Fitnesscenter-poesi: Reptilpladevenderen er tilbage!
jeg forvilder mig med jævne mellemrum ned i det lokale og ganske udmærkede - især til prisen - fitnesscenter. Her bliver man - som det sig hører til i fitnesscentre - udsat for forskellige udgaver af tidens popmusik, lige fra radio a la The Voice til diverse afarter af metervare-prøjsertechno-eurodance. På Granns musikkvalitets-skala befinder vi os et sted mellem dårligt og værre.
Du kender den sidste kategori - den, jeg kalder “metervare-prøjsertechno-eurodance” - på den monotone stortromme og bas, de uopfindsomme melodilinjer, instrumenteringen med lag på lag af glatte og skingre synths, på den evige byggen op og byggen ned i intensitet, og så på, at du efter at have hørt en time af den slags musik stadig ikke kan huske noget som helst af det, fordi det hele lyder fuldstændigt ens.
Lige indtil for nylig. For det eneste, der skulle kunne gøre, at man kan skelne numrene fra hinanden er en eventuel vokal. Og dem har fitnesscentret indtil videre sparet mig for. Men så kom DJ Aligator.
Ikke bare en enkelt skæring af vores iranskfødte, toiletbrætsformet-skæg-bærende ven blev det til. Næh, hele hans seneste opus måtte vi udsættes for, før der igen allernådigst blev skruet over på The Voice. Men da var det allerede for sent.
For DJ Aligator kan noget med tekster. Hvem husker for eksempel ikke hans fantastiske Whistle Song? Og hans seneste album indeholder flere tekstmæssige vidundere (og ifølge hans egen hjemmeside også en del hits: “Music is my language includes all the biggest hits such as Davaj Davaj, Protect your ears, Countdown, Music is my language, etc etc.” - jeg kan bedst lide de to “etc.” til sidst).
Jeg blev blandt andet meget forbløffet over sangen “Protect your ears”, hvor mester Ali repetitivt skriger netop dette. En modig udmelding af en mand, der netop lever af at spille alt for højt for alt for alt for mange mennesker. Men måske forsøger han blot med denne præventive indsats at sikre sig et publikum også om ti år?
Mest lige på kornet var dog sangen “Screw you”, der til fulde lever op til reptilpladevenderens tidligere bedrifter (som førnævnte “Whistle Song” såvel som “I wanna suck on your lollipop”). Sangen starter med lyden af en boremaskine, der rytmisk tændes og slukkes, alt imens DJ Aligators dybe råbende stemme på hypnotisk vis messer “I wanna screw you”. Så langt, så godt. Midt inde i sangen understreges budskabet yderligere af det, man vel kan kalde verset: “Everywhere I go, I always need a hole”. Og cirklen sluttes igen med “I wanna screw you”-omkvædet. Fantastisk!
Hele pladen er i øvrigt fyldt med masser af opmuntring til et imaginært live-publikum i form af massevis af “Let me hear you”-, “Louder”-, “Make some noise”-, “Clap your hands”-udråb og lignende. Men det er vel en del af genren? Eller også er bare fordi det så også kan bruges når DJ Aligator næste gang drager på playback-turné på landets provinsdiskoteker.
Ses vi dér? Det tror jeg nok, vi gør!
