Specialetanker: Er blogosfæren et funktionsystem?

Jeg går lidt og tænker Luhmann i forhold til mit speciale om corporate blogging. Og lad mig derfor allerede nu sige, at svaret på spørgsmålet i overskriften er nej. Men jeg synes det er interessant, hvordan man skal konstruere blogs/blogosfæren i forhold til Luhmanns tanker om funktionssystemer.

Funktionssystemer er eksempelvis det politiske, økonomiske eller massemedielle system. Der er altsÃ¥ tale om abstrakte samfundsmæssige størrelser, hvori der udveksles magt, penge, nyheder eller hvad der nu er “mediet” inden for det pÃ¥gældende funktionssystem. Funktionssystemer understøtter organisatoriske systemer (eksempelvis virksomheder, forvaltninger, NGO’er) og omvendt, idet de organisatoriske systemer “kobler” til de forskellige funktionssystemer. SÃ¥ langt, sÃ¥ godt.

I tilfældet blogs er det oplagt at drage en parallel til massemedierne. Anders Esmark har i den forbindelse nogle interessante pointer i sin artikel “Offentlig kommunikation mellem ret og stat”, som jeg løst baserer min tanker pÃ¥ her. Luhmann taler selv om massemedierne som et funktionssystem. Og her er det vigtigt at pointere, at der altsÃ¥ ikke er tale om de konkrete medier, men en abstrakt størrelse, som man mÃ¥ske kunne kalde “nyhedsverdenen”. De konkrete medier, som for eksempel aviserne, er altsÃ¥ organisatoriske systemer, der kobler sig til denne nyhedsverden.

Men hvor passer blogs sÃ¥ ind i den ligning? For blogs er jo i større grad blevet en del af mediebilledet – og tillægges ogsÃ¥ mere og mere magt/opmærksomhed. Og kan endda i mange tilfælde være kilde til historier i de traditionelle medier (det omvendte er selvfølgelig ogsÃ¥ tilfældet).

Så kan man sige, at blogosfæren er et system (ikke et organisatorisk et af slagsen, men dog et system) eller en gruppe systemer, der jævnligt kobler til nyhedsverdenen ved at producere og/eller gengive nyhedshistorier? Det mener jeg godt, man kan.

I mange tilfælde kobler blogs ogsÃ¥ til andre funktionssystemer, eller bare til andre systemer. Det er dog værd at bemærke, at det ikke er blogs i sig selv, der udgør systemet, men derimod de grupper og organisationer, der igennem blogs er forbundet og har fælles dagsorden (eller “kode”, som Luhmann ville sige). Her er jeg dog lidt mere pÃ¥ glatis sÃ¥dan rent teoretisk.

Luhmann kortlagde selv ni nyhedskriterier for de traditionelle medier. De er 1) overraskelse, 2) Konflikter, 3) Tal, 4) Noget lokalt, 5) Norm-/moralbrud, 6) Moralske vurderinger, 7) Handlinger frem for beskrivelser, 8 ) Enkelttilfælde/afvigelser, og 9) Meningsytringer. Hertil har Ida Schultz føjet et tiende, nemlig 10) Solohistorien.

Men kan man sÃ¥ tale om “nyhedskriterier” for blogosfæren, nÃ¥r den kobler til det massemedielle funktionssystem? (og hvordan kan man adskille disse fra det, der i øvrigt anses som “blogbart”?) I givet fald er disse nyhedskriterier anderledes end de traditionelle mediers, eller mÃ¥ i hvert fald anses som en særlig variation over dem. Her er et foreløbigt bud pÃ¥ disse afvigelser – listen er ikke udtømmende, sÃ¥ tilføj gerne flere. I ikke-prioriteret rækkefølge:

1) “Uautenticitet” – nÃ¥r en persons/virksomheds handling og tale ikke følges ad
2) Anbefalingen (af produkter/firmaer/services) Рden gode historie er langt mere udbredt p̴ blogs
3) “Sneboldshistorien” – noget, andre vil gentage (altsÃ¥ lidt modsat solohistorien, selv om der stadig er prestige i at være først)
4) Lukkethed – nÃ¥r en persons/virksomheds kommunikation er ikke-tilstedeværende (beslægtet med/forstærket af nummer 1, selvfølgelig)
5) Kommentaren/den personlige vinkel
6) Meta-kommunikation – dvs. at kommentere andres kommunikation (den lapper over med stort set alle de andre, jeg har nævnt). Eller pÃ¥ Luhmann’sk: Blog-historier er langt hyppigere 2.ordens-iagttagelser end almindelige avishistorier.

Giver det mening? Og hvad synes du?

16 thoughts on “Specialetanker: Er blogosfæren et funktionsystem?

  1. Hej Christoffer
    Med hensyn til blog som et system i Luhmann forstand, så vil jeg mene at man skal se blogging som et subsystem til et givent system. Eller med andre ord, når patent og varemærkestyrelsen begynder at blogge, så er deres blog underlagt de samme rationaler som selve systemet, men det er ikke systemet selv. Deres blog kobler sig til det juridiske, det politiske og ind i mellem til det økonomiske funktionssystem. Ligesom systemet kobler sig til et primært grundrationale (og flere sekundære), så gør bloggen det også, tilmed det samme primære grundrationale.

    Blogging er vel bare en ny kommunikationsform, men som stadig er indeholdt i Luhmanns kommunikationsbegreb?
    Hilsen
    Martin B

  2. Hej Martin

    Tænkte nok jeg kunne lokke dig ud af busken med den her. Jeg er enig med dig i, at Patent- og Varemærksetyrelsen blog mÃ¥ betragtes som kommunikation fra Patent- og Varemærkestyrelsen – og dermed som et subsystem (i og med at den har mange skribenter) til hele styrelsen.

    Men det er nu ikke specielt Patent- og Varemærkestyrelsens blog, jeg er interesseret i i den her forbindelse. Tværtimod. Grunden til at jeg stiller spørgsmålet er tværtimod at det ikke er ligetil for en organisation at blive en del af det, man kalder blogosfæren.

    derfor er jeg interesseret i, hvordan man kan begribe den her blogosfære, så det kan forklares, hvad det er for en størrelse, korporate blogs forsøge at snakke sig hen imod (koble til) ved at oprette en blog.

    Blogosfæren er for mig manifestiationen af det aspekt ved blogging, der går ud over selve det tekniske kommunikationsværktøj. Det er tydeligt, at der er nogle bestemte værdier forbundet med det at blogge. Og at der er bygget et form for åbent community (system) op om disse værdier. det er dette system, jeg kalder blogosfæren.

    Et eksempel pÃ¥ disse værdier (som kunne være noget med “Ã¥benhed”, “autenticitet”, “ærlighed” g mÃ¥ske endda ogsÃ¥ “anti-corporate/-kapitalistisk”) synes jeg, kommer til udtryk i den her diskussion i kommentarerne pÃ¥ Trine Marias blog (om PR-firmaers brug af blogs) og her hos Sille (om hvorvidt man kan tage sig betalt for at blogge om noget bestemt).

  3. Hej Christoffer
    Jeg kun lige skimmet de to links, men så hvidt jeg kan se går diskussionerne på, om man rent etisk kan reklamere på sin private blog?
    Men for at blive ved Luhmann og kommunikation, så mener jeg, at en hver blog har et formål, og dermed også en tilknytning til et system og et rationale. Er det muligt at tale om en formålsløs corporateblog? Eller for den sags skyld en personlig blog uden formål?

  4. Adskiller blogging sig fra andre kommunikationsformer? Her tænker jeg på at du mener der knytter sig bestemte værdier til det at blogge. Der knytter sig vel bestemte og definerbare vædier til stort set alle kommercielle eller organisatoriske kommunikationsformer?

  5. Problemet bliver hurtigt en catch 22. Hvor virksomheden gerne vil have den autencitet/troværdighed/synlighed individdet besidder i en personlig blog. Men ligesÃ¥ snart virksomheden prøver – fejler den – fordi formÃ¥let er organisatorisk bestemt fx synlighed, signalværdi eller kommercielt?
    Hvordan definerer du forskellen mellem forskellige typer blogs? Eller hvilke kategorier mener du der er? Hvilke formÃ¥l har de typer blogs, og hvordan rater de i blog’osfæren?

  6. Gode spørgsmÃ¥l – og net op noget af det, jeg har tænkt over. Du skriver at en blog “fejler”. Og det er netop samme tankegang, jeg er inde i: Man kan ikke bare have en blog og skrive hvad som helst pÃ¥ hvilken som helst mÃ¥de. Der er nogle krav/værdier, man kan drage fordel af at følge eller i hvert fald lade sig inspirere af.

    For eksempel er det knap sÃ¥ velset at forsøge at sælge budskaber pÃ¥ baggrund af mere eller mindre skjulte kommercielle interesser – derfor de to links herover.

    Og igen: Jeg er enig i, at en blog altid er en del af afsenderens organisatoriske system. Det er sÃ¥dan set ikke det, jeg stiller spøgrsmÃ¥lstegn ved. Men jeg mener ogsÃ¥, at man som blog gør – eller i hvert gald forsøger at gøre – sig til en del af noget andet. For eksmpel som jeg gør pÃ¥ denne blog, nÃ¥r jeg skriver om bestemte historier (især dem, som andre tidligere har skrevet om), eller nÃ¥r jeg linker til bestemte andre blogs i mine indlæg eller i min blogroll.

    Det samme er vel tilfældet for en korporat blog. Jeg er klar over, at denne kobling gÃ¥r hn over hovedet pÃ¥ mange af læserne – nemlig dem, der ikke er “blog-vante” og derfor bare ser bloggen som nogle historier med en personlig afsender fra virksomheden. Men der er bestemt ogsÃ¥ mange, der fatter den og tillægger den stor betydning.

  7. Som et enkelt eksempel pÃ¥ hvordan koblingen til blogosfæren manifesterer sig har jeg fundet dette indlæg pÃ¥ Arlas blog \”Omtanker\”, der diskuterer, hvordan Arlas blogs er blevet \”modtaget\” i det, jeg kalder blogosfæren.

    Blandt andet er der et link til en omtale af Arla-bloggeriet hos Trine Maria. Her skriver Henrik Harsbo i kommentarerne: \”Skal bloggen virkelig fungere som troværdig corporate blog, tror jeg, at der skal mere selvkritik ind i spalterne. Noget som er særdeles svært for en hvilken som helst virksomhed – og i realiteten den virkelige udfordring ved corporate blogs.\” Det synes jeg siger noget om de forventninger og \”regler\”/værder, der er i blogosfæren.

  8. Halløj
    Jeg tænkte jeg lige ville sende lidt om iagttagelse hos Luhmann, fordi jeg tror muligvis at din beskrivelse kan uddybes.
    Jeg begynder at forstå din ide om Blogosfæren som et funktionssystem, fordi det at skrive en blog fordrer en nærmest egen eller selvstændig rationalitet, som synes uafhængig af andre systemer. Findes der virksomheder der er blevet en integreret og accepteret del af blogosfæren? Hvad er tiltrækningskraften ved en blog, herunder en erhvervsblog?
    De to links i dit indlæg kan desværre ikke aktiveres.

    Om iagttagelse
    Luhmann skelner mellem 1. og 2. ordens iagttagelse; 1. ordens iagttagelse er et systems umiddelbare iagttagelse og skelnen, mens 2. ordens iagttagelse er iagttagelsen af iagttagelsen. For at kunne se iagttagelsens blinde plet er man derfor nød til at foretage en 2. ordens iagttagelse på 1. ordens iagttagelsen. Man vil derved kunne se 1. ordens iagttagelsens blinde plet, men kun i kraft af at man igen ser ved hjælp af en forskel. Der er dog ingen hierarkisk forskel på de to former for iagttagelse, der er ingen af de to, der har en særstatus overfor den anden. Således er 2. ordens iagttagelser også underlagt sin egen blinde plet. Til gengæld opfatter 2. ordens iagttagelsen det kontingente ved 1. ordens iagttagelsen og er således refleksiv og forstår verden som polykontekstural modsat 1. ordens iagttagelsen, som ser verden som monokontekstural (Kneer og Nassehi, s. 106).
    Der er altså tale om, at systemet i sin skelnen og betegnelse vælger et bestemt perspektiv på verden og kan således kun forstå verden gennem denne sondring.
    Lad os demonstrere betydningen af denne teoretiske iagttagelse med et eksempel. En virksomhed der kun kan se udfra optikken profit/ ikke profit kan ikke se det uetiske i deres handel med slaver, idet virksomheden kun iagttager verden gennem denne skelnen. Virksomheden kan således ikke tage højde for moralske overvejelser, idet et moralsk kodeks ikke indgår i deres forskel (Profit/ikke profit). Hvis virksomheden i stedet tidligere havde foretaget en 2. ordensiagttagelse af deres virksomhed udfra sondringen etisk/ uetisk ville de have iagttaget det uetiske ved handlen med slaver. Den iagttagelse kunne have sat virksomheden stand til at ændre deres virksomhedspraksis.

  9. @ Martin: Tak for Luhmann-kurset. Det er altid rart at få genopfrisket det. Jeg er dog lidt i tvivl om, hvor du vil hen med det? Jeg er med på, at du fortsat tænker på en specifik virksomheds blog. Og så er jeg da helt enig i, at en blog kan være
    – en mÃ¥de at “indsamle” andres iagttagelser af ens egne iagttagelser,
    – et sted, der fordrer at man selv foretager 2.ordens iagttagelser,
    – udtryk for, at man allerede selv har eller er ved at ændre forretningspraksis (som du skriver),
    – med mere…

    MEN det er slet ikke det, jeg mener. I mit indlæg hentydede jeg ikke til nogle specifikke virksomheder. Og det er heller ikke det, at en virksomhed har en blog, jeg med mit spørgsmÃ¥l var interesseret i, at behandle…
    …I første omgang. For det er selvfølgelig der, problemstillingen ligger: Hvordan og pÃ¥ hvilke vilkÃ¥r kan man som kommerciel organisation “læge hus til” blogkommunikation? MEN det kræver jo, at jeg først afdækker, hvad det vil sige, at gøre dette. HERUNDER hvad der liger i det at have en blog, og hvordan man kan frostÃ¥ det blog-community, der findes i Danmark sÃ¥vel som globalt. Og sÃ¥ er virksomhedens iagttagelser af 1. og 2. orden ikke det, der giver svaret pÃ¥, hvordan man kan konstruere dette community i systemteoretisk forstand.

    (I øvrigt vil jeg sige, atPatent- og Varemærkestyrelsen – for sÃ¥ vidt vi stadig skal bruge dem som eksempel i vores diskussion, ikke kun kobler til det økonomiske, men ogsÃ¥ til det politiske system. Der er altsÃ¥ to “bundlinjer” pÃ¥ spil i virksomhedens selvforstÃ¥else.)

  10. helt klart
    Jeg mener ikke du skal eller nødvendigvis kan bruge iagttagelser ud fra systemteorien til noget lige her. Jeg prøvede bare at antyde en mulig upræcished i din definition af metakommunikation.
    Det jeg prøvede at nå frem til med mit spørgsmål var, hvad tiltrækningskræften er ved at læse blogs, herunder også en erhvervsblog. Eller med andre ord, hvad er læserne går efter? Jeg kan forstå at det kan være spændende at læse en del af de private, men hvorfor læse en erhvervsblog med mindre man en direkte interesse i selve organisationen?
    Mit spørgsmål er måske i virkeligheden om en erhvervsblog overhovedet har en mulighed for at blive en del af blogosfæren?
    Og jeg er helt enig med dig i at Patent og varemærkestyrelsen kobler sig til politik, jura, økonomi og sikkert flere andre funktionssystemer.

  11. Godt spørgsmål. Og bestemt værd at skrive en hel blogpost om i sig selv. Det skal jeg lige huske.
    Jeg tillader mig at opstille en hypotese om, at virksomhedsblogs kan være interessante at læse af samme grunde som andre blogs, og vil derfor omformulere spørgsmålet til:

    Hvornår er en virksomhedsblog interessant?

    …Et foreløbigt bud kunne være det lidt tautologiske: NÃ¥r det er en rigtig blog.

    Og hvad mener jeg så med det? Jo, jeg mener at bloggen som medie egner sig bedst til at udlevere sig selv en lille smule. Man skal turde at skrive når man er i tvivl om noget eller tvivler på sig selv, skrive om sine tanker og lægge op til dialog og interaktion med de besøgende. Og formidle noget interessant viden.

    Jeg kan måske sige lidt tydeligere, hvad jeg mener, ved at omformulere spørgsmålet endnu en gang. Det skulle så lyde:

    Hvornår adskiller bloggen sig fra et almindeligt nyhedsflow?

    …men det bliver ogsÃ¥ lidt for letkøbt. Problemstillingen er lidt mere luftig end som sÃ¥dan, og derfor tror jeg ogsÃ¥ det kan gavne at komme lidt op i de højere teoretiske luftlag og vende i min søgen efter svar. Derfor er valget faldet pÃ¥ Luhmann – indtil videre…

  12. Er først lige faldet over dit indlæg – meget spændende. Jeg mener dog ikke – netop pÃ¥ baggrund af dine egne punkter – at nyhedskriterierne pÃ¥ weblogs er specielt meget anderledes end de traditionelle mediers. 1) uautencitet = konflikt kritetiet, 2) hvis en virksomhed fx kommer med et godt regnskab, altsÃ¥ den gode historie, er det en sikker vej i spalterne, især hvis den overholder princippet om lokalitet, 3)Sneboldhistorien – selvfølgelig er det fedest med en solohistorie, men for eksempel Reuters ville være out of business hvis andre medier ikke ville løbe med ‘andres’ historier. Jeg er selv ved at skrive speciale pÃ¥ RUC omkring corporate weblogs som legitimitets redskab med udgangspunkt i Luhmann – eller i gang og i gang.. alt er jo relativt..

  13. Tak for tippet – det var sÃ¥ nogenlunde præcis hvad jeg havde tænkt mig – du har ret, man kan jo ikke have noget for sig selv længere…

  14. Og for at svare på dine kommentarer omkring kriterierne: Jeg er enig i, at mine blogosfære-nyhedskriterier ikke er fuldstændigt forskellige fra de traditionelle massemedienyhedskriterier. Faktisk ret sammenfaldende.

    Men jeg mener dog at der er forskel pÃ¥, hvad fokus typisk bliver i en blog-historie, og det var det, jeg prøvede at “gøre skarpt” med min liste.

    Særligt det, at blogs meget oftere tematiserer kommunikation fra andre er bemærkelsesværdigt. Det kan ikke kun forklares ved at mange kommunikationsfolk blogger eller at blogging er så nyt og kommunikationsmæssigt interessant selv. Det må være noget med mediet. Og med den kultur, der er forbundet med det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *