærksomhed og postyr i Blogdanmark over Gus Jensen, hvis blog viste sig at være skrevet af to fyre fra Computerworld PC World. Bloggen var en god parodi på den typiske personlige blog med sure, subjektive opstød på stribe, som der findes masser af.

Nu er den næste fake-blog på banen. Eller: det har den været et stykke tid, men den er først blevet opdaget nu. Det er en parodi på en anden slags typisk blog, nemlig sådan en, der er skrevet af en ung smart fyr, der smider om sig med web 2.0-ord.

…Og den er ret sjov, idet den balancerer meget godt på grænsen til at være for karikeret. I øvrigt er den også ganske godt udbygget, med små artikler, links til idolerne (Morten Albæk og Ole Henriksen, blandt andre!) og et CV også, såmænd. Se selv…

Spørgsmålet er bare, hvor længe, det holder. For det er vel ikke lige så sjovt anden gang?…

Nuvel, opmærksomheden har allerede været der. Startende hos Emme, hvor vi diskuterede det i kommentarfelterne på dette indlæg. Og Claus og Malou har også blogget om det. Og jeg springer også med på vognen, så noget må der være om det.
Sagen er dog også interessant, fordi bloggeren, en vis Bjarke Guldand Andersen, har formået at skabe sig et begyndende netværk på Kommunikationsforums nystartede netværksportal (som jeg tidligere har brokket mig over), hvor han har en profil. Det er sjovt, men også lidt at tænke over…

Lignende indlæg på granns.net:

Category: Blogging, Web

Tagged:

5 Responses

  1. Det var vel ikke fra ComputerWorld, men PC World, de to herrer som var/er inden i Gus Jensen, kom fra ifølge denne:
    http://avisen.dk/gus-191206.aspx

    Gus “lever” i øvrigt videre:
    http://gusjensen.dk
    men som du selv siger, er det jo ikke særligt sjovt 2. gang – især når det nu allerede er afsløret.

  2. Grann siger:

    Du har selvfølgelig ret, de var fra PC World – der var jeg lidt for hurtig.

    Sjovt at Gus Jensen bliver “kørt videre” – meget af spændingsværdien lå vel netop i, at det ikke helt var til at vide, om han nu også eksisterede, og hvem der – hvis det ikke var tilfældet – så stod bag.

    Det er i øvrigt også en del af forklaringen på, at denne nye fake-blog er knap så spændende: Den er lettere at identificere som fake (se bare på Guldandends mailadresse, for eksempel).

    Men den er stadig ret sjov, synes jeg.

  3. Jason siger:

    Jeg synes, det er lidt spøjst, at Gus Jensen nu skal pilles ned. “Ej, nu er han afsløret, så er det ikke sjovt”…Hmm. Ifølge Berlingske Tidende – såvidt jeg husker – så var der mange, der var ligeglade med, hvorvidt han var ægte eller ej – så længe hans indlæg var skæve og interessante. Og jeg tror personligt på, at Gus nok skal få en trofast læserskare. Især hvis han bliver lidt ligesom Politikens Nynne – uden sammenligning i øvrigt! – der fører sin dagbog/blog videre med “personlige” beretninger. Det var jo ligeledes fiktion og i princippet også i blogformat….

  4. Grann siger:

    @ Jason: Jeg er sådan set ikke uenig med dig. Sammenligningen med Nynne er faktisk meget god – og afsløringen tager jo intet fra kvaliteten af Gus’ skriverier om dette og hint.

    Men Gus Jensen er i hvert fald nu interessant på en anden måde end tidligere. Og i mine øjne også lidt mindre interessant.

    Men ingen tvivl om, at der stadig er mange, der vil læse med hos ham. Der var/er (ved ikke om det stadig kører) jo også mange, der stadig så Lonelygirl15′s videoer på YouTube efter at det kom frem, at hun også var fiktiv…

  5. [...] Over den sidste måneds tid har der været en del røre i blogland omkring såkaldte fakeblogs. Disse blogs har primært været Gus Jensens blog, som tveskov har dækket ret effektivt, og Guldanden. Granns har dækket det hele godt her. [...]

Leave a Reply

Emner

Arkivet

Grann tager billeder

Se flere på Flickr

Hvem er Grann?

granns.net er Christoffer Granns personlige blog. Mere om ham.

Grann twitter

    RSS Granns bogblog

    • 2011 bog-roundup
      Her en lidt sen status på sidste år. I 2011 læste jeg 15 bøger; jeg skrev desuden om en fotobog og et blad her på bloggen. De 15 fordeler sig på 6 gange skøn- og 9 gange faglitteratur – det ligner mig ikke! Tallet bærer præg af, at læsekadencen er blevet noget lavere siden der [...]
    • Malcolm Gladwell: The Tipping Point
      Tipping Point er så absolut en velskrevet, godt researchet populærvidenskabelig bog. Gladwell undersøger hvad det er, der får nogen ideer til at spredes, mens andre ikke spredes. Og hovedpointen er simpel: Små ting kan gøre en stor forskel. Han kortlægger tre faktorer, der spiller en rolle: De rigtige mennesker, mavens, salesmen og connectors; Den rigtige, [...]

    RSS Grann læser