granns.net

Icon

Kan du finde på en smart tagline, måske?…

“Jeg har i øvrigt lånt en ø…”

Klavs Nars Holm er en lille ø, der ligger midt i Farum Sø. Den er vel ikke mere end 50×50 meter i størrelse. På øen er der to huse – et til herren og et til tjenestefolkene. Øens ejere af i dag har dog ikke tjenestefolk, men lejer i stedet det mindre hus (billedet) ud. Jeg er så heldig at min ven Claus kender lejeren af dette hus, og derfor havde fået lov til at låne det et par dage i sdste uge. Så han havde inviteret til grillhygge midt i søen.

Historien om øen er, at den danske konge (en af dem) en gang havde en nar (der hed Klavs!), som han var meget begejstret for, og derfor tilbød et len. Det tog Klavs Nar selvfølgelig imod, og blev nok noget skuffet da han så lenets størrelse. Kongen kom på et tidspunkt på besøg på øen, og Klavs bød ham på suppe. Suppen var lavet af vand fra suppen. Kongen var vant til finere mad og sagde “Suppen forekommer mig noget tynd i dag”, hvortil Klavs Nar svarede: “Som lenet, så suppen!”. Godt ord igen… (Wikipedia har en lignende version af historien).

Når vinden er rigtig – eller rettere: forkert – kan man høre S-toget svagt i baggrunden, men ellers er der altså meget stille midt i Farum Sø! Det er kun beboerne af Klavs Nars Holm, der må sejle i motorbåd på søen – ellers er det kun kanoer o.l., der passerer. Faktisk er der så stille og fredeligt på øen, at vi fik en ekstra gæst til middag:

Her sad vi så og nød maden mens vi så solen gå ned over søen. Det var fantastisk. Det er ikke hver dag, man lige får lejlighed til at have sin egen ø – om ikke andet så bare for et par dage ;-)

Lignende indlæg på granns.net:

Category: København

Tagged:

Leave a Reply

Emner

Arkivet

Grann tager billeder

Se flere på Flickr

Hvem er Grann?

granns.net er Christoffer Granns personlige blog. Mere om ham.

Grann twitter

    RSS Granns bogblog

    • Barack Obama: Dreams from My Father – A Story of Race and Inheritance
      Dreams from My Father er skrevet da Obama gik på Harvard, altså inden han sådan rigtigt gik ind i politik (men udgivet da han var på nippet til at gøre det). Den går også forud for hans anden erindringsbog, The Audacity of Hope. Det er en fin og velfortalt historie om Baracks opvækst, familie og [...]
    • Jørgen Leth: Det Uperfekte Menneske
      Det er svært ikke at anmelde den her bog uden også at anmelde Jørgen Leths liv, for det er jo den historie, bogen fortæller. Og det er let at forstå hvorfor dele af historien har forarget og skabt røre – Leth tegner et billede af sig selv som noget af en liderlig gammel gris; jo [...]

    RSS Grann læser