Et retorisk blik på statsministerens nytårstale

Indholdet i statsminister Anders Fogh Rasmussens nytårstale har allerede været livligt diskuteret i aviser og på blogs. Og som vanligt bliver også Foghs retoriske valg underkastet et kritisk blik. Jeg har set to interessante artikler, der har forskellige tilgange:

På Kommunikationsforum går Christian Kock lidt diskursanalytisk-agtigt til værks, og kigger på, hvad Fogh har valgt at sige og dermed samtidig ikke at sige, og særligt på, hvad Fogh forudsætter i sine udsagn. Der er nemlig flere steder i nytårtalen, der optræder disse ikke helt uproblematiske antagelser (eller præsuppositioner, som det vist hedder på sprog-sprog).

For eksempel påpeger Kock, at Fogh antager, at debatten om Muhammedtegningerne bund og grund handlede om ytringsfrihed. Og det er netop denne framing af debatten, som regeringen og Dansk Folkeparti har anvendt gennemgående hele året.

Det er ogsÃ¥ en interessant iagttagelse, at Fogh siger, at de danske soldater i Irak gør tjeneste “for Danmark”. Han kunne vel ogsÃ¥ have valgt at fremhæve, at de arbejder for Irak eller for FN, som Kock sÃ¥ rigtigt skriver.

Læs selv artiklen pÃ¥ Kommunikationsforum (der samtidig markerer, at Kommunikationsforum nu er over agurketiden – tillykke herfra).

PÃ¥ GCI Mannovs blog kigger Charlotte Thorsen pÃ¥ Fogh Rasmussens mundtlige levering af talen. Det er skarpt, provokerende og meget kritisk – og jeg kan kun være enig. Han talte altsÃ¥ meget langsomt, og det hele virkede sÃ¥dan lidt gumpetungt og enformigt. Et par pluk fra konklusionerne:

“Det er naturligvis vældig godt, hvis man taler til hørehæmmede”
“Statsministeren har faktisk en smuk stemme, men den er hæmmet af spændinger og lyder derfor, som om han taler gennem en dÃ¥se.”
“Jeg mener egentlig, at statsministeren virkede troværdig. Hvis man altsÃ¥ er tilhænger af oldgamle landsfædre og af at bevare tingenes tilstand.”

Læs selv indlægget

3 thoughts on “Et retorisk blik pÃ¥ statsministerens nytÃ¥rstale

  1. Tak for det – hr. Kocks navn er nu rettet i indlægget (med beklagelse til offeret).

    Analysen, du linker til, er også interessant. Og anderledes end de to, jeg nævner, fordi den ser på samspillet mellem kontekst og indhold.

    Jeg synes det er en rigtig god pointe, at Fogh manglede den sammenhæng og evne til at formidle levende, som dronningen tilføjede sin tale i kraft af sit billedsprog.

    Til gengæld er jeg ikke enig i, at statsministerens oplæsning var sÃ¥ perfekt. Godt nok var den “timet og træfsikker” og pÃ¥ den mÃ¥de “udstrÃ¥ler ro”, men jeg er altsÃ¥ mere enig med Charlotte Thorsen i, at det var en monoton og pensionist-rettet formidling. Hvis det er sÃ¥dan, en nytÃ¥rstale skal leveres, sÃ¥ er selve nytÃ¥rstalen som institution en anakronisme. Nej, noget mere diktion, temposkift og variation i det hele taget – det ville falde pÃ¥ et tørt sted.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *