Kommentarer til: “Og Grann’en går til…” http://granns.net/2006/12/22/og-grannen-gar-til/ Kan du finde på en smart tagline, måske?... Wed, 01 Feb 2012 15:11:25 +0000 hourly 1 http://wordpress.org/?v=3.2.1 Af: granns.net » Blog Archive » Årets plader. Og nyt: Årets cykelplader! http://granns.net/2006/12/22/og-grannen-gar-til/comment-page-1/#comment-8738 granns.net » Blog Archive » Årets plader. Og nyt: Årets cykelplader! Sun, 06 Jan 2008 21:24:27 +0000 http://granns.net/2006/12/22/og-grannen-gar-til/#comment-8738 [...] For et år siden kom jeg med mit bud på årets bedste plader. Så det vil jeg gøre igen. Der er masser at tage af, synes jeg (men dog færre end sidste år!), så her kommer blot de fire bedste ifølge Grann. Anbefalinger til relateret lytning er velkomne! 1. Hempler: Return of the Yes Man Jeg er ellers ikke til den slags rock-pop, men der er noget retro-crooner over Claus Hemplers plade, der bare gør den lidt mere cool. Sangene er velskrevne, og gode uden at være så iørefaldende at man bliver træt af dem for hurtigt. Heldigvis… 2. Soulsavers: It’s Not How Far You Fall, It’s the Way You Land Meget anderledes end den (også rigtigt gode) elektroniske debut - her er vi snarere ude i en slags dyster lounge-gospel. Med dommedagscrooneren Mark Lanegan i front har man en stemme, der kan sælge de fleste melodier. Indrømmet - der er også nogle lidt anoyme numre iblandt, men åbneren, “Revival”, opvejer det hele. 3. Radiohead: In Rainbows Ikke kun den meget omtalte distributionsmodel er værd at nævne - selve pladen er altså også god. Den fortsætter trådene fra forgængeren, som jeg i årets løb tog op igen (se nedenfor), men er måske lide mere varieret. 4. Maxïmo Park: Our Earthly Pleasures de er ikke lige så hypede som hverken Arctic Monkeys, Bravery eller Bloc Party, og deres musik er måske også lidt mindre spektakulær (men minder dog om alle de tre nævnte). Men de kan deres kram - det her er en plade uden et eneste dårligt nummer, og som også byder på rigtigt mange fede detaljer. Hvorfor var de ikke på Roskilde?!? [...] [...] For et år siden kom jeg med mit bud på årets bedste plader. Så det vil jeg gøre igen. Der er masser at tage af, synes jeg (men dog færre end sidste år!), så her kommer blot de fire bedste ifølge Grann. Anbefalinger til relateret lytning er velkomne! 1. Hempler: Return of the Yes Man Jeg er ellers ikke til den slags rock-pop, men der er noget retro-crooner over Claus Hemplers plade, der bare gør den lidt mere cool. Sangene er velskrevne, og gode uden at være så iørefaldende at man bliver træt af dem for hurtigt. Heldigvis… 2. Soulsavers: It’s Not How Far You Fall, It’s the Way You Land Meget anderledes end den (også rigtigt gode) elektroniske debut – her er vi snarere ude i en slags dyster lounge-gospel. Med dommedagscrooneren Mark Lanegan i front har man en stemme, der kan sælge de fleste melodier. Indrømmet – der er også nogle lidt anoyme numre iblandt, men åbneren, “Revival”, opvejer det hele. 3. Radiohead: In Rainbows Ikke kun den meget omtalte distributionsmodel er værd at nævne – selve pladen er altså også god. Den fortsætter trådene fra forgængeren, som jeg i årets løb tog op igen (se nedenfor), men er måske lide mere varieret. 4. Maxïmo Park: Our Earthly Pleasures de er ikke lige så hypede som hverken Arctic Monkeys, Bravery eller Bloc Party, og deres musik er måske også lidt mindre spektakulær (men minder dog om alle de tre nævnte). Men de kan deres kram – det her er en plade uden et eneste dårligt nummer, og som også byder på rigtigt mange fede detaljer. Hvorfor var de ikke på Roskilde?!? [...]

]]> Af: granns.net » Blog Archive » Roskilde ‘07 shortlist http://granns.net/2006/12/22/og-grannen-gar-til/comment-page-1/#comment-2813 granns.net » Blog Archive » Roskilde ‘07 shortlist Thu, 26 Apr 2007 22:11:23 +0000 http://granns.net/2006/12/22/og-grannen-gar-til/#comment-2813 [...] De sikre kort (baseret på tidligere gode koncertoplevelser): The Whitest Boy Alive - har nu to gange i DK (Vega og RF-release event) formået at få taget til at lette selv om det er det mest nørdede band, der findes. Og, nå ja, pladen er også god. Muse - superkoncert på festivalen for to år siden, og nu med ny fantastisk plade. Thomas Dybdahl - har været en fantastisk oplevelse, der kan få Store Vega til at være både helt tyst og fuld af rock ‘n roll og Elvis-sjæl i løbet af sine koncerter. Arctic Monkeys - som med Muse: de var gode sidst på festivalen, og den nye plade ser lovende ud. Gadens historie - et projekt hvor Per Vers, der altid er god, sætter hip hoppens historie på Vers med hjælp fra et dansk-svensk all star-crew. [...] [...] De sikre kort (baseret på tidligere gode koncertoplevelser): The Whitest Boy Alive – har nu to gange i DK (Vega og RF-release event) formået at få taget til at lette selv om det er det mest nørdede band, der findes. Og, nå ja, pladen er også god. Muse – superkoncert på festivalen for to år siden, og nu med ny fantastisk plade. Thomas Dybdahl – har været en fantastisk oplevelse, der kan få Store Vega til at være både helt tyst og fuld af rock ‘n roll og Elvis-sjæl i løbet af sine koncerter. Arctic Monkeys – som med Muse: de var gode sidst på festivalen, og den nye plade ser lovende ud. Gadens historie – et projekt hvor Per Vers, der altid er god, sætter hip hoppens historie på Vers med hjælp fra et dansk-svensk all star-crew. [...]

]]> Af: Grann http://granns.net/2006/12/22/og-grannen-gar-til/comment-page-1/#comment-1210 Grann Tue, 02 Jan 2007 12:14:30 +0000 http://granns.net/2006/12/22/og-grannen-gar-til/#comment-1210 UPDATE: Efter julegavhøsten og ditto -bytningen er både Muses "Black Holes & revelations" og Tom Waits' "Orphans" blevet føjet til pladesamlingen, og bør også begge føjes til listen herover. Muse fordi de er lige så gode som de altid har været til at forene den gode melodi med det tunge riff og de storladne tanker. Waits fordi hans rustne stemme med både det skramlede eller det sparsomme akkompagnement ikke er som nogen andre, og fordi det er stemningsmættet musik til de sære og de stille stunder. UPDATE: Efter julegavhøsten og ditto -bytningen er både Muses “Black Holes & revelations” og Tom Waits’ “Orphans” blevet føjet til pladesamlingen, og bør også begge føjes til listen herover.

Muse fordi de er lige så gode som de altid har været til at forene den gode melodi med det tunge riff og de storladne tanker.

Waits fordi hans rustne stemme med både det skramlede eller det sparsomme akkompagnement ikke er som nogen andre, og fordi det er stemningsmættet musik til de sære og de stille stunder.

]]>