granns.net

Icon

Kan du finde på en smart tagline, måske?…

Valgtaktik: Flere politikerblogs til næste valg?

Der er sikkert lang tid til næste valg – og det er derfor svært at sige noget fornuftigt om, hvordan kandidaternes kampagner vil blive anderledes end sidst. Men mon ikke deres rådgivere har læst Joe Trippis “The revolution will not be televised”, der handler om Howard Deans kampagne, der var bemærkelsesværdig blandt andet på grund af dens brug af blogging. Ikke at det endte morderligt succesfuldt, men det viste dog, at bloggen er en ny og virksom måde at få budskaber ud på.

Der er ikke særligt mange danske politikere, der blogger. Javist, Morten Helveg Petersen og Søren Pind har ganske vist noget, der ligner en form for blog eller dagbog. Og  jo, Mariann Fischer Boel har i al ubemærkethed været gæsteblogger hos den svenske EU-kommisær Margot Wallstrøm. Og så er der utvivlsomt også mange lokalpolitikere, der blogger. Men det er vist også det (med forbehold for fejl – jeg har selvfølgelig ikke tjekket op på samtlige medlemer af folketinget).

Nu har der jo lige været valg i Sverige. Og der viser en hurtig optælling, af 23 procent af de valgte brugte blogging som en del af deres kampagner. Det skriver Fredrik Wackå på sin blog. Det burde jo også vække opmærksomhed hos kampagneplanlæggerne på de politiske sekretariater i Danmark. Det bliver spændende at se, om de tør bruge bloggen som kommunikationsform og kampagneværktøj, og om de tør at gøre det helhjertet, åbent og ærligt.

Lignende indlæg på granns.net:

Category: Blogging, Politik

Tagged:

Leave a Reply

Emner

Arkivet

Grann tager billeder

Se flere på Flickr

Hvem er Grann?

granns.net er Christoffer Granns personlige blog. Mere om ham.

Grann twitter

    RSS Granns bogblog

    • 2011 bog-roundup
      Her en lidt sen status på sidste år. I 2011 læste jeg 15 bøger; jeg skrev desuden om en fotobog og et blad her på bloggen. De 15 fordeler sig på 6 gange skøn- og 9 gange faglitteratur – det ligner mig ikke! Tallet bærer præg af, at læsekadencen er blevet noget lavere siden der [...]
    • Malcolm Gladwell: The Tipping Point
      Tipping Point er så absolut en velskrevet, godt researchet populærvidenskabelig bog. Gladwell undersøger hvad det er, der får nogen ideer til at spredes, mens andre ikke spredes. Og hovedpointen er simpel: Små ting kan gøre en stor forskel. Han kortlægger tre faktorer, der spiller en rolle: De rigtige mennesker, mavens, salesmen og connectors; Den rigtige, [...]

    RSS Grann læser