granns.net

Efter at jeg blev specialestuderende, og dermed min egen chef, var min første gerning at købe en ny computer. For man kan da ikke forvente en topmotiveret specialeskriver, hvis han ikke råder over det nyeste isenkram?

Valget faldt på en macbook (en smart lille sag på 13″), hvilket jo ikke gør fasen lige efter købet helt let når jeg hidtil har kørt PC. Men i dag er de allerfleste problemer med flytningen blevet overvundet:

• Dokumenter, billeder osv. er blevet overført vha. min iPod
• Sangene og playlisterne på min iPod, som jo ikke bare sådan lige kan trækkes ud igen, er blevet hevet over vha. det smarte lille program senuti
• Bogmærker er blevet overført vha. Google Browser Sync

Eneste tilbageværende udfordringer:

• Kan det lade sig gøre at checke sin hotmail-konto (jeps – det bruger jeg stadig med stor fornøjelse) fra mac’ens indbyggede, smarte mailprogram?
• Hvordan fungerer det der netbank-halløj på mac (og gør det overhovedet det?)?
• Og så skal jeg også lige have investeret i en taske til den smarte sag, så den ikke bliver hærget og ridset alt for hurtigt.

Så nu mangler jeg vel bare at skrive specialet…

I forgårs var jeg på Restaurant Noma, som vist nok er det tætteste, vi i Danmark har på to Michelinstjerner. Her spiste jeg otte retters skaldyrsmenu, med en til lejligheden sammensat vinmenu. Og det var meget, megt godt! (også dyrt)

Det var også meget fantasifuldt og originalt. Restauranten bruger kun nordiske råvarer – blandt andet det ældgamle, islandske mælkeprodukt skyr (ja, det er opskriften, der er ældgammel, altså) – men sammensætter dem til moderne, spændende retter.

Og jeg synes man må tage hatten af for enhver kok, der kan finde på at lave krabbe med agurkesauce (ikke sovs – sauce!), müesli af kartoffelskræller, dertil sne (jeps – sne!) af kærnemælk og peberrod – og så få det til at smage, som om de ting bare hører sammen. Og jo, sneen ikke bare lignede, men havde også samme konsistens som sne.

Derudover var servicen selvfølgelig perfekt. Bemærk også, at det på en fin restaurant ikke hedder “og” eller “og så er der også” eller sådan noget. Nej, “dertil” hedder det – hver gang.

Der er nogle situationer, hvor man pludselig har noget tilfælles med mennesker, man intet har tilfælles med (?!?). For eksempel når man er ude at sejle og møde en anden båd. Så hilser og vinker man pænt. Eller hvis hvis man møder nogen i sin opgang. Så smiler man også høfligt og hilser måske.

Der er også tilfælde, hvor reglerne ikke er så klare. For eksempel når man møder andre danskere i udlandet (det afhænger fx af, hvor langt ude, det er) eller når man sidder og venter på audiens et sted, som i et venteværelse eller i en receptionen.

Buschauffører er et folkefærd ikke ulig sejlere. Når de møder en anden buschauffør hilser de lige, dytter måske endda. Taxachauffører er omvendt ikke på samme måde på hilsefod med hinanden. Måske fordi der er så mange af dem?

På søndag skal jeg til Blogforum (som man stadig kan tilmelde sig). Det er et arrangement, hvor folk, der sejler på blog-havet, får lejlighed til at vinke til hinanden. Men heldigvis også snakke med hinanden og udveksle erfaringer. Om strøm- og vejforhold i blogosfæren, om anbefalelsesværdige steder at sejle hen og om forskellige skibstyper og ekstraudstyr.

Men der er jo rigtigt mange bloggere også i Danmark efterhånden. Så hvad er det lige, der gør, at man har noget at snakke om, bare fordi man har en blog? Det er jo ikke fordi, vi er fagfolk (jo, nogle har selvfølgelig en faglig interesse) inden for blogging. Og kan det ikke tænkes, at vi snævrer “blogging-rummet” ind, som Classy skriver?

Jeg vil skynde mig at sige, at jeg glæder mig meget. Og at jeg gerne vil snakke andre bloggere. Og jeg er heldigvis ret sikker på, at der ikke bliver pinlig venteværelses-stemning – for de bloggere, jeg har mødt hidtil, har alle været meget søde og åbne – ligesom på deres blog. Så er det bare at se, om ikke vi også har noget tilfælles…
Vi ses på søndag.

Troels Mylenberg, der leder journalistuddannelsen på Syddansk Universitet, gav i morgen-tv sit bud på, hvad udfordringen er for JP/Politikens hus og Det Berlingske Officin, når de skal vurdere om det er værd at blive ved at hælde penge ud af vinduet for at konkurere med Nyhedsavisen:

“Det handler ikke bare om at finde et hul i avismarkedet. Det handler også om at finde ud af, om der er et marked nede i det hul.”

Er det måske en filosofi, man kan overføre til andre markeder? En slags Kulsort Ocean Strategies?

Der er sikkert lang tid til næste valg – og det er derfor svært at sige noget fornuftigt om, hvordan kandidaternes kampagner vil blive anderledes end sidst. Men mon ikke deres rådgivere har læst Joe Trippis “The revolution will not be televised”, der handler om Howard Deans kampagne, der var bemærkelsesværdig blandt andet på grund af dens brug af blogging. Ikke at det endte morderligt succesfuldt, men det viste dog, at bloggen er en ny og virksom måde at få budskaber ud på.

Der er ikke særligt mange danske politikere, der blogger. Javist, Morten Helveg Petersen og Søren Pind har ganske vist noget, der ligner en form for blog eller dagbog. Og  jo, Mariann Fischer Boel har i al ubemærkethed været gæsteblogger hos den svenske EU-kommisær Margot Wallstrøm. Og så er der utvivlsomt også mange lokalpolitikere, der blogger. Men det er vist også det (med forbehold for fejl – jeg har selvfølgelig ikke tjekket op på samtlige medlemer af folketinget).

Nu har der jo lige været valg i Sverige. Og der viser en hurtig optælling, af 23 procent af de valgte brugte blogging som en del af deres kampagner. Det skriver Fredrik Wackå på sin blog. Det burde jo også vække opmærksomhed hos kampagneplanlæggerne på de politiske sekretariater i Danmark. Det bliver spændende at se, om de tør bruge bloggen som kommunikationsform og kampagneværktøj, og om de tør at gøre det helhjertet, åbent og ærligt.