Må man godt lade være at læse en bog færdig?

Jeg har den holdning, at når man er gået i gang med noget, så gør man det også færdigt. Sådan har jeg for eksempel i sinde at gøre med mit speciale, som jeg lige er gået i gang med, og sådan plejer jeg også at gøre, når jeg læser skønlitteratur.

For første gang siden jeg læste Sværd & Trolddom-bøger, som jeg som regel aldrig kunne komme helt igennem, har jeg nu imidlertid lagt en bog fra mig, som jeg ikke er færdig med. Den er simpelthen for tung, og også lidt for mærkelig.

Det er bogen Vineland af Thomas Pynchon. Som er en mærkelig fabel om det amerikanske samfund i firserne i Californien. Men som også lige pludselig indeholder bzarre, surrealistiske sekvenser og springer mellem mafia-, post-hippie-, slacker-, ninja- (jeps), universitetsmiljøer med mere. Og sikkert er fuld af fine hentydninger, som går hen over hovedet på mig.

Jeg ved ikke, hvad det er, der gør det, men det føles forkert bare sådan at opgive en bog når man er halvvejs (lidt over, faktisk). Jeg har da også tidligere kæmpet mig igennem avanceret metalitteratur af fx Martin Amis med stor fornøjelse.

NÃ¥ men, videre til det næste. Jeg hÃ¥ber ikke, det gÃ¥r pÃ¥ samme mÃ¥de med specialet som med romanlæsningen…

4 thoughts on “MÃ¥ man godt lade være at læse en bog færdig?

  1. Sjovt – en af de fÃ¥ bøger jeg er gÃ¥et i stÃ¥ med (officielt bare sat pÃ¥ pause), er Mason & Dixon, ogsÃ¥ af Pynchon. En ven forærede mig endda hans noget kortere The Crying of Lot 49 for at fÃ¥ mig i gang igen; den var god og sjov, men det har endnu ikke fÃ¥et mig til at Ã¥bne Mason & Dixon igen…

  2. Hmmm – ja, han er en alsidig fætter, ham Pynchon. Det kan være at The Crying Lot of 49 er det, der skal til for at fÃ¥ mig sporet ind pÃ¥ ham igen.

    Nu skal jeg lige have kæmpet mig igennem seneste læs fra Amazon først – minus resten af Vineland, selvfølgelig. SÃ¥ ser vi…

  3. Selvfølgelig skal man ikke læse bøger helt og fuldt. det er dræbende for læselysten.

    F.eks. Tolstojs to bøger, “Krig og Fred”. Der har jeg da kun læst den første, “Krig”. Den anden, “Fred”, tror jeg er kedelig.

    .. der skal nu sondres mellem hobby-læsning og arbejdslæsning…

  4. Right on! Jeg fryder mig, når jeg læser en teoretisk bog og finder ud af, at den anden halvdel ikke er relevant for mig.

    Men mht. skønlitteratur, så er det jo som regel fermt bygget op efter en skabelon, der gør, at man står tilbage med en masse ubesvarede spørgsmål, hvis man stopper halvvejs.

    (Den skabelon kunne jeg nu ikke se i Pynchons bog. Men jeg har masser af spørgsmål!)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *