Tysk film slår igen (igen): “Das Leben der Anderen”
sep 30, 2006
Det er filmfestivaltid, og selv om man skal benytte det til at se film, der ellers ikke kommer til DK, så kune jeg ikke vente med at se Florian Henckel von Donnersmarcks “Das Leben der Anderen“. Og jeps, den er tysk. Men den er også helt fantastisk. Hsitorien er god, den er enormt velspillet, er meget intens, og – ikke mindst – meget aktuel.
Ligesom “Goodbye Lenin” er filmen et slags opgør med DDR-tiden. Men Das Leben der Anderen hverken glorificerer eller laver spas med livet i det gamle øst, tværtimod er der ikke meget at grine af. Filmen handler som sådan ikke om DDR-diktaturets natur, men om de mennesker, der “bestyrer” det, og hvordan deres handlinger påvirker borgerne i landet. Og det er det, der er dens store styrke.
Den fokuserer på Stasi-manden, der sættes til at overvåge en kunstner og finde noget uldent ved ham, fordi en minister gerne vil have fingre i kunstnerens kone. Historiens omdrejningspunkt bliver på den måde hovedpersonens gradvise fascination og indlevelse i kunstermiljøet og hans voksende afsky for den måde, systemet forvaltes på. Herigennem får hr. von Donnersmarck lejlighed til på elegant vis at fortælle nogle af de “sandheder”, han mener, skal fortælles om DDR-tiden. Og på den måde bliver filmen ikke tung og firkantet, men nuanceret og intens.
Jeg så filmen i tirsdags, og det var første gang, filmen blev vist for et almindeligt publikum uden for de tysktalende lande. Instruktøren var til stede til Q&A efter filmen, og kunne forklare nogle af tankerne bag filmen, og den betydning, filmen har haft for alle de, der har været med til at lave den. For eksempel er rekvisit-manden en gammel østtysker, der satte en ære i, at alle filmens rekvisitter er autentiske, og brugte filmarbejdet som en måde at bearbejde sine traumer på. Han fortalte også om, hvordan filmen, og Stasis metoder i det hele taget – debatteres i Tyskland.
I Weekendavisen fra den 29. september (i går) er der et længere interview med instruktøren. Her udtrykker han i lidt grovere formuleringer de pointer, der også kommer til udtryk i hans film. Blandt andet at historien er et resultat af menneskers handlinger – ikke de systemer de lever i eller den politik, der føres. Det er sjovt, da det sådan set er nogle stærkt ideologiske tanker, han udtrykker. Han brænder klart bedre igennem med sin film, synes jeg. Men det gør han til gengæld også helt fantastisk.
Lignende indlæg på granns.net:
