Jeg har i dag spist min første portion havregryn i flere år. Det var bedre end jeg husker det.
Ikke noget med bran, spelt, sunde bakterier eller alt muligt andet nymodens stads. Næh, havregryn (de her var af solgryn-varianten) med mælk og så nogle rosiner for lige at runde af. Ikke så meget pis der. Og man er ikke sulten igen så snart man er ude af døren.
Nu mangler jeg bare at komme i tanke om, hvorfor jeg på et eller andet tidspunkt for nogle år siden ikke gad at spise havregryn mere…
I septembernummeret af Wired var der en guide til at lave sit eget web 2.0 startup. Det fulgte formlen “It’s a [market] site that uses [hyped tech 1] and [hyped tech 2] to do [service] in a [architechture]. We call it [navn].” Eksempel:
“It’s a photo site that uses tagging and RSS to do search in a community. We call it Flickr.”
Se selv hele modellen
Nu kan du også selv lave din eget web 2.0-ting med Web Two Point Oh!. Eksempel:
Your company name:
Squiechnoink
Your company product:
community dating via shockwave
Prøv selv (via
Eksponering). Og husk i øvrigt at
lave et logo.
Som jeg tidligere har skrevet, har jeg fået ny computer – en smart, lille Mac. Min gamle computer var blevet noget gnaven og modvillig, hvorimod den nye er ganke flink. Det kan jeg lide.
Men det er synd for den, at den bare er “Mac” – det er der så mange, der hedder. Derfor tænkte jeg at den skulle have et navn. Og det skal vel være noget med “i”? Det hedder sådan nogle mac-dimser jo.
En af mine venner har lige fået en søn (altså en rigtig menneske-en – ikke en computer), som hedder Isak. Så den går ikke. Og både Ilmer og Ivan er ude på grund af associationerne til hhv. hashbong- og transportsfæren. Men jeg synes bestemt, at min computer er en dreng. Så derfor har jeg valgt at kalde den Igor. Eller rettere: iGor.
iGor lærer hurtigt. Her er et selvportræt, iGor har taget med sit indbyggede kamera. Dens lillebror, iPod, er også med på billedet. Det er iGor forneden:
Det er i øvrigt sjovt med navne. Der er nogle navne, der er – eller i hvert fald burde være – ligesom børneopsparinger: De må først bruges, når man har nået en vis alder. Måske er de fordi, man skal gøre sig fortjent til dem? Eller måske er det fordi, det bare er forkert med en to-årig, der hedder Torben?
Et par eksempler:
- Ewald – frigives først til brug når barnet fylder 70
- Preben – frigives først til brug når barnet fylder 35
- Johannes – frigives først til brug når barnet er fyldt 55 eller er blevet præst
- Find selv på flere…
Jeg har den holdning, at når man er gået i gang med noget, så gør man det også færdigt. Sådan har jeg for eksempel i sinde at gøre med mit speciale, som jeg lige er gået i gang med, og sådan plejer jeg også at gøre, når jeg læser skønlitteratur.
For første gang siden jeg læste Sværd & Trolddom-bøger, som jeg som regel aldrig kunne komme helt igennem, har jeg nu imidlertid lagt en bog fra mig, som jeg ikke er færdig med. Den er simpelthen for tung, og også lidt for mærkelig.
Det er bogen Vineland af Thomas Pynchon. Som er en mærkelig fabel om det amerikanske samfund i firserne i Californien. Men som også lige pludselig indeholder bzarre, surrealistiske sekvenser og springer mellem mafia-, post-hippie-, slacker-, ninja- (jeps), universitetsmiljøer med mere. Og sikkert er fuld af fine hentydninger, som går hen over hovedet på mig.
Jeg ved ikke, hvad det er, der gør det, men det føles forkert bare sådan at opgive en bog når man er halvvejs (lidt over, faktisk). Jeg har da også tidligere kæmpet mig igennem avanceret metalitteratur af fx Martin Amis med stor fornøjelse.
Nå men, videre til det næste. Jeg håber ikke, det går på samme måde med specialet som med romanlæsningen…
På det netop afholdte Blogforum var det de mindre, mere blog-specialiserede bureauer Social Square og Whyse, der fremlagde deres tanker om brugen af blogs i virksomheds- og ogranisationskomunikation. Men de tunge drenge er også ved at komme med på vognen.
Således her PR-firmaet GCI Mannov også startet deres egen blog på MSN Spaces, hvor direktør Stefen Lüders har skrevet første indlæg den 2. oktober. Der ligger i skrivende stund tre indlæg på bloggen, det seneste fra den 9. oktober.
Men den var åbenbart ikke god nok. For den 10. oktober har Mannov startet en anden blog op, denne gang hos Wordpress. Hertil er alle indlæg fra den første blog blevet overført, inklusiv let omskrevne kommentarer (her i samme indlæg på den gamle, men i omvendt rækkefølge (!?!)). Det er i sig selv uheldigt, at det hele så optræder to gange i fx Technorati, men det giver også overordnet et billede af en lidt rodet opstart.
Heldigvis har de fået ændret linket til deres blog i nyheden på deres egen hjemmeside om, at de blogger. Den er ellers skrevet helt tilbage i september. I nyheden skriver de også, at de har afholdt et succesfuldt fyraftensmøde om “trusler og muligheder i weblogs” (man må håbe, de ikke anbefaler deres kunder at følge deres eget eksempel).
I øvrigt synes jeg, det er et godt initiativ, at et PR-bureau som Mannov med en blog åbner op for deres tanker omkring kommunikation generelt. Bureauerne har som regel fingeren på pulsen og sidder inde med en masse viden, som det kunne komme dem selv og andre til gavn at dele ud af. Det skal lidt begyndervanskeligheder ikke spænde ben for…
