Men jeg mener dog at der er forskel på, hvad fokus typisk bliver i en blog-historie, og det var det, jeg prøvede at “gøre skarpt” med min liste.

Særligt det, at blogs meget oftere tematiserer kommunikation fra andre er bemærkelsesværdigt. Det kan ikke kun forklares ved at mange kommunikationsfolk blogger eller at blogging er så nyt og kommunikationsmæssigt interessant selv. Det må være noget med mediet. Og med den kultur, der er forbundet med det.

http://kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=12548

Man kan da heller ikke komme først med noget længere – Øv!

Hvornår er en virksomhedsblog interessant?

…Et foreløbigt bud kunne være det lidt tautologiske: Når det er en rigtig blog.

Og hvad mener jeg så med det? Jo, jeg mener at bloggen som medie egner sig bedst til at udlevere sig selv en lille smule. Man skal turde at skrive når man er i tvivl om noget eller tvivler på sig selv, skrive om sine tanker og lægge op til dialog og interaktion med de besøgende. Og formidle noget interessant viden.

Jeg kan måske sige lidt tydeligere, hvad jeg mener, ved at omformulere spørgsmålet endnu en gang. Det skulle så lyde:

Hvornår adskiller bloggen sig fra et almindeligt nyhedsflow?

…men det bliver også lidt for letkøbt. Problemstillingen er lidt mere luftig end som sådan, og derfor tror jeg også det kan gavne at komme lidt op i de højere teoretiske luftlag og vende i min søgen efter svar. Derfor er valget faldet på Luhmann – indtil videre…

MEN det er slet ikke det, jeg mener. I mit indlæg hentydede jeg ikke til nogle specifikke virksomheder. Og det er heller ikke det, at en virksomhed har en blog, jeg med mit spørgsmål var interesseret i, at behandle…
…I første omgang. For det er selvfølgelig der, problemstillingen ligger: Hvordan og på hvilke vilkår kan man som kommerciel organisation “læge hus til” blogkommunikation? MEN det kræver jo, at jeg først afdækker, hvad det vil sige, at gøre dette. HERUNDER hvad der liger i det at have en blog, og hvordan man kan frostå det blog-community, der findes i Danmark såvel som globalt. Og så er virksomhedens iagttagelser af 1. og 2. orden ikke det, der giver svaret på, hvordan man kan konstruere dette community i systemteoretisk forstand.

(I øvrigt vil jeg sige, atPatent- og Varemærkestyrelsen – for så vidt vi stadig skal bruge dem som eksempel i vores diskussion, ikke kun kobler til det økonomiske, men også til det politiske system. Der er altså to “bundlinjer” på spil i virksomhedens selvforståelse.)

Om iagttagelse
Luhmann skelner mellem 1. og 2. ordens iagttagelse; 1. ordens iagttagelse er et systems umiddelbare iagttagelse og skelnen, mens 2. ordens iagttagelse er iagttagelsen af iagttagelsen. For at kunne se iagttagelsens blinde plet er man derfor nød til at foretage en 2. ordens iagttagelse på 1. ordens iagttagelsen. Man vil derved kunne se 1. ordens iagttagelsens blinde plet, men kun i kraft af at man igen ser ved hjælp af en forskel. Der er dog ingen hierarkisk forskel på de to former for iagttagelse, der er ingen af de to, der har en særstatus overfor den anden. Således er 2. ordens iagttagelser også underlagt sin egen blinde plet. Til gengæld opfatter 2. ordens iagttagelsen det kontingente ved 1. ordens iagttagelsen og er således refleksiv og forstår verden som polykontekstural modsat 1. ordens iagttagelsen, som ser verden som monokontekstural (Kneer og Nassehi, s. 106).
Der er altså tale om, at systemet i sin skelnen og betegnelse vælger et bestemt perspektiv på verden og kan således kun forstå verden gennem denne sondring.
Lad os demonstrere betydningen af denne teoretiske iagttagelse med et eksempel. En virksomhed der kun kan se udfra optikken profit/ ikke profit kan ikke se det uetiske i deres handel med slaver, idet virksomheden kun iagttager verden gennem denne skelnen. Virksomheden kan således ikke tage højde for moralske overvejelser, idet et moralsk kodeks ikke indgår i deres forskel (Profit/ikke profit). Hvis virksomheden i stedet tidligere havde foretaget en 2. ordensiagttagelse af deres virksomhed udfra sondringen etisk/ uetisk ville de have iagttaget det uetiske ved handlen med slaver. Den iagttagelse kunne have sat virksomheden stand til at ændre deres virksomhedspraksis.

Blandt andet er der et link til en omtale af Arla-bloggeriet hos Trine Maria. Her skriver Henrik Harsbo i kommentarerne: \”Skal bloggen virkelig fungere som troværdig corporate blog, tror jeg, at der skal mere selvkritik ind i spalterne. Noget som er særdeles svært for en hvilken som helst virksomhed – og i realiteten den virkelige udfordring ved corporate blogs.\” Det synes jeg siger noget om de forventninger og \”regler\”/værder, der er i blogosfæren.